Det er blevet så svært, som det næsten kan blive.

Beskatning: Der er noget helt galt med måden, vi beskatter investeringer på i Danmark. I Nordnet mener vi, at der er behov for at ændre to ting: Først skal kompleksiteten væk. Dernæst er der behov for en dialog om, hvorvidt skatten skal ned. Landechef i Nordnet, Anne Buchardt, har ordet.

Lad det være sagt med det samme. Skat på investeringer er bøvlet. Myriader af skattemiljøer, regler og satser giver helt almindelige investorer grå hår i hovedet. Og selv fagfolk har svært ved at holde styr på reglerne. Hvis vi skal bevare den kollektive hårpragt, er vi simpelthen nødt til at gøre det langt mere simpelt at finde ud af, hvad man skal betale i skat som privat investor. Og så må satserne set fra min stol også gerne komme ned, så det bliver lige så attraktivt at spare op gennem investeringer i Danmark, som det er i Sverige og vores andre nordiske nabolande.

Det er nemlig til gavn for alle, hvis flere vælger at investere deres opsparing. Hermed får flere del i afkastene, og det breder velstand ud til flere i samfundet. Den enkelte får boostet sin privatøkonomi, virksomhederne får adgang til mere risikovillig kapital, hvilket skaber arbejdspladser – og begge dele skaber flere indtægter til staten. Det er altså positivt hele vejen rundt.

I Nordnet har vi fået rigtig mange nye kunder og kan med fasthed i stemmen sige, at vi er en investeringsplatform for alle danskere. For den nye og uerfarne investor. For den garvede investor med stor indsigt. For den unge som ældre. For bybo og provinsbo. For mand og kvinde. For alle. Derfor føler vi også et ansvar for at starte en fælles samtale om, hvordan vi indretter reglerne, så flere kan gennemskue dem og kan se pointen med at investere.

I Sverige, er der langt flere, der investerer. Ifølge en analyse fra YouGov er det 58% af svenskerne, der investerer, mod 47 % i Danmark. 50 % i Sverige har investeret i mere end 10 år. I Danmark er tallet 37%. Forskellene skyldes blandt andet mere simple regler og lavere skattesatser på den anden side af Sundet. Det betyder, at danskerne går glip af muligheder for økonomisk vækst i forhold til svenskerne. Og det kan vi gøre bedre.

Kompleksiteten kan være med til at afholde en del danskere fra at investere deres opsparing. Det, synes jeg, er ærgerligt. Indestående til negativ rente vokser og vokser i samfundet som helhed. Folk har ikke brug for større og større kontante buffere, og et godt alternativ hertil er at investere med en fornuftig risiko. Men hvis skatten er uoverskuelig, kan det ende med, at flere kontanter står og visner på en konto. Lad mig komme med et par eksempler, der også blev omtalt i Berlingske, der viser, hvordan regler og satser er med til at hæmme at flere private investerer.

I forhold til kompleksiteten er det tydeligt, at vi opererer med mange forskellige skattemæssige miljøer: frie midler, aktiesparekonto, kapitalindkomstskat – og så har vi den såkaldte knækgrænse med springet fra 27- 42 % på aktieafkast i frie midler.

Ved frie midler beskattes aktier typisk ved realisation (salg). Ved pensionsopsparing og på aktiesparekonti er der lagerbeskatning, mens kapitalindkomstbeskatning går ind i den personlige indkomst. Det er blevet så kompliceret, som det næsten kan blive.

Jeg kender for eksempel ikke nogen, der kan forklare kapitalindkomstskatten. Den afhænger af din kommune, om du har negativ nettokapitalindkomst, hvilke renteudgifter du har, osv. Det er der ingen, der kan gennemskue.

Og så er der selve skatten. Skatteniveauet er markant højere på aktieafkast i Danmark i forhold til Sverige, og ved lidt større formuer ligger Danmark også på et højt niveau i forhold til Norge og Finland. Hvor niveauet skal ligge, er selvfølgelig op til politikerne og blandt vores kunder er holdningerne sikkert også forskellige. Men lad mig lige komme med et par eksempler på forskelle i beskatning – så vi har fakta at debattere ud fra.

I Danmark har vi et lavt loft på, hvor meget der må investeres for på aktiesparekontoen – nemlig 103.500 her i 2022. Og de 42 procent over knækket ved aktieafkast på frie midler er højt i forhold til vores nabolande. Til sammenligning opererer Sverige med 30 procent skat ved salg – uanset om det er aktie- eller kapitalindkomst. Og så har de en aktiesparekonto uden maksimumbeløb, hvor du betaler 0,375 procent af hele depotet hvert år.

Ja, der er nok at arbejde med, så alle private kan gennemskue reglerne uden, at de skal til revisor. Og får vi også satserne ned, er vejen banet for, at flere danskere kan overskue at investere og ser investering som en attraktiv opsparingsform. Til gavn for både den enkelte og for fællesskabet.