Maj Invest om A-kraft: Geopolitiske spændinger trækker prisen på uran op

Energiomstillingen, der har til hensigt at nedbringe afhængigheden af fossile energikilder, kører i flere spor. Ifølge det Internationale Energi Agentur, IEA, forventes omstillingen at nå et investeringsbeløb på ca. 5.000 mia. dollar årligt frem til 2050. Herhjemme har det primært handlet om vind, sol og Power-to-X. Men i andre lande og regioner har der været fokus på mulighederne i a-kraft, og efter en årrække, hvor teknologien har været sat lidt på standby, blæser der nu mere positive vinde omkring a-kraft. I afdelingen Net Zero 2050 investeres der også i værdikæden knyttet til a-kraft, og selvom klimaaktier over en bred kam har haft et kursmæssigt vanskeligt år, så har investeringerne knyttet til a-kraft givet et positivt afkast.

I nedenstående graf har vi vist den globale handelspris på uran, som er den primære inputomkostning, når der skabes energi via a-kraft. Historisk har der været en række kraftige stigninger i prisen på uran, særligt knyttet til perioder med lav produktion og lagerstatus samt konflikterne i Ukraine. Der er en vis samvariation med prisen på olie, og vi kan måle korrelationen mellem olieprisen og uranprisen til 0,33 i perioden 1980-2023. Den globale handelspris på uran var ved udgangen af august steget ca. 20% i 2023. I september er stigningen intensiveret, og de ugentlige spotpriser, der har større udsving, indikerer nu, at prisen nærmer sig 66 dollar pr. pund. P.t. vejrer uranproducenter og -investorer morgenluft i en cocktail af forhåbninger om højere efterspørgsel, begrænset langsigtet udbud, usikkerheder om det kortsigtede udbud som følge af geopolitiske spændinger og hos nogle sikkert også forhåbninger om, at prisudviklingen giver mulighed for kortsigtet profit.

Global handelspris på uran, dollar pr. pund

Note: Månedlige data i perioden 01-01-2000 til 30-08-2023. Globale gennemsnitspriser på levering af uran af typen U3O8. Spotpris opgjort d. 26. september 2023. De ugentlige spotpriser ligger generelt højere end den observerede globale uranpris. Ukraine I og II viser militære konflikter i og omkring Ukraine. Kilder: IMF, Bloomberg.

Flere lande barsler med konkrete planer om a-kraft

A-kraft har været benyttet som energikilde siden 1950’erne og tog for alvor fart som global energikilde i 70’erne og 80’erne. Ifølge IEA stod a-kraft for knap 20% af den globale elproduktion i begyndelsen af 00’erne. Andelen er dog siden faldet til ca. 10% på baggrund af ulykken i Fukushima, Japan, og mere konkurrencedygtige priser på bl.a. vind- og solenergi. Samtidig har forsinkede projekter og udfordringer med håndtering af affald givet begrænset lyst til nye projekter.

Men nu er flere lande atter ved at øge appetitten på a-kraft. Det skyldes, at teknologien har en mere pålidelig energiproduktion sammenlignet med f.eks. sol og vind, der er afhængig af vind og vejr. Dermed kan a-kraft bruges som grundsten i energiplanlægning som alternativ til f.eks. kul eller gas. En af de absolutte fordele ved a-kraft er nemlig, at det er en teknologi, hvor man selv kan planlægge produktionen uden udledning af CO2.

Ifølge World Nuclear Association er der på globalt plan omkring 59 reaktorer under opførelse, og 111 er i den afsluttende planlægningsfase. Det skal holdes op mod de ca. 434 reaktorer, der er i drift i dag. Udbygningen er kraftigst i den asiatiske region, og alene Kina er i færd med at opføre 23 reaktorer. Derudover har Indien og Korea også igangsat og intensiveret deres planer om ny eller forlænget a-kraftkapacitet. Udbygningen vil dog tage en lang årrække.

