Er Kinas internetsektor blevet uinvesterbar?

De store kinesiske tech-aktier indenfor især internetsektoren, er kommet i uventet stormvejr. De fleste investorer stiller sig selv spørgsmålet; er sektoren blevet uinvesterbar for udenlandske investorer? Selv dem, som tror på aktierne, indikerer, at det er alt for tidligt at samle dem op.

Reaktionen er heller ikke udeblevet. Der har været tæt på en halvering i aktiekurserne siden starten af februar i år, målt på KraneShares CSI China Internet ETF.

Reelle og dybereliggende årsager

Man får næsten åndenød, når man nævner antallet af faktorer, der er årsag til dette kursfald, og det er kun accelereret siden Alibaba fik en bøde for brud på konkurrenceforhold, samt forbud mod at børsnotere Ant’s Financial. Vi har set nye regler for konkurrence og dermed begrænsede muligheder for, at de store virksomheder opkøber mindre innovative selskaber. Senest har vi dog set de mest drastiske tiltag, der forbyder en hel sektor at tjene penge, nemlig onlineuddannelsessektoren, samt at straffe DiDi for at børsnotere sig, uden helt at have fået lov. Kina ønsker også en digital valuta, E-Yuan – en trussel for især Alibaba og Tencent, som med deres e-betalingsløsninger, sidder på over 80 procent af digitale betalinger i Kina.

Under alt dette, ligger en meget kraftig politisk drejning. Man ønsker at stække de store giganter, for at gøde grunden for små innovative selskaber. Man ønsker, at data skal være en samfundsmæssig gode – lidt som vi i Vesten mener, at råvarer i vores undergrund skal tilhøre samfundet. Det mest skræmmende er måske, at man ønsker at gøre op med den store ulighed i samfundet, hvilket indikerer, at man vil stække de meget rige ejere af disse selskaber.

Efter en lang periode, hvor IT-giganter har skulle omstille Kina, er der nu mere fokus på, at andre dele af økonomien skal være den større vækstdriver de kommende år. Fokus er især rettet mod industriel automatisering (industrirobotter), kinesiske hjemme-brands og den grønne omstilling.

Alt dette forværres af den igangværende tech/handelskrig med USA, hvor mange af disse selskaber er gidsler. Den største trussel findes muligvis ved, at amerikanske noteringer fjernes og dermed mindske den mulige investorkreds i aktierne. Det kan dog ikke udelukkes, at der her ligger en af årsagerne til, at man ikke skal se helt bort fra at investere. Kina har brug for deres giganter i den krig, især inden for AI og chips.

Ikke bare hysteri bag halvering af kursen

Lad os slå fast, at den fremtidige værdi af selskaberne er faldet. Spørgsmålet er, om det er mere, end hvad aktiekurserne allerede er faldet med. Tager vi f.eks. Alibaba, så er værdien af ANT’s som et mere normalt finansielt selskab, meget lavere. Selskabet har også lyttet til ulighedsdebatten og meldt ud, at alt forøgelse i indtjeningen den kommende tid vil blive geninvesteret, og dermed kortsigtet, være med til at føre penge tilbage til den kinesiske økonomi. Derfor står du som aktionær overfor, at vækst ikke kortsigtet betyder større indtjening og du skal stole på, at investeringer i fremtiden vil løfte værdien, og ikke bare er spildt.

Hvorfor overhovedet kigge den vej som investor?

Jeg ville gerne sige, at man kan regne ud, at 50 procent fald er for stort. Det er dog helt umuligt, da det stort set ikke er muligt at kvantificere de øgede risici, og effekterne af potentiel fremtidig regulering.
Jeg ser dog flere årsager til – som dog utvivlsomt er lidt langsigtede – hvorfor man som investor, bør kigge på investeringer i den kinesiske internetsektor:

• Noget af presset fra politisk side, kan skyldes den stigende inflation, som presser den fattige del af befolkningen. Inflationen vil dog forventeligt aftage.
• Som investor kan man ikke se bort fra, at forbrugs- og befolkningstilvæksten næsten udelukkende vil ske i disse regioner over de kommende år. Dette er man som langsigtet investor, nød til at tage højde for.
• På et tidspunkt vil presset aftage, da den kinesiske regering næppe kan klare sig i Kina/US tech- krigen, uden disse selskaber.
• Selvom disse selskaber nu tvinges til at investere mere, er det så kun skidt? Hvis disse investeringer er succesfulde, vil det øge deres fremtidige markeder markant. Alibaba øger nu deres investeringer indenfor Cloud, AI og Omnichannel muligheder. Steder jeg uagtet – det sker måske under pres – gerne havde set dem investere mere i. Baidu, som længe var en aktie, hvor vækst og indtjening gav lav til ingen interesse, er et godt eksempel. De er nu genopstået som et powerhouse inden for AI og Autonomous Robotics, og en aktie, der er steget kraftigt fra bunden.
• Jeg ser fortsat Kinas internetsektor som det bedste sted at få eksponering mod megatrenden, kunstig intelligens.
• Og når alt kommer til alt, så er der det gode gamle faktum om prissætning. Aktierne er, målt i forhold til den vækst de leverer, markant billigere end sammenlignelige vestlige selskaber.

Hvor er mulighederne så henne?

Generelt tror jeg, at man stadigvæk skal være meget kræsen, hvis man vælger at investere ind i den kinesiske internetsektor lige nu. Der er dog to aktier, hvor jeg ser mindst risiko for, at politisk pres øges fremadrettet, og de steder har jeg selv placeret mine penge – Baidu og Alibaba.

I relation til Baidu, har selskabet de seneste år, investeret tungt i kunstig intelligens og automatisering – noget som den kinesiske økonomi har brug for, og jeg fremadrettet og politisk set vurderer, vil blive satses mere på.
Taler vi Alibaba, kan vi ikke komme udenom, at en stor del af det kinesiske forbrug sker via deres platforme. Noget som de kinesiske myndigheder har brug for, især fordi selskabet nu rykker ud i udkantsområderne.

Alibaba har også en Cloud-division, som skal hjælpe med at automatisere det kinesiske samfund. Det bliver dog spændende at følge selskabet den kommende tid, og se om de formår at kommunikere optimalt omkring deres øgede investeringer. Første test bliver denne uges regnskab.

Er der andre sektorer, som er mere interessante fremadgående?

Det hotteste blandt strateger lige nu, er hjemlige brands, hvor den kinesiske forbruger skifter væk fra de vestlige. Den anden sektor er industriel automatisering. Kina har problemer med at skaffe arbejdskraft, grundet den demografiske udvikling i landet. Det tredje ben, som det er tydeligt, at Kinas politikere vil vokse på, er inden for de grønne teknologier.

Hvorfor kun kigge, og hvorfor er jeg ikke kommet med nogen mulige investeringsmuligheder her? Det er simpelthen fordi, at mulighederne er meget begrænsede. Stort set alle ADR (US noterede kinesiske selskaber) ligger ikke i nogen af de kategorier. De få ETF’er, som dækker især de kinesiske forbrugerbrands, er pga. regulering, ikke mulige at handle med for danske investorer.

Dette billede kan dog ændre sig den kommende tid, hvor vi måske ser flere selskaber inden for disse kategorier få udenlandsk investorinteresse, og eventuel mulighed for at søge mod udenlandske noteringer som man kan handle.