Nikolaj Holdt Mikkelsen
Lavere afkast og andre forhold udfordrer det økonomiske fundament for pensionstilværelsen. Man kan slå genvej ved at investere pensionsformuen optimalt.
Danskernes pensionsformuer bugner. Det kunne man f.eks. læse forleden på Finans.dk, som skrev, at hele 874.000 danskere kan kalde sig pensionsmillionærer.
Det er også sund fornuft at polstre sig til den søde tilværelse som pensionist, ude af arbejdsmarkedet og med tiden til at nyde livets mange glæder. Sandsynligvis noget mange ser frem til.
For uden tilstrækkelig på kistebunden bliver den søde pensionstilværelse måske ikke helt så sød som ventet. Derfor er opsparing til alderdommen helt afgørende. De fleste erhvervsaktive danskere sparer da også op hver eneste måned via en arbejdsmarkedspension, og mange supplerer med yderligere indbetalinger i privat regi.
Men vil indbetalingerne sikre den nødvendige pensionsopsparing? Det er et spørgsmål, som trænger sig på i lyset af bl.a. lavere forventninger til afkast fremover og det faktum, at vi lever længere.
Det søde pensionsliv udfordres
En presserende udfordring er beskedne afkastforventninger. Mange obligationsrenter er tæt på 0 pct., og herfra skal trækkes både omkostninger og inflation, hvor sidstnævnte ikke er set højere i mange år. I det perspektiv er der ikke megen reel forrentning tilbage på obligationsdelen.
På mere risikofyldte aktiver er forventningerne til afkast højere end obligationer men stadig under niveauet fra de senere år. Et afkast korrigeret for inflation og omkostninger på f.eks. aktier i omegnen af 2-4 pct. er ikke utænkeligt eller særlig pessimistisk. I lyset af aktiemarkedernes resultater i de senere år vil sådanne afkastniveauer være nye tider.
Problemet med lavere afkast er, at opsparingen ganske enkelt vokser mindre i opsparingsforløbet, og lavere afkast vil i nedtrapningsforløbet tømme opsparingen hurtigere end ellers. Derudover lever vi længere. Det er i sagens natur godt, men betyder flere år i alderdommen og uden for arbejdsmarkedet, dvs. opsparingen skal række i flere år.
Så både det faktum at vi lever længere, og ikke nødvendigvis arbejder tilsvarende længere, øger behovet for en større pensionsopsparing.
Spar op og invester korrekt
Den mest ligefremme løsning er at spare mere op nu, men det påvirker forbrugsmulighederne her og nu negativt. Det er noget, som mange kan have svært ved at forlige sig med.
Man kan også sætte ambitionsniveauet for pensionstilværelsen ned. Så feriedestinationen bliver nok ikke Maldiverne men nok snarere Maribo. Alternativt kan pensionstidspunktet udskydes. Det øger perioden med pensionsindbetalinger, og reducerer nedtrapningsperioden. Dermed kan opsparingen holde længere end ellers, men er næppe drømmestarten på pensionstilværelsen.
En genvej er imidlertid at investere pensionsopsparingen optimalt. Der er en verden til forskel på, om drømmen kan udleves eller ej, alt efter om pensionsopsparingen investeres defensivt med få aktier eller med flere aktier i en profil med højt forventet afkast.
I det lys bør man huske på, at pensionsopsparing generelt er langsigtet. Det understøtter en allokering til aktier, som kan være betydelig højere end det niveau man måske forestiller sig. Ikke bare i opsparingsforløbet, men selv på pensionstidspunktet vil tidshorisonten stadig være lang og appellere til en relativ høj aktieandel.
Pensionsselskaberne investerer ikke ens
Her skal man være opmærksom på, at pensionsselskaberne langt fra investerer ens. Aktieandelen kan i et pensionsselskab være det halve af aktieandelen i et andet selskab. Det er endda for kunder med samme antal år til pensionering. Det vil sige, at der er en verden til forskel på det forventede afkast – og dermed formueudviklingen – for kunderne i de to selskaber.
Jeg bliver fra tid til anden spurgt, om det giver mening at sammenligne pensionsprodukter, når selskaberne ikke investerer ens. Argumentet mod synes at være allokeringsmæssige investeringsbeslutninger ikke bør indgå i evalueringen af pensionsselskabernes præstationer. Men den skal man ikke købe.
Det er kun helt naturligt, at pensionsselskaberne ikke investerer ens, og en af de allervigtigste investeringsmæssige beslutninger er netop allokeringen. Derfor bør denne beslutning naturligvis indgå i den indbyrdes afkastsammenligning på tværs af pensionsselskaberne. Alt andet ville være unfair over for de pensionsselskaber, som har truffet optimale allokeringsbeslutninger, der udmønter sig i solide relative afkast. Ligesom det ville være urimeligt over for billige pensionsselskaber, hvis denne omkostningsfordel ikke skulle tælle med i afkastsammenligningen – eller andre investeringsmæssige beslutninger som valutaafdækning, sammensætning af underliggende aktivklasser eller valg af kapitalforvaltere m.m.
Afkastet er netop summen af alle investeringsmæssige beslutninger i pensionsselskaberne herunder allokeringen. Så selvom du måske tror, at aktieandelen i din pensionsopsparing er høj, fordi du har mange år til pension, så er det ikke nødvendigvis sikkert. Derfor bør du tjekke op på, om pensionsopsparingen nu også er sammensat optimalt, eller om du med fordel kan justere andelen af aktiver med højt forventet afkast. Det er den mest ligefremme genvej til en større pensionsformue.
Og husk – hvis du vil være sikker på, at pengene rækker, så er det ikke, når du går på pension, men nu der skal handles.
Af Nikolaj Holdt Mikkelsen
Uafhængig investeringsrådgiver