Er uran blevet en del af et midlertidigt geopolitisk spil?

På grund af den lave uranpris har mine- og forarbejdningskapaciteten ikke fulgt med udsigterne til en sådan efterspørgselsstigning. En kapacitetsudbygning på 25% vil øge efterspørgslen på uran – og særligt fra producenter, der både er leveringsdygtige til den aftalte tid og har fremskaffet uran efter økonomisk og socialt pålidelige metoder. Det giver en forventning om, at uranprisen skal stige. En række aktier i selskaber med rettigheder til uranforekomster er derfor steget mere end det generelle aktiemarked i år, og bevægelsen har været meget kraftig i de seneste uger, da der spekuleres i, hvorvidt uran står over for en årelang efterspørgsel. Bevægelsen minder om de stigninger, der var i koboltprisen i 2021 og lithiumprisen i efteråret 2022. Det store spørgsmål er blot, om stigningerne relateret til uran er holdbare eller blot midlertidige.

Hvis vi kigger nærmere på forsyningskæden, så adskiller den sig fra andre energiråstoffer. Størstedelen af uran kommer i dag fra Kazakhstan, som står for mere end 40% af den globale udvinding, jf. tabellen nedenfor. Når uranen er klar til forarbejdning, sendes en stor del til bl.a. Frankrig eller Rusland, hvorefter det kan bruges som brændsel i a-kraftværkerne.

Landefordeling af forekomster, udvinding og forarbejdning af uran

Kilde: IAEA, World Nuclear. Årstal: 2022. U235 er det uranisotop, som anvendes i atomreaktorer.

Den forholdsvis store koncentration af udvindingen medfører dog også en risiko, da geopolitiske spil kan blive en del af agendaen. Det har vi set i løbet af sommeren, hvor Niger truede med at implementere et forbud mod eksport af uran til Frankrig som del af en militær uenighed. Niger står ganske vist kun for ca. 4% af den globale udvinding, men mere end 20% af Frankrigs importerede uran kommer fra Niger, hvorfor det ikke er uden betydning. I denne måned har Aserbajdsjan også brugt uran som en del af sin konflikt i Nagorno-Karabakh-regionen. Ikke fordi Aserbajdsjan har nogen udvinding af uran, men fordi uran fra Inkai-minen i Kazahkstan finder vej til det internationale marked uden om Rusland via hovedstaden Baku. Derfor ser vi allerede nu eksempler på, at uran bruges i de geopolitiske spændinger, der har hærget siden Ukraine-krisen.

Der findes dog andre produktive miner i både Canada, Namibia, Kina og Australien. De er alle produktive med variable produktomkostninger på under 30 dollar pr. pund, men opskalering fra disse miner vil kræve både planlægning og investeringer.

Aktører i markedet for uran

Note: Størrelse på miner og selskaber er opgjort efter årlig produktion. A-kraft værker opgjort efter kapacitet. Kilde: IAEA, World Nuclear. Årstal: 2022.

Nye løsninger undervejs?

Da uran p.t. er den begrænsende faktor, har nuværende a-kraftprojekter et øget fokus på optimering af brændselsforbruget. Dels arbejdes der med bedre udnyttelse via kraftværkernes design, men der arbejdes også med nye teknologier, de såkaldte small modular reactors (SMR). SMR-teknologien har en mere effektiv brændstofudnyttelse og lavere etableringsomkostninger. Hvis SMR-potentialet indfris, kan det give en bedre fleksibilitet og nedbringe implementeringsrisikoen ved a-kraft. En hæmsko ved a-kraftprojekter har netop været den lange konstruktionstid, der ofte er præget af store forsinkelser, ikke mindst skabt af tunge bureaukratiske processer.

