Brian Buus Madsen
Det går op og ned, når man investerer. Det kan jeg, om nogen, skrive under på. Jeg startede selv med at investere i aktier i 1998, så jeg har prøvet modvind på aktiemarkedet, men har også oplevet, at det går op igen. Nogle gange hurtigt – nogle gange langsomt. I dette blogindlæg vil jeg fortælle lidt om mine egne oplevelser med mine første investeringer, og om hvordan jeg blev overmodig, og til sidst vil jeg dele de tre regler, jeg har lavet for mine egne investeringer.
Der vil komme bump på vejen
Som man kan se på grafen for Nasdaq-indekset herunder, er investering i aktier langsigtet supergodt. Men det kræver tålmodighed, og der kommer bump på vejen.
Kursgraf på Nasdaq Composite fra maj 1980 til juni 2022
Kilde: Investing.com – 1. april 1980 til 13. juni 2022
Mine første erfaringer med investering
Jeg lavede min første investering i 1998. Det var igennem en investeringsforening. Helt konkret investerede jeg i Danske Invest Fjernøsten, fordi jeg syntes, aktierne i Asien var faldet for kraftigt efter Asien-krisen. De var nemlig faldet med over 50% fra 1997 til 1998. Fra midten af 1998 og frem til 2000 steg investeringsforeningen med over 100% igen, så min første investering blev en stor succes. Yes!
Afkastindeks fra Danske Invest Fjernøsten fra juli 1997 til maj 2022:
Kilde: Danskeinvest.dk
En ung mand, der tog for meget risiko
Min første investering i Asien gik jo supergodt. Så derfor tænkte jeg:
”Nu kan jeg jo nemt blive meget rig hurtigt, så hvorfor ikke blot selv vælge de bedste aktier og investere i disse. Teknologiaktier er geniale, og internettet er fremtiden. Hvor svært kan det være?”
Nasdaq-aktier steg meget voldsomt, og alle talte om internettet. Jeg begyndte at søge inspiration fra Yahoo Finance, hvor min favoritside var dagens mest stigende og faldende aktier. På Yahoo Finance kunne jeg se, at mange aktier steg med over 25% dagligt, så det lød jo vildt spændende. Der var også mange analytikere, der talte om helt nye måder at værdiansætte selskaber på, så gamle metoder, som fx DCF modellen, virkede ikke længere.
Jeg foretog mine tech-investeringer primo 2000. Det blev disse tre værdipapirer:
- Danske Invest IT Infrastruktur
- Olicom
- Framtidsfabriken – Framfab.
Desværre var det ikke så let at finde vinderne. Mit overmod slog mig meget hårdt, og alle tre investeringer endte meget skidt:
- Danske Invest IT Infrastruktur: Tab på 80%
- Olicom: Tab på 100% og er gået konkurs
- Framtidsfabriken: Tab på 90% og er gået konkurs.
Kursgraf på Nasdaq Composite i perioden 1998 til 2003
Kilde: Egen tilvirkning
Av, av! Jeg mærkede hurtigt konsekvensen af mit overmod og glemte måske lige at have en ordentlig strategi. Men det var ikke kun mine tre investeringer inden for teknologi, det gik ud over. Alle teknologiaktier faldt kraftigt. Mange selskaber gik konkurs, men der er også vindere tilbage fra dotcom-boblen. Apple, Microsoft og Amazon er jo i dag super selskaber og endte som de langsigtede vindere.
Min læring fra dotcom-boblen:
- Noget kan se for godt ud til at være sandt
- Sæt dig ind i det, du investerer i
- Spred din risiko på flere selskaber og brancher
Pas på med at lukke øjnene, når du har aktier med store tab
I 2020 og 2021 er der kommet mange nye private aktieinvestorer på markedet, som har investeret for første gang. Nogle af jer har sikkert oplevet noget, der svarer til det, jeg oplevede, da jeg startede med at investere. De mange spekulative tech-selskaber uden indtjening, vi ser i dag, minder om det, vi også så under dotcom-boblen i 2000’erne. Og hvem ved, hvem af dem, der overlever en ny periode med stigende renter og inflation, hvor reel indtjening har stor betydning?
Eksempler på populære tech-selskaber med store nedture de seneste år:
Pas på med at tro, at hvis en aktie har tabt 50%, så kan den nok ikke falde mere. En aktie kan altid falde 100%. Det betyder desværre, at mange af de aktier, der har tabt meget nu, sagtens kan falde endnu mere. Det oplevede jeg jo selv i 00’erne 😔
Tre overordnede regler, jeg har lavet for mig selv
På baggrund af mine oplevelser med store aktietab har jeg sat tre simple regler op for min egen, overordnede investeringsplan:
- Alt mit pensionsindskud bliver investeret bredt i ETF’er, fonde og investeringsforeninger for at få maksimal spredning til fornuftige omkostninger.
- Jeg investerer stadig i enkeltaktier, men har efterfølgende en mere klar strategi:
- 90% går til solide selskaber, som jeg forstår, og som har løbende indtjening.
- 10% bliver investeret i meget risikofyldte selskaber uden indtjening med forventning og langsigtet potentiale.
- Husk, at det er ok at sælge med tab:
- Det er altid svært at sælge aktier med tab, men det kan være nødvendigt. Så hvis jeg ikke tror på selskabet mere, så sælger jeg med et tab, og finder et selskab, jeg tror mere på.
Det her er de regler, jeg er kommet frem til at investere efter. Det betyder ikke, at det nødvendigvis er en god idé for andre at følge samme mønster. Alle bør nemlig træffe deres egne investeringsvalg, som passer til deres risikoniveau, tidshorisont og økonomi. Men en ting er fælles for alle: Det er en god idé at have en plan. Så har man noget at støtte sig til, også når markedet går ned.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Det er uklart, hvorfor du stadig investerer i enkeltaktier. Er det for at spille/lege lidt? Eller tror du, at du kan slå markedet?
Hej Morten. Jeg har stadig enkelt aktier fordi jeg synes det er sjovt, men jeg begrænser det meget kontra tidligere. Jeg tror ikke jeg kan slå markedet.