Sarah Ophelia Møss
Lad os tale lidt om risiko og børser. Hvor mange af os har egentlig helt styr på, hvilken risiko der er forbundet med at handle på den enkelte børs?
Når vi handler store aktier på den store børs, er der som udgangspunkt mindre risiko, end når vi handler små aktier på den lille børs. Men hvad er så den store børs og den lille børs? I Danmark hedder den store børs Nasdaq Copenhagen. Det er det danske “hovedmarked”, eller på engelsk, “main market”. Under den store børs finder vi den lille børs, eller børser, for i Danmark har vi faktisk hele to af slagsen: Nasdaq First North Growth Market og Spotlight Stock Market – du kan selv gætte, hvem der er lillebror til hovedmarkedet.
Store børser, lille risiko
Tilbage til det med risikoen. Når vi handler på de enkelte landes hovedbørser, er der et regelværk, der beskytter os som investorer. Mange af de aktier der er (børs)noteret på hovedmarkederne, er meget store selskaber. De har gerne en, for nogens vedkommende, meget lang historie bag sig hvilket betyder, at vi som investorer kan se, hvordan aktien har klaret sig kursmæssigt i f.eks. 30 år. Det giver en vis sikkerhed, hvis vi kan se, at aktien normalt klarer sig godt, dvs. har en positiv opadgående kursudvikling.
Små børser, stor risiko
På de små børser er det en anden snak. Her er risikoen højere, ofte meget højere. Der er naturligvis stadig regler, hvis hensigt det er at sørge for, at selskaberne har orden i penalhuset. Men det vi to skal være særligt opmærksomme på, er, at der er tale om “vækstbørser”. Tænk på det som en planteskole: Der bliver sået mange frø, og hvor nogle spirer, og bliver til smukke blomster, dør andre inden de når så langt. De kan blive angrebet af utøj uden at være modstandsdygtige nok (f.eks. medier, meningsdannere og konkurrenter), de kan tørre ud (mangle penge), de kan være plantet på et uheldigt tidspunkt (f.eks. lige inden en global pandemi) eller andet der spænder ben for væksten. Der kan komme alt muligt i vejen, inden selskabet når at gøre alt det, de troede og sagde, at de ville gøre.
Risikovillige penge
Når små selskaber skal finde penge til at forløse deres potentiale, har de forskellige muligheder. De kan (måske) låne penge i banken, de kan få en/flere store investorer ind (de såkaldte “business angels”), de kan gå til en venture kapital fond – eller de kan lade sig børsnotere.
En venture kapital fond investerer “risikovillig kapital”, altså penge de har råd til at tage en betydelig risiko med. De investerer som udgangspunkt i nye selskaber, som kan “skaleres op”, hvilket betyder, at det er selskaber, som kan gå fra at sælge til et lille publikum til et stort publikum.
Når en venture kapital fond laver en investering, så ved de godt, at det ikke er sikkert, at selskabet klarer den. Derfor investerer de i rigtig mange selskaber. Så ved de, at selvom en håndfuld går konkurs, og en anden håndfuld klarer det middelmådigt, så vil der sandsynligvis være et eller to selskaber, der klarer det virkelig virkelig godt. Det er dealen.
Konkurserne og raketten
Når vi to investerer i små selskaber, der enten er ved at blive børsnoteret, eller allerede er noteret på en lille børs, så agerer vi ligesom venture kapitalister: Hvis vi investerer i tyve selskaber, så vil, lad os sige, tre gå konkurs, otte vil klare det relativt dårligt, otte vil klare det relativt godt, og et enkelt selskab vil lave “raketten” og præstere flere tusinde pct.
Udfordringen er, at mange af os ikke er klar over, at vi “leger” venture kapitalister. Vi tænker nemlig ikke nødvendigvis over, hvorvidt vi handler på den store eller lille børs. Og på den måde tager vi langt større risici med vores sparekroner, end vi regner med.
En passende risiko
Et lille tip: Tænk på din portefølje som en rugbrødsmad. I bunden har vi rugbrødet som er fonde, uanset om de er aktivt/passivt forvaltede eller de internationalt forvaltede ETF’er. Ovenpå rugbrøddet har vi pålægget, som er vores store stabile enkeltaktier (dem hvis grafkurve kan bruges som en smuk lineal, der går skråt opad). Derudover har vi mayonnaisen, hvor crowdlending og guld hører hjemme i min optik. Øverst har vi karsen. Helt oppe på toppen, hvor vi drysser med måde, ligger børsnoteringerne. Og de små aktier, krypto og alt hvad der ellers er risikabelt.
Husk, at jeg bare er mig – en blond sociolog uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg, du træffer, dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker med dig.
Kh. Sarah Ophelia Møss
Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og forfatter til bogen Den lille guide til investering. Hun skaber “rum for læring” på investeringsfeltet med sine virksomheder Ophelia Invest og Forlaget Penge. Hun driver podcasten Ophelia Invest Talks og Facebook-grupperne Aktieklubben Danmark og Kvindelogen samt medlemsklubben Ophelia Invest Club, hvor du kan lære at investere.