Men der er tilsyneladende velvilje hos en række regeringer om at lade SMR-teknologien få en chance. Det amerikanske SMR-selskab Nuscale meddelte således i august, at de er i positiv dialog med de amerikanske myndigheder om godkendelse af et 77 MWe-anlæg. Nuscale er dog ikke de eneste, der arbejder på SMR-anlæg. Herhjemme er de to unoterede selskaber Seaborg og Copenhagen Atomics undervejs med lovende projekter, og senest har BWRX (et samarbejde mellem amerikanske GE og japanske Hitachi) meddelt, at de er i positiv dialog med myndighederne i Canada. Der vil dog gå flere år, før anlæggene er skalerbare og kan implementeres. Og i mellemtiden vil SMR-selskaberne have behov for at arbejde på at optimere teknologien for at sikre, at prispunktet på energi fra anlæggene kommer længere ned og dermed bliver mere konkurrencedygtigt.

Opsummering

Værdikæden for a-kraft er interessant, da den vil være en del af løsningen på den globale energiomstilling. IEA og analysebureauet BNEF skønner begge, at investering i a-kraft vil udgøre omkring 5% af det samlede investeringsbeløb til omstillingen.

Når man allokerer til a-kraft, er en mulighed at kigge på de selskaber, der kan levere uran til brændstof. Som investor i uranselskaber skal man dog løbende vurdere, hvordan det pågældende selskab står positioneret indtjeningsmæssigt i tilfælde af udsving i uranprisen, men også om den udvundne/forarbejdede uran kan nå kunden uden forsinkelser, som følge af at uran er blevet en del af et større geopolitisk spil. På den korte bane skal man også forholde sig til, om prisen primært er steget, fordi nogle håber på hurtig profit.

Det aktuelle fokus på kapacitetsudbygningen indeholder også muligheder. Dels vil en række specialiserede selskaber levere løsninger, der kan hjælpe med at optimere driften og forlænge levetiden på eksisterende anlæg, da det p.t. er den mest rentable adgang til energi produceret via a-kraft. Selskaber, der kan hjælpe med udbygningen af ny kapacitet, vil også være interessante. Det gælder både i værdikæden knyttet til den eksisterende teknologi og den fremtidige SMR-teknologi. Derudover ser vi også nogle selskaber, som har ambitioner om at kunne forbedre affaldshåndteringen for industrien, og endelig vil en række kraftværker neddrosle sine kulkraftværker og i stedet dreje forretningen over mod a-kraft og på den måde skabe værdi.

Kort sagt er der efter års tørke på a-kraftområdet så småt ved at opstå interessante investeringshistorier. Som investor er det dog nødvendigt at gå selektivt og aktivt til værks, da der kan opstå faldgruber, som både er knyttet til midlertidige faktorer og teknologiske usikkerheder. I Maj Invest Net Zero 2050 investerer vi der, hvor vi vurderer, at værdiskabelsespotentialet er størst. Siden afdelingens opstart har vi allokeret 5-10% af porteføljen til a-kraft.

Ansvarsfraskrivelse

Dette præsentationsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (“Maj Invest”). Præsentationsmaterialet er alene udarbejdet som informationsmateriale. Præsentationsmaterialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapir, valuta eller finansielt instrument.

Præsentationsmaterialet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Præsentationsmaterialet er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, præsentationsmaterialet giver kun generelle informationer om værdipapirer, herunder investeringsbeviser. Præsentationsmaterialets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning.

Præsentationsmaterialet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af præsentationsmaterialet, herunder eventuelle tab.

Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i Maj Invest kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i præsentationsmaterialet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i præsentationsmaterialet, f.eks. Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest, og Maj Invest honoreres herfor.

Vurderinger i præsentationsmaterialet er baseret på skøn og forudsætninger. En investering i værdipapirer, herunder investeringsbeviser, er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i præsentationsmaterialet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Præsentationsmaterialet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Præsentationsmaterialet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests tilladelse, andet end i det omfang det er nødvendigt til andre personer inden for samme organisation.

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest. Se alle satser her. Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på majinvest.dk