Spring til hovedindhold

Kan man gemme sig og hvor, hvis Rusland angriber?

Situationen i Ukraine spidser til, og det kan ses i det amerikanske eftermarked. Hvordan vil investorerne tolke aktie- og investeringsudsigterne, hvis Rusland går over stregen og massivt over grænsen til Ukraine?

Reaktionen var ikke til at tage fejl af fredag i de amerikanske aktier i den sene handel: De amerikanske myndigheder mener/frygter, at russerne i denne uge vil invadere Ukraine.

Investorerne er i forvejen meget anspændt på grund af inflation og stigende renter. Her er lidt om, hvordan man kunne tænke, at investorerne kunne finde på at tolke aktie- og investeringsudsigterne, hvis Rusland går massivt over grænsen til Ukraine.

Amerikansk advarsel

De amerikanske myndigheder advarer i skarpe vendinger Rusland om konsekvenser, hvis de vælger at løbe Ukraine over evne og genindlemme Ukraine i Rusland.

  • I 1991 blev Sovjetunionen opløst, og Ukraine blev selvstændigt.
  • I fredags gik der kuldegysninger igennem investorerne, og de amerikanske aktieindeks faldt med 2-3 %, mens enkeltaktier er faldet med 10 % eller endda mere.
  • Årsagen er risikoen for, at Rusland gør alvor af sin advarsel til NATO om ikke at udbrede alliancen yderligere østpå.
  • Investorerne har aktuelt tre udfordringer at bakse med. Det er ikke mindst det, som giver kursfald og større udsving:
    1) For det første er det forventningerne til stigende renter. 2) For det andet er det en begyndende frygt for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, strammer pengepolitikken for meget, og at det sker ind i 2022 og i starten af 2023, mens den amerikanske økonomi er under afkøling, som i det mindste ikke er urealistisk startende i 2. halvår 2022. 3) For det tredje og her og nu er det Rusland/Ukraine-problematikken, som dirigerer markederne, og som formentlig kommer i hovedfokus i denne uge.

Investorernes rygmarvsreaktion, hvis Rusland invaderer Ukraine

  • Yderligere stigninger i råolie- og naturgaspriser. Dels fordi Rusland er en af verdens 3 største olieproducenter sammen med USA/Saudi Arabien og dels på bekymringer for, hvad der sker med forsyningerne af naturgas til Vesteuropa og ikke mindst til Tyskland, som køber ganske meget russisk gas.
  • Rusland er en meget stor producent af eksempelvis hvede, som er steget en del de seneste kvartaler. Priserne kan stige yderligere.
  • Yderligere USD-styrkelse.

Flugt til sikre aktiver kan sænke renterne kortvarigt

Selv om yderligere prisstigninger på råvarer vil være inflationært på kort sigt, vil investorerne formentlig søge ly i obligationerne, som presser renterne ned på kort sigt.

  • Klø til aktierne – forvent kortsigtet større udsalg i givet fald.
  • Forvent større fald i russiske aktier drevet af geopolitik og forventninger om sanktioner.
  • Stigende olie- og gaspriser afbøder fald i russiske aktier, men sanktionstanker vægter højest på vægtskålen.
  • Forvent større udsalg i tyske aktier, som har en betydelig samhandel med Rusland.
  • Danske aktier vil følge de tyske ned på grund af den stigende risikopræmie. På den ene side er life science-aktier ikke økonomisk følsomme, men samtidig er prisfastsættelsen ganske høj, og det er en udfordring, når risikoreduktion, og hvad ”investeringsnaboen” sælger, er hovedfokus.
  • De danske aktier deler skæbne med de større amerikanske IT-aktier. Det er en ”populær” investeringsvare, og mange passive investorer har placeret deres investeringsrisiko her. En generel frygt for et større udsalg vil derfor naturligt kunne ramme de danske selskaber og de amerikanske IT-giganter, også selv om det ikke nødvendigvis rammer indtjeningsforventningerne.
  • De seneste kvartaler har amerikanske spekulative teknologiaktier (spec-tech) fået massive kursklø. Det kan forventes at fortsætte.
  • I det hele taget vil en generel forøgelse af risikopræmien kunne sænke aktierne yderligere med 5-10 % afhængig af udviklingen i Rusland.

