Har Super Mario taget munden for fuld?

Investorerne blev skuffede, da Draghi ikke indfriede forventningerne om nye pengepolitiske initiativer på torsdagens ECB møde. I forhold til tidligere udmeldinger burde sagen være klar: Væksten er lav og tilmed faldende. Det samme er inflationen og de kommende måneder vil faldende energipriser yderligere skubbe den nedad. Vidner den manglende pengebazooka om ECB uenighed og kan Draghi ikke sætte handling bag ved ”whatever it takes”? I givet fald er ECB blevet aktiemarkedsimpotent.

Draghi skuffede markederne

Forud for torsdagens ECB møde var der store forventninger til at Draghi endnu engang ville hjælpe de finansielle markeder videre, og for aktiernes vedkommende endnu højere, end de var kommet den seneste tid. Det skulle ske ved allerede nu at sætte handling bag ved ordene om at ECB var villige til at gøre ”whatever it takes. I første omgang skete det ikke.

Prompte markedsreaktion

Markederne reagerede prompte og sendte EUR og sydeuropæiske obligationsrenter op og aktierne tilsvarende ned. Var den manglende yderligere aktion et vidnesbyrd om at Draghi var ved vejs ende i værktøjskassen, og at der under overfladen reelt ikke var beslutningsmæssig rygdækning til at købe obligationer i større omfang end det allerede har været tilfældet?

ECB næppe ved vejs ende

Hvis Draghi har været mere dueagtig end der er rygdækning for i ECB, går en del af aktieinvestorernes plan i stykker. En yderligere stimulans skulle ikke kun tjene til at presse renterne yderligere ned, især i Syd(europa), men også til at styrke USD for ad bagdøren at importere noget af den inflation, som Europa har så hårdt brug for i kampen mod deflation. Alt sammen noget som i endnu større grad ville medvirke til at fastholde aktiernes relative attraktion i jagten på afkast. Det er en mulighed, som markederne vil efterprøve de kommende dage. Alt taget i betragtning er det mindre sandsynligt.

Europa stimulerer modstræbende

At der internt i ECB er stærke modstander af en fuldbyrdet involvering i QE er der ingen tvivl om. Netop manglen på konsekvent handling er givetvis en af forskellene mellem USA og Europas økonomiske vækst. USA handler beslutsomt politisk såvel som økonomisk. Mens det tog USA 2,5 år at rekapitalisere deres banker, er Europa ikke mere end 2/3 af vejen efter 6 år. Der er ganske enkelt ikke den samme vilje til at gøre det, som der skal til i Europa. Derfor trækker krisen ud og derfor bliver den mere kostbar, end den ville have kunne være.

Oliepriser presser inflation yderligere

På den efterfølgende pressekonference gentog Draghi, at der vil blive gjort mere og at fremtiden fortsat er dataafhængig. Draghi ved, at de kommende måneder vil det olieprisfald som skyllede ind over verden i efteråret vil sætte sig i ”overfladeinflationen” og presse prisstigningerne ned mod og under 0. Så hvorfor vente?

Uenighed i ECB

Det mest sandsynlige er at der har været en uenighed. Men samtidig kan det også være, at ECB vil sammensætte en cocktail af initiativer i starten af 2015, som sammen skal være med til at gøre en forskel. Måske har udstrakte kvantitative lempelser a la Japan, England og USA ikke været spiselige alene for flertallet, men skal krydres med andre initiativer for at glide ned?

Aktiefesten slutter hvis ECB er ”done”

Hvis vi har hørt det sidste fra ECB, skal aktieinvestorerne gentænke deres strategi. Så får vi ikke EUR svækkelsen og den pengebazooka, som sammen med olieprisfaldene forlænger aktiefesten i endnu nogle kvartaler. I så fald kan aktiefesten slutte her og ECB må strække våben. Det sker dog næppe. Alternativet til yderligere stimulanser er værre og vil i sidste ende gøre udslaget. Trods alt.