Morten W. Langer
Vi har den seneste måned set nye accelererende smittebølger i flere vestlige lande, blandt andet USA, som umiddelbart ikke har været godt for makroøkonomien på grund af nye nedlukninger.
Der er nu klare indikationer på, at selektive nedlukninger, øget brug af ansigtsmasker og bedre behandling af de hårdest ramte smittede, har muliggjort præventive tiltag, der ikke kræver en total nedlukning af hele samfundet.
Grundlæggende har det været godt for samfundsøkonomien og udsigterne: De økonomiske nøgletal bedres fortsat i både Europa og USA, og de finansielle markeder er nu begyndt at kigge længere fremad. Hvad bliver det næste?
Vores bud er, at der vil være stigende erkendelse af, at centralbankerne ikke i længden kan og vil fortsætte med de massive opkøb i markedet af obligationer, erhvervsobligationer og ETF’er. Det vil simpelthen ikke give mening, at centralbankerne på den måde fortsætter den planøkonomiske styring af de finansielle markeder.
Konsekvensen af mindre indblanding fra centralbankernes med massive opkøb i markedet vil være stigende obligationsrenter. Opkøbene i markedet har netop haft til hensigt at holde obligationsrenten kunstigt nede. Men det er ikke så nødvendigt længere. Til gengæld vil der fortsat være et enormt udbud af nye statsobligationerne, fordi staterne stadig skal finansiere hjælpepakker, flere arbejdsløse og de manglende skatteindtægter, som udskydelsen af skattebetalinger uundgåeligt vil komme til at medføre.
Rentemarkedet er ved at indstille sig på nye tider
Ovenstående kan allerede være i fuld gang. De ti-årige statsobligationsrenter er allerede de seneste uger steget meget i både USA og Europa. Den amerikanske ti-årige treasury obligation er på få uger steget fra 0,5 procent til 0,7 procent i effektiv rente.
Den tyske statsobligation er steget fra minus 0,56 til minus 0,42, altså knap så meget. Men der skal ikke særligt meget mere til i stigende effektive renter, for at der udløses tekniske salgssignaler for danske og tyske obligationer. Og så kan det begynde at gå hurtigt med rentestigninger.
Vi tror, at det er sandsynligt, at det er disse rentesignaler, som nu også påvirket aktiemarkedet. Stigende obligationsrenter vil blandt andet betyde højere lånerenter for erhvervslivet, i hvert fald på lange obligationslån. Højere obligationsrenter betyder også, at værdiansættelserne på aktier skal ned ud fra en ren alternativ afkast betragtning.
Nu siger vi ikke, at det helt sikkert er dette scenarie, der udspiller sig nu. Men hvis obligationsrenten fortsætter op, og hvis aktierne fortsætter ned de næste uger, er det meget sandsynligt. I første omgang ser vi 12.800 for DAX Future som et vigtigt pejlemærke. Fredag aften, amerikansk lukketid kl. 22, var den tyske aktiefuture faldet knap en procent til 12.840, altså lige over vores pejlemærke.
Vi tror, at det bliver vigtigt at holde øje med dette pejlemærke de næste uger, samt udviklingen i obligationsrenterne.
Økonomisk Ugebrevs Portefølje har i år givet et afkast på 23%
I porteføljen ligger vi fortsat knap fire procentpoint foran Copenhagen Benchmark. Forspringet til benchmark er den seneste måned indsnævret en hel del, især fordi vi kun har haft 60-70 procent af kapitalen i spil. I stigende markeder vil man næsten altid komme til at halte lidt bagefter.
Vi er dog tilfredse med den aktuelle risikotagning, da vi ser stigende risiko for en negativ korrektion. I den situation vil det være godt at have frie midler, som kan genplaceres til lavere aktiepriser.
Vi har egentlig kun én problempost i Økonomisk Ugebrevs Portefølje. Og det er ISS, der i denne uge aflagde et regnskab, som var langt værre end forventet. ISS- aktien ligger nu ti procent under vores købskurs, og det er umiddelbart tæt på vores stop-loss.
Når vi alligevel har beholdt aktien er der en meget vigtig grund til det: Om to uger tiltræder ISS’ nye CEO, Jacob Aarup-Andersen, som kommer fra Danske Bank. Han meddelte forleden via ISS’ IR-afdeling, at han har købt for seks mio. kr. private aktier i ISS. Det anser vi for at være en meget vigtig oplysning: Alt andet lige tror han altså på en aktiebund omkring det aktuelle leje.
Og hvordan kan han gøre det, når han endnu ikke er tiltrådt jobbet? Vi tror, at han uformelt har været med til at fremme de gennemførte nedskrivninger, blandt andet er det sandsynligt, at han de seneste måneder har haft nogle uformelle møder med ISS-ledelsen om, hvor der var problemer, og han har helt sikkert gjort sig tanker om, hvad der skal til for at genoprette ISS’ lønsomhed. Derfor ser vi ISS som et klart langsigtet køb.
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev Formue og modtag handelsbeskeder
