Investering i obligationer er igen blevet interessant

Efter nogle år med renterne helt i bund – og i nogle tilfælde under nul – har kraftigt stigende renter i år igen gjort det interessant at investere i obligationer. Afhængig af typen af obligation, er det forventede årlige afkast steget med hele 3-5%, fordi renterne nu er markant højere end for bare 12 måneder siden. Derfor følger her en kort guide ind i obligationernes verden.

Hvad er en obligation?

En obligation er en form for gældsbrev eller forpligtelse. Den der udsteder obligationen – låntager – får nogle penge af dem, der køber obligationen – långiverne – til gengæld for et afkast i form af en rente i lånets løbetid, eller at obligationen udstedes til underkurs.

Typer af obligationer

Der er mange forskellige former for obligationer. Her er nogle af de mest almindelige opdelinger:

• Løbetid: Korte obligationer (0-3 år), mellemlange obligationer (3-7 år) og lange obligationer (> 7 år).
• Udsteder: Statsobligationer, realkreditobligationer (udstedt af forskellige realkreditinstitutter), virksomhedsobligationer.
• Kreditvurdering: Investment grade (de højest kreditvurderede) går fra AAA til BBB, mens speculative grade (de dårligst kreditvurderede) går fra BB til C på Standard Poors skala.
• Valuta: Kan være i alverdens valutaer, fra DKK og EUR til USD, SEK, BRL osv.
• Konverterbare/inkonverterbare: Nogle typer lån (fx nogle danske lange boliglån) kan altid førtidsindfries, typisk til kurs 100, andre kan ikke.

Senere gennemgås kort en lidt anden opdeling på obligationstyper og deres afkastmuligheder og risici.

Hvorfor investere i obligationer?

Når man investerer, opdeles de aktivklasser man kan investere i typisk i tre kasser: Aktier, obligationer og alternative investeringer som fx ejendomme, skov, hedgefonde m.m.

Der er tre grunde til at investere i de tre typer aktiver, herunder obligationer:

• Afkast
• Risikospredning
• Afdækning af risiko

Som privatinvestor er man primært interesseret i, hvilke afkast man kan få på de obligationer man kan investere i. Her skal man ikke kun se på det nominelle afkast, men også det reale afkast, altså afkast efter inflation, som man kan få.

Et andet argument er at sprede sin risiko og opnå et bedre forhold mellem det afkast man kan forvente og så den risiko man løber. Da afkastet på aktier og obligationer ofte ikke svinger i samme takt, kan man få en slags rabat på risikoen man løber ved at sprede sin penge ud over flere aktiver. På finansjargon hedder det at forbedre sit risikojusterede afkast. Hvorfor det ikke har fungeret i år, vender jeg tilbage til nedenfor.

Har man en lang investeringshorisont, fx 10 år eller derover, og er man indstillet på at løbe en høj risiko med store udsving i værdien af sine investeringer, så vil behovet for obligationer i porteføljen ikke være særlig store. Men har man en kortere investeringshorisont eller vil man gerne have en mere stabil udvikling i sin formue, så kan det være en god idé at supplere sine aktieinvesteringer med forskellige typer af obligationer, hvis de altså også har et fornuftigt forventet afkast.

Et tredje argument er at investere i obligationer for at afdække forskellige former for risiko. Det er typisk ikke så relevant som privatinvestor, men mere for store institutionelle investorer som pensionskasser. De kan have en masse forpligtelser på udbetalinger til nuværende og kommende pensionister og har derfor brug for en stabil indtægt fra nogle obligationer.

Hvor kommer afkastet fra på obligationer?

De penge man tjener på at have investeret i en obligation vil typisk bestå af forskellige komponenter:

• Den modtagne rente.
• Kurstab/gevinst på obligationen i den periode man holder den.
• Valutatab/gevinst hvis obligationen ikke er udstedt i DKK.
• Tab på udsteder, hvis denne ikke betaler hele eller dele af lånet tilbage. Det kan fx være en virksomhed, der går konkurs.

Hvad er risikoen ved obligationer?

Der er også forskellige former for risici ved obligationer. Nogle af de mest typiske er:

• Renterisiko: Dette måles ved begrebet varighed, der siger noget om, hvor følsom obligationskursen er overfor udsving i renten. En høj varighed betyder store kursgevinster ved rentefald og store tab ved rentestigning. Og vice versa ved kort varighed.

