Investeringsudsigterne for 2022

Det forgangne år har bl.a. budt på fortsatte udfordringer med corona, et ret voldsomt gensyn med inflationsspøgelset fra 1970’erne, en eksplosion i de europæiske naturgaspriser og en nedgang i den kinesiske økonomi. Her i starten af 2022 mener jeg imidlertid, at der er grund til optimisme.

Corona-krisen vil formentlig snart aftage markant

Lad os starte med corona. Omikron-varianten er meget hurtigt på vej til at blive den dominerende i de fleste af verdens lande grundet dens ekstreme smitsomhed. Den gode nyhed er imidlertid, at erfaringerne fra Sydafrika viser, at smittetrykket først stiger meget hurtigt, men så også falder meget hurtigt igen. Endnu vigtigere er det, at belastningen af hospitalerne i Sydafrika har været markant mindre end under tidligere bølger (se grafen nedenfor, som viser antallet af corona-indlagte på intensivafdelinger i den sydafrikanske Gauteng-provins under hhv. delta-bølgen og omikron-bølgen). Der er altså udsigt til, at en meget stor del af verdens befolkning er immuniseret om 1-2 måneder, men uden meget høje dødstal som pris. Årsagen til det mildere forløb er ifølge en laboratorieundersøgelse i Hong Kong, at omikron smitter ca. 70 gange mere i de øvre luftveje end delta, men (og det er vigtigt) kun en tiendedel så meget i lungerne.

Derudover har bl.a. Pfizer og Merck udviklet effektive antivirale medikamenter, som forventeligt vil blive rullet ud i USA og Europa i løbet af første og/eller andet kvartal. Disse nye behandlingsmuligheder reducerer coronaens dødelighed markant, så efter alt at dømme vil corona være et fuldstændig håndterbart problem om få måneder, hvor foråret også kommer til hjælp på den nordlige halvkugle.

Kilde: University of Johannesburg

Inflationen vil falde tilbage

Så er der inflationen. Den amerikanske headline CPI (det ”officielle” inflationstal) for november landede på 6,8%, mens inflationen i eurozonen ramte 4,9%. Forståeligt nok kan inflation på et niveau, vi ikke har set i årtier, skræmme investorer, der med gru husker 1970’ernes ”stagflation” med lav vækst og høj inflation.

Dog taler meget for, at inflationen snart vil komme ned på et mere tåleligt niveau. Dels skyldes en del af inflationshoppet basiseffekter, fordi inflationen var lav i 2020. En anden medvirkende årsag har været corona-relaterede flaskehalse i forsyningskæder, som nu er ved at bedres. Det kan ses af nedenstående graf fra Alpine Macro, som har udarbejdet et ”Supply Disruption Index”, der under corona-krisen har været en god ledende indikator for den amerikanske inflationsudvikling.

Fremadrettet vil det formentlig også have en inflationsdæmpende effekt, at de generøse arbejdsløshedspakker i USA udløb i september. Millioner af amerikanere er nu på vej tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket kan lægge en dæmper på det opadgående lønpres.

Min forventning er derfor nu, at inflationen er nogenlunde toppet, og at vi ikke står med et vedvarende inflationsproblem. Det er i øvrigt også budskabet fra Goldman Sachs, som forventer, at inflationen vil være nogenlunde uændret frem til maj, men derefter begynde at falde en del. Opførslen i priser på obligationer bekræfter i øvrigt også, at markedets langsigtede inflationsforventninger er moderate.