Asien/Latinamerika kan være gemmested

I modsætning til, hvad der kendetegner danske, europæiske og amerikanske aktier inden for IT, er investorer formentlig fortsat massivt underinvestereret i emerging markets Asien/Sydamerika. Det er formentlig en af årsagerne til, at udviklingen i eksempelvis Kina/Brasilien har været helt anderledes, mens udvalgte aktier er faldet massivt i 2022. Investorerne er ikke talstærkt investeret her – de har ikke større positioner, som de hælder ud af. De seneste års massive aktieskuffelser har tappet investorerne for enhver form for tiltro til, at man kan lave fornuftige afkast her. Det har været en styrke hidtil i 2022. Eksempelvis er de brasilianske aktier steget med næsten 15 % hidtil i år drevet af en let USD-stigning, en markant stigning i BRL vs USD og en pæn fremgang i aktierne drevet af stigende råvarepriser og udenlandske inflow. Garantier findes ikke, men det vil være naturligt, hvis investorerne på kort sigt vil søge lidt dækning her.

Renterisiko kan hurtigt vende tilbage: Federal Reserve indkalder til ”lukket møde”

Her og nu bliver renterisikoen kortsigtet den sekundære udfordring for investorerne, men det kan hurtigt ændre sig, og rentefrygten igen blusse op. I dag den 14. februar er der nemlig et lukket møde i FED. Federal Reserve har travlt med at ændre pengepolitikken, men det vil være meget overraskende, hvis de, midt i den russiske krise, kan finde på at ændre renten for at puste til ilden og risikoen. I stedet vil det være mest naturligt, hvis de på mødet beslutter at stoppe med det kvantitative opkøbsprogram. Måske allerede her i februar.

Rusland eller rentestigning – pest eller kolera

For investorerne er det lidt et valg mellem pest eller kolera. Hvis Rusland invaderer Ukraine, vil det skabe en korsigtet nervøsitet, som kan få aktierne til at falde med 5 % på indeksniveau. Hvis de ikke gør det og forudsat, at investorerne tror, krisen kan drive over diplomatisk, vil rentefrygten hurtigt kunne tage over igen.

Nervøse investorer vælger risikoreduktionen og kontanter

Det vil være naturligt, hvis kortsigtede og mindre risikovillige investorer vælger at sælge lidt eller noget ud af deres aktiebeholdninger. Dels for at reducere risikoen for et større fald og dels for at have kontanter på sidelinjen til at investere for, hvis udfordringerne udvikler sig og eskalerer.

Anm: Ovenstående er ikke en anbefaling om at købe eller sælge aktier

Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål og er alene udtryk for Per Hansens egne holdninger og vurderinger. Artiklen/blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Per Hansens eventuelle egne dispositioner fremgår ikke af indlægget.

Omtalen af de konkrete værdipapirer og investeringer er ikke en anbefaling vedrørende disse og er ikke tilbud eller opfordring til tilbud om køb eller salg.

Du bør altid rådføre dig med egne professionelle rådgivere vedrørende beslutninger om dine investeringer, således at disse afstemmes i forhold til dine konkrete forhold, herunder risikoprofil og økonomiske forhold.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest populære
Se alle kommentarer
Niclas
Niclas
2022-02-14 11:20

Rusland er ikke verdens største olie-producent…

Henrik
Henrik
Svar til  Niclas
2022-02-14 12:27

Sandt USA. Producerer mest olie og gas

Jens Munkegaard
Jens Munkegaard
2022-02-14 12:51

Ikke fordi jeg bor på Nordbornholm og ofte ser vore F-16 og har hørt hvordan Bornholm i ’45 var meget tæt på at blive ofret, men … ballade bliver der og det indenfor en uge. Derfor har jeg solgt en hel del de sidste 14 dg – med tab, ja. Men hellere betal 0,7% til en bank om året end at tabe 2-10 % om dagen.