• Kreditrisiko: Hvor stor er risikoen for tab på låntager? På danske stats- og realkreditobligationer er den lig nul, på nogle risikable virksomhedsobligationer skal man måske regne med tabsrisiko på 3-5% om året.

• Valutarisiko: Har man købt en obligation i fx dollar, har man risikoen ved at dollaren stiger eller falder overfor DKK.

• Likviditetsrisiko: Nogle obligationer kan man let komme af med uden at påvirke markedspriserne, mens man ved andre – fx nogle virksomheds- og realkreditobligationer – vil rykke kurserne, selv ved mindre handler.

Hvordan køber man obligationer?

De fleste enkeltobligationer kan købes af private investorer ligesom enkeltaktier selv for helt små beløb. Nogle virksomhedsobligationer kan være lidt mere besværlige at få fingre i og handles kun i større beløb. Det kommer an på udstedelsen.

Ellers kan man få adgang til de mest almindelige typer af obligationer i investeringsforeninger eller i ETF’er. Her gør spredningskrav, at man køber sig ind i mange hundrede eller tusinder af obligationer indenfor en bestemt kategori, fx danske lange obligationer.

Hvad er de mest gængse opdelinger af obligationer?

Går man ind på investeringsforeningers eller andre typer af finanshuses hjemmesider, vil deres obligationsprodukter ofte være opdelt i følgende grupper:

• Danske obligationer: Består af danske stats- og realkreditobligationer og er ofte også opdelt i korte, mellemlange og lange obligationer. Risikoen – målt ved deres kursudsving – er generelt lav, men især de lange obligationer kan godt svinge en del og har i år, for første gang i mange år, givet store minusser, fordi renten er steget så kraftigt.

• Virksomhedsobligationer: Består af hhv. investment grade og speculative grade udstedelser fra virksomheder, sidstnævnte kaldes også ”junk bonds” eller ”high yield”. Risikoen ligger et sted imellem danske obligationer og aktier med den højeste rente og risiko ved ”high yield”.

• Højrentelande (EM) obligationer: Er stats- og virksomhedsobligationer fra de såkaldte Emerging Markets såsom Brasilien, Indonesien, Mexico og Rusland. Sidstnævnte har sammen med de stigende renter medvirket til store tab indenfor denne her aktivklasse i år. Udstedelserne kan være i enten såkaldt hård valuta (typisk USD, men også EUR) eller lokalvaluta (brasilianske real, russiske rubel, mm.).

Hvad er afkastmulighederne lige nu i obligationer?

Stadig flere investorer er som sagt igen ved at få øjnene op for obligationer efter mange år med ultralave renter og mange obligationer må også forventes at give pæne afkast over de næste 5-10 år ift. hvad udsigterne var for bare 12 måneder siden.

Herhjemme er det professor Jesper Rangvid og Rådet for Afkastforudsætninger, der hvert halve år beriger os med bud på, hvad de forskellige aktivklasser kan forvente at give i afkast de næste 5-10 år. I næste måned forventes nye tal at offentliggøres. Skal jeg give mit ydmyge bud på en bag-på-konvolutten-beregning på nogle gennemsnitlige årlige afkast de næste 5 år, med alle de forbehold de nu skal tages med, vil det være noget i stil med:

• Danske obligationer: 2-4%
• Virksomhedsobligationer (IG): 3-6%
• High yield: 4-7%
• EM-obligationer: 7-10%

På den kortere bane, dvs. de næste 1-12 måneder, kan afkastene havne nogle helt andre steder og afhænge meget af, hvilket makroscenarie der udspiller sig. Her er tre bud:

Stagflation: Økonomisk nedtur og høj inflation på samme tid. Det er det ultimative møgscenarie, som vi også har oplevet i år for første gang i 40 år. Betyder fortsat tab på alle typer obligationer og aktier og stort set ingen spredningseffekt.

Recession/hård økonomisk landing: Renten vil falde og kurserne stige kraftigt på de mest sikre danske obligationer og stor spredningseffekt, for aktier vil fortsætte deres nedtur. Især high yield obligationer vil følge aktier ned, højrentelande- og de bedst vurderede virksomhedsobligationer i mindre grad. Lange obligationer vil klare sig markant bedre end korte.

”Guldlok”-scenariet: Blød økonomisk landing, moderat vækst, faldende inflation og renter, stigende kurser på alle typer obligationer og aktier, størst gevinst på de mest risikable, dvs. high yield og højrentelande. Moderat/lav spredningseffekt fordi alt vil stige.

Obligationer – se dine muligheder hos Nordnet

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.