Kilde: Alpine Macro

Goldilocks igen

Det førnævnte stagflationsbegreb med høj inflation og lav vækst er dybt problematisk for investeringsmarkederne. Det modsatte – lav inflation og høj vækst – kaldes i markederne Goldilocks. Når både corona- og inflationstal kommer ned, er vi tilbage ved mit langsigtede synspunkt, nemlig at vi strukturelt er i en Goldilocks-økonomi med lave renter og høj økonomisk vækst – bl.a. drevet af et opsving i virksomhedernes kapitalinvesteringer og forbrug af husholdningernes bugnende opsparinger. Specielt er forventningen, at de såkaldte realrenter, dvs. renter sammenlignet med inflation, vil være lave. Samtidig er equity risk premium (overskud per investeret aktiekrone sammenlignet med afkastet fra 10-årige statsobligationer) attraktivt – især i Europa og Emerging Markets. Dette taler for at investere i aktier frem for obligationer eller indskud på bankkonti.

I mit sidste blogindlæg skrev jeg om det store comeback for den fysiske økonomi, hvilket fortsat er en af mine primære investeringsteser for de kommende år. Den aktuelle energikrise i Europa har da også blotlagt, at der er et massivt behov for investeringer i energiinfrastrukturen. Dog halter det grundet politisk pres og investorers ESG-krav (ESG = environmental, social and corporate governance) gevaldigt med kapitalinvesteringerne i hhv. minesektoren, som skal levere essentielle metaller til den grønne omstilling, og olie- og gassektoren, som – like it or not – skal holde verden kørende i omstillingsfasen. Eksempelvis er den globale olieefterspørgsel, drevet af emerging markets, fortsat stigende, mens udbuddet bliver udfordret af de seneste års manglende investeringer i sektoren. Nedenstående graf er fra J.P. Morgan, som har analyseret ubalancen på oliemarkedet. Historisk har et ”stramt” marked ført til høje priser, og bankens forecast er nu, at prisen kan ramme $150 pr. tønde i 2023! Ja, ubalancen i markederne for metaller og energi bliver dyrt for forbrugerne, men godt for aktionærerne i de forhadte mine- og energiselskaber, som jeg tror vil gøre det godt i de kommende år – måske endda ekstremt godt.

Kilde: J.P. Morgan

Slut på afmatningen i Kina

På kort og mellemlang sigt betyder situationen i den kinesiske økonomi imidlertid ganske meget for metal- og energimarkederne. I efteråret 2022 afholdes den 20. partikongres i Kinas Kommunistiske Parti, hvor det forventes, at Xi Jinping bliver genvalgt til sin tredje periode som generalsekretær. Efter regeringens indgreb på boligmarkedet og en svag økonomisk udvikling i de seneste kvartaler, er vinden nu skiftet, og jeg forventer, at alle sejl bliver sat ind på at levere en stabil økonomi i vækst inden partikongressen. De kinesiske myndigheder har allerede taget de første skridt med at lempe penge- og finanspolitikken, og jeg forventer mere af samme skuffe i den nærmeste fremtid grundet den tidsmæssige forskydning mellem de politiske lempelser og den realøkonomiske udvikling. En reacceleration af den kinesiske økonomi lover godt for kinesiske aktier, som har fået tæsk i 2021, og nu er billige, men også for råvareproducerende økonomier, eftersom Kina er verdens største forbruger af industrimetaller og verdens næststørste forbruger af olie.

En fortsættelse af Goldilocks-økonomien og en ny fase af bullmarkedet for den fysiske økonomi opsummerer mine forventninger til 2022, hvilket vi i min hedgefond, Atlas Global Macro, også har positioneret os efter. Plus, skal jeg lige nævne, at dollaren formentlig vil begynde at falde, når aktierne begynder at stige.

Jeg ønsker alle et godt investeringsår 2022.

Ovenstående er ikke en anbefaling om at købe eller sælge aktier. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål og er alene udtryk for skribentens egne holdninger og vurderinger. Artiklen udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Omtalen af de konkrete værdipapirer og investeringer er ikke en anbefaling vedrørende disse og er ikke tilbud eller opfordring til tilbud om køb eller salg. Du bør altid rådføre dig med egne professionelle rådgivere vedrørende beslutninger om dine investeringer, således at disse afstemmes i forhold til dine konkrete forhold, herunder risikoprofil og økonomiske forhold.