Per Hansen
Emerging Markets regionen har ikke for alvor været i stand til at genetablere investorinteressen siden den investeringsskæbnesvangre kollaps i Lehman Brothers og de udfordringer, som subprime blotlagde i 2008. EM regionen og –aktierne er ikke kun ramt af en men mange ”problemer” på samme tidspunkt, og det gør behørigt ondt på afkastet. På lang sigt er der dog muligheder for en bedring og den aktuelle svaghed en købsmulighed.
Fra investeringsdarling til –skurk
Igennem 00erne blev ”BRIK” landene en indarbejdet investeringsterm. Afkast i Brasilien, Rusland, Indien og Kina var synonym med 2 cifrede årlige procentafkast aktiemæssigt. Svimlende BNP vækstrater koblet med massiv investorinteresse og kapitalinflow var en cocktail, som gav formidable afkast i en lang periode.
Forkælede investorer glemmer risikoen
Når noget går godt i en længere periode, kan der være en tendens til at glemme eller overse, at der er en risiko forbundet med de gode tider. Det er en, men ikke hele forklaringen på, at EM som region har givet skuffende afkast. Der er også en række andre faktorer som er i spil.
Faldende vækst
EM regionen under et har historisk været ”storleverandør” af eksportvarer til den udviklede del af verden. Et Europa i vækstmæssigt permachok efterlader eksportørerne med færre ordrer, og da eksporten har været en betydelig del af væksten det seneste årti, mangler der en vækstdriver.
Kina i en dobbeltrolle
Kina spiller globalt en stigende rolle. De seneste år er Kina gået vækstmæssigt ned i gear fra et gennemsnit de seneste 20 år i størrelsesordenen 10 % årligt til aktuelt 7,5-8 %; og ikke mindst med udsigt til at væksten fortsat er under pres og kan komme ned i nærheden af 7 %. De faldende vækstrater skyldes både en politisk prioritering om lavere men også en mere holdbar vækst. Samtidig spiller en svaghed på deres vigtigste eksportregion (Europa) ind. Sluttelig forsøger kineserne at ”dreje” deres økonomi væk fra særlig fokus på ejendomsmarkedet og eksport til i højere grad at dreje sig om privatforbruget.
Den lavere vækst bidrager i sagens natur mindre til den globale vækst og rammer EM regionen. Samtidig betyder ”drejningen” i Kina også en mindre efterspørgsel efter råvarer, hvilket har betydet et vist prisfald på især metaller. Dette prisfald er gået særlig ud over Sydamerika, hvor udvalgte økonomier har en relativ stor råvarefølsomhed.
Stigende risikopræmie
De seneste år har investorerne været meget lidt risikotolerante. På den ene side har man kunne opleve negative statsrenter (2 årige obligationer i bl.a. Danmark), mens andre lande har betalt dyrt for deres finans- og gældspolitiske mareridt. Den generelt stigende fokus på risikopræmien har ikke gjort udfordringerne, for EM landende med hensyn til at tiltrække investeringspenge, mindre.
FED spiller en rolle
De seneste måneder har der blæst mere aggressive forventningsvinde med hensyn til den amerikanske pengepolitik. De stigende renter har besværliggjort EM landenes adgang til billig funding. Netop det relative store investorinflow af penge, har historisk været en artig medspiller med hensyn til kapitalfremskaffelse.
Bedre tider forude?
Kortsigtet kan de svære tider meget vel tænkes at fortsætte. Når risikofornemmelsen er stor og med friske tab i investeringsbagagen, skyer de brændte investeringshænder normalt risikoen. Så længe der ikke er faldet ro på Kina, FEDs førte pengepolitik og en sikkerhed for en stabilisering af råvarerne, virker den umiddelbare fremtid lidt investeringsusikkerhed. På lidt længere sigt vil ovenstående udfordringer kunne vendes til styrker. De investorer som tænker længeresigtet kan med fordel vælge at udnytte mulighederne.
