Spring til hovedindhold

Trump: Refleksion over en republikansk valgsejr

Tredje gang (efter januar og post Brexit den 23. juni), blev ikke aktie- og ej heller USD smertens gang. Det er nu 1 uge siden, at valget gjorde Donald Trump til den næste amerikanske præsident, og jeg vil forsøge at gøre status og se lidt fremad for investorerne. Kommentarer er meget velkomne:

  • Panikken var der, men varede kun meget kort. Initielt var de amerikanske aktiefutures faldet til ”limit-down” niveau, hvor handlen stopper (5 % fald).
  • I løbet af natten blev et større rentefald på 10-12 basispunkter for de amerikanske statsobligationer vendt til en netto mindre rentestigning. Det var især denne bevægelse, som kom bag på investorerne/analytikere, og var medvirkende til at stabilisere USD og aktierne.
  • Den indledende nedtur i USD og aktier skete ikke mindst med udgangspunkt i hvad der skete, da briterne besluttede sig for at forlade det europæiske samarbejde. Aktier, valuta og renter fik tæv på dagen. Renterne er aldrig kommet sig siden og de har trukket valutaen med ned. Det var denne effekt, som investorerne tog udgangspunkt i ville gentage sig i USA. Det skete dog ikke.
  • Under overfladen var investorerne bedre forberedte på en 3x republikansk valgsejr (Trump, og flertal i kongressen (Senat og Repræsentanternes hus), end hvad der var den gennemsnitlige opfattelse.
  • I sin første tale slog Trump en mere forsonlig tale an, og med udgangspunkt i at forsøge at samle det amerikanske folk lykkedes det at dæmpe gemytterne. I en amerikansk valgