Spring til hovedindhold

Kontant eller investeret? Hvad er bedst? Og hvornår?

Det kan være svært at vurdere, hvad der er bedst at gøre med sin opsparing – særligt i disse tider. Men der er nogle tommelfingerregler, du kan følge, for at få mest muligt ud af dine penge.

Med stigende priser på blandt andet dagligvarer og el, kan det i disse tider være svært at vurdere, hvad der er bedst at gøre med sin opsparing. Alt efter, hvornår du skal bruge de penge, du har stående på din konto, er der forskellige tommelfingerregler for, hvordan du får mest ud af dem.

Hvornår skal jeg bruge mine penge?

Dét er det første spørgsmål, du bør stille dig selv. Måske du skal bruge nogle af dem på kort sigt og nogle af dem på længere sigt?

Tommelfingerregler for, hvordan du får mest ud af dine penge. Skal du ikke bruge pengene inden for tre år, til fx dagligt forbrug eller uforudsete udgifter, kan det oftest betale sig at investere dem som langsigtet opsparing.

Kontanter er mere attraktive end før

Hvis du forventer at skulle bruge pengene inden for de næste tre år, siger man som tommelfingerregel, at du ikke bør investere dem, da det er penge, der skal dække dagligt forbrug og være reserve til uforudsete udgifter.

At have kontanter stående på en normal bankkonto er i sig selv mere attraktivt nu end for blot et år siden. Indlånsrenterne er steget, og det betyder, at du ikke længere betaler negative renter for at have dine penge stående.

Det er altid godt at have kontanter til rådighed, men er du i den situation, at du har mere stående på din konto, end du reelt skal bruge, kan det være relevant at tænke over, om du kan lade pengene arbejde mere effektivt for dig ved at investere dem.

“Time in the market beats timing the market.”

Sådan lyder et kendt investeringsmundheld. Det betyder kort fortalt, at det er bedre at komme i gang med at investere i dag end i morgen. Har du en langsigtet investeringshorisont, er den tid, du investerer over, nemlig vigtigere, end om du kommer i gang på det mest optimale tidspunkt.

Vælg den risiko, der passer til dig

Ud over din tidshorisont er det også vigtigt at overveje den risiko, du er villig til at løbe, når du investerer. Et afgørende punkt for risikoen ved en investering er fordelingen mellem aktier og obligationer. Her er tommelfingerreglen: Jo større andel af aktier, jo højere er risikoen – og jo større andel af obligationer, jo lavere er riskoen.

De seneste år har generelt været meget udfordrende for obligationer på grund af lave renter. De markant højere renteniveauer, vi oplever nu, betyder dog, at obligationer igen er blevet attraktive at have i en portefølje. Om du skal investere i obligationer, eller om andet er mere relevant for dig, kan du finde inspiration til her:

Hvad kan man forvente af afkast ved at investere?

To gange om året deler Rådet for Afkastforventninger deres prognose for forventet afkast for en række forskellige aktivklasser. Den seneste prognose ser sådan ud:

AktivklasseAfkast, 1-5 årAfkast, 1-10 årVolatilitet
Stats- og realkreditobligationer1,9%2,0%3,7%
Investment grade-obligationer2,2%2,6%5,5%
High yield-obligationer4,9%5,0%11,9%
Emerging markets statsobligationer4,3%4,5%10,7%
Globale aktier (developed markets)6,1%6,2%15,3%
Emerging markets-aktier8,3%8,5%21,7%
Private equity10,2%10,3%20,4%
Infrastruktur5,6%5,7%14,0%
Ejendomme4,1%4,6%10,8%
Hedgefonde3,8%4,1%9,4%
Forventninger til afkast. Kilde: Rådet for Afkastforventninger. Afkastet for private equity, infrastruktur, ejendomme og hedgefonde er efter omkostninger.

Sådan kan en portefølje se ud

Ud fra afkastforventningerne har vi her sammensat tre modelporteføljer med forskellig fordeling af aktier og obligationer som inspiration til, hvordan du kan fordele dine investeringer over forskellige aktiver:

Kilde: Rådet for Afkastforventninger. Egen tilvirkning.

PorteføljeForventet årligt afkast før skat og omkostningerVolatilitet
Lav risiko3,9%8,9%
Middel risiko5,1%12,2%
Høj risiko5,9%14,5%

I grafen herunder kan du se udviklingen i de tre modelporteføljer efter skat sammenlignet med udviklingen for kontant indestående. Det understreger tydeligt, at jo større en del af porteføljerne, der er investeret i aktier, desto større potentiale er der for at kunne øge formuen. Et større forventet afkast kommer dog også med større udsving og større risiko.

Kilde: Rådet for Afkastforventninger. Egen tilvirkning. De anvendte skattesatser er 37% for afkast på obligationer og kontanter, samt 27% på aktieafkast, da ingen af de årlige afkast overstiger kr. 58.900 kr. Renteniveauet på kontanter er sat til 1% før skat.

Hvad gør du så nu? Placer din opsparing i “boblerne”

Det første, du skal gøre, er at tænke grundigt over dine formueforhold og fremtidige planer. Prøv at se, om du kan opdele din opsparing i forskellige bobler, som passer ind i figuren øverst i artiklen. Hvis du fx har 200.000 kr. stående, hvornår forventer du så reelt at skulle bruge dem? Måske kan du med fordel lade 80.000 kr. stå kontant og investere resten? Det er helt op til dig.

Når du har fundet ud af, om du vil investere noget af din opsparing, kan du vælge at sammensætte din egen portefølje eller komme hurtigt i gang med Nordnet One, hvor porteføljerne allerede er lavet i tre risikoniveauer, der svarer til dem, vi har vist ovenfor.

Og husk, at det ikke er risikofrit at investere, selvom det historisk set bedre har kunnet betale sig at investere i aktier og obligationer end blot at lade pengene stå.

Hvad siger historien?

Siden 1980 har amerikanske aktier i gennemsnit givet et afkast på 12,63%, mens obligationer ligger på et gennemsnit på 6,85%. Bemærk dog, at aktierne har langt større udsving både op og ned.

Kilde: Investing.com. Bloomberg Agg. og S&P 500 er amerikanske indeks. 2022 data går frem til oktober. Historisk afkast er ikke en garanti for fremtidigt afkast.


Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
4 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest populære
Se alle kommentarer
Jeppe
Jeppe
2024-01-23 10:43

Hej Brian

Jeg er med på at din artikel er 10 måneder gammel. Men hvad skulle fordelen være ved at vælge en kort/”sikker” realkreditobligation frem for at have kontakter stående til ca. 3% i indlånsrente?

Axel Andersen
Axel Andersen
2023-03-19 11:28

Time in the market beats timing the market.<< Det lyder som noget vås. Tænk på dem som køber på toppen og skal vente årtier for at få sin oprindelige investering tilbage. Imens skovler de investorer, som sælger ud og genkøber på et meget lavere niveau penge ind, når markedet vender. Hvilken af disse to typer vil du helst være?

Axel Andersen
Axel Andersen
Svar til  Brian Madsen
2023-03-19 15:58

Hej Brian. Det er selvfølgelig umuligt at time top og bund, men hvis man har en ide om at nedturen kan trække ud, så skal man ikke være i markedet for enhver pris. Her taler jeg om aktiemarkedet. Af samme grund er det nok verdens dårligste råd med hensyn at “have is i maven”, mens aktierne falder ned om ørerne på en.