Lars Christensen
Der er ingen tvivl om, at Novo har haft, og fortsat vil have, en enorm positiv effekt på udviklingen i dansk økonomi de kommende år. Men der er derimod langt mindre fokus på, hvor stor en positiv effekt Novos diabetes- og slankemediciner Ozempic og Wegovy vil have på verdensøkonomien – primært gennem en positiv effekt på amerikansk økonomi.
Årsagen til dette er, at overvægt – og især sundhedstruende svær overvægt – medfører enorme udgifter for sundhedssystemet. Samtidig er det veldokumenteret, at svært overvægtige personer har markant lavere produktivitet, og dermed også lavere løn, end normalvægtige. Mere om det nedenfor.
Derfor; hvis man medicinsk kan reducere problemerne med svær overvægt væsentligt, vil det naturligvis også reducere de negative økonomiske konsekvenser – og dermed være et boost for økonomien.
Overvægt er et markant økonomisk problem i USA
Siden begyndelsen af 1980’erne er antallet af svært overvægtige steget voldsomt i USA. Op mod 40% af befolkningen er nu svært overvægtige, og det med en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.
Problemet med svær overvægt er nu så stort, at det sandsynligvis er en af hovedårsagerne til, at den amerikanske middellevetid i de senere år har været stagnerende, og i høj grad er faldet bagud relativt til i andre højindkomstlande. Svær overvægt og relaterede sygdomme såsom diabetes og hjertekarsygdomme er nu blandt de vigtigste dødsårsager i USA.
En undersøgelse fra 2021, offentliggjort i det sundhedsvidenskabelige tidsskrift Journal of Managed Care & Specialty Pharmacy, viser, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter til svært overvægtige er dobbelt så høje som for normalvægtige, og at de samlede direkte sundhedsudgifter relateret til svær overvægt udgør hele 260,6 milliarder dollars.
Det svarer til ca. 1-1½% af amerikansk BNP eller 6-7% af de samlede amerikanske sundhedsudgifter. Og det er altså alene de direkte effekter på de amerikanske sundhedsudgifter som følge af svær overvægt.
I visse amerikanske stater, som North Carolina, Ohio og Wisconsin, udgør andelen af udgifter direkte relateret til svær overvægt nu 10-15% af de samlede sundhedsudgifter.
Svært overvægtige er mindre produktive, mere arbejdsløse og får lavere løn
Svær overvægt udgør altså et markant problem i forhold til de samlede amerikanske sundhedsudgifter. Men i forhold til indflydelsen på amerikansk økonomi, er det måske endda et endnu større problem. Svær overvægt har nemlig også en markant negativ indflydelse på de overvægtige amerikaneres arbejdsmarkedssituation.
Den primære årsag til, at svær overvægt har en negativ indflydelse på arbejdsmarkedssituationen er, at svær overvægt direkte reducerer produktiviteten. Det skyldes især, at svært overvægtige er markant mere syge- og fraværende fra job end normalvægtige. Det er påvist af en række videnskabelige undersøgelser fra forskellige lande.
F.eks. viser en undersøgelse fra 2022, fra det medicinske tidsskrift BMC Public Health, at der blandt svært overvægtige lønmodtagere i Portugal er hele 66% mere fravær fra arbejde end normalvægtige.
Tilsvarende studier fra USA, f.eks. en undersøgelse offentliggjort i 2021, viser tilsvarende resultater. Studiet påviser, at svært overvægtige i gennemsnit er fraværende tre dage mere om året end normalvægtige.
Givet den gennemsnitligt højere ”fraværsprocent” blandt svært overvægtige, er det ikke overraskende, at overvægtige generelt får lavere løn end normalvægtige – meget lavere. Også dette er blevet bekræftet af en række undersøgelser for en hel række lande.
Hvis man ser på tværs af de forskellige studier for forskellige lande, indikerer disse studier, at især overvægtige kvinder er hårdt ramt i forhold til både deres indtjening og jobsikkerhed. Og det er nok et rimeligt bud, at svært overvægtige kvinder i gennemsnit har en løn, der er omkring 10% lavere, end hvad normalvægtige kvinder tjener i samme type jobs.
De store negative konsekvenser for kvinders lønninger kan ikke kun forklares ved, at svært overvægtige er mere fraværende end normalvægtige – dertil er effekterne simpelthen alt for store. Men det er samtidig bemærkelsesværdigt, at kvinder er meget hårdere ramt end overvægtige mænd er.
Uanset hvad årsagerne er, så er der altså ingen tvivl om, at de negative effekter på arbejdsmarkedssituationen især for kvinder er meget betydelige.
Halvering af antallet svært overvægtige vil løfte amerikansk BNP med mindst 2%
Givet de massive omkostninger – både i forhold til sundhedsudgifter og lavere produktivitet og lønninger, er det åbenlyst, at der er meget betydelige gevinster at hente for amerikansk økonomi ved at reducere problemet med svær overvægt.
Hvis vi tænker os, at brugen af slankemedicin – både fra Novo og andre producenter – over en årrække på eksempelvis 5-10 år kan halvere antallet af svært overvægtige i USA, vil det have meget markante positive effekter på amerikansk økonomi.
Hvis vi antager, at de svært overvægtige i gennemsnit tjener 10% mindre end de normalvægtige amerikanere, så vil en halvering af antallet af svært overvægtige (fra 40 til 20% af befolkningen) alt andet lige øge de samlede lønninger i USA med, hvad der svarer til 2%. Og samtidig må det antages, at den samlede amerikanske beskæftigelse vil stige, idet svært overvægtiges arbejdsmarkedstilknytning er signikant dårligere end normalvægtiges arbejdsmarkedstilknytning. Det indebærer, at den samlede effekt vil være en stigning i amerikansk BNP på mindst 2%.
Det skal naturligvis understreges, at dette er et tænkt eksempel. Af gode grunde kan vi ikke vide, hvor udbredt, at slankemedicin bliver i USA. Det skal i den forbindelse naturligvis bemærkes, at medicinen ikke ligefrem er billig. Men det er dog en illustration af, hvor stort et potentiale der er for, at slankemedicin kan give et ikke ubetydeligt bidrag til den amerikanske økonomiske vækst i de kommende år.
Som følge af den forventede reduktion i antallet af svært overvægtige, er det næppe urealistisk, at vi over de kommende 5-10 år kan forvente, at den årlige BNP-vækst kan løftes med 0,1-0,2%. Det vil i høj grad skyldes lavere sundhedsudgifter som resultat af de positive effekter på den amerikanske folkesundhed. Til sammenligning er den amerikanske real BNP-vækst underliggende nok omkring 2%, så vi taler altså om en pæn forøgelse af væksten.
Har markederne opdaget det?
Fra et finansielt markedsperspektiv er det også oplagt, at hvis vi kommer til at se en sådan forøgelse af den amerikanske vækst (og i øvrigt også væksten i andre lande, hvor der er store problemer med svær overvægt – f.eks. Canada og Storbritannien), så skal det også kunne ses i de finansielle markeder.
Overordnet set må man sige, at 2023 har været et år præget af den recession, der aldrig kom (men naturligvis kan komme i fremtiden), og globale aktiemarkeder har klaret sig markant bedre, end mange havde frygtet.
Det er dog en overdrivelse at sige, at dette skyldes optimisme om slankemedicins effekt på verdensøkonomien – nogen vil nok hævde, at det er optimisme om kunstig intelligens, der gør det – men modsat så trækker det næppe ned.
En interessant observation man kan gøre sig er, at siden Novos aktieoptur for alvor accelererede for et par måneder siden, er det ikke ligefrem gået godt for de amerikanske fødevareaktier.
Mens Novos aktiekurs er steget med omkring 45% i år, er de amerikanske fødevareaktier faldet med omkring 10%. Det er muligvis et tilfælde, men det er svært ikke at få den tanke, at investorerne er ved at opdage, at hvis op mod halvdelen af den amerikanske befolkning begynder at spise markant mindre, må det før eller siden få effekt på virksomheder som McDonald’s og Coca-Cola.
Dette har naturligvis også indflydelse på amerikanernes forbrugsmønstre. For hvis amerikanerne kommer til at reducere madbudgettet, så kan pengene bruges på noget andet, og det kan i et vist omfang bidrage til at finansiere, hvad slankemedicinen måtte koste.
Der er derfor også grund til netop at holde øje med, hvad der sker med både fødevarepriserne og med fødevareaktierne fremover. Det kan være en indikation af, hvor store makroøkonomiske effekter vi må forvente af Novos diabetes- og slankemedicin.
Hvis vi for alvor kan se, at f.eks. McDonald’s- og Coca-Cola-aktierne kommer i modvind, og de globale fødevarepriser begynder at falde, så er det fordi, at markederne for alvor begynder at købe ind i en historie om, at Novo-historien ikke blot handler om dansk økonomi, men også om global økonomi.
Det vil ikke ligefrem være gode nyheder for McDonald’s og Coca-Colas aktionærer, men det vil være en absolut fed nyhed for verdensøkonomien.
Tak.
Meget tankevækkende annalyse !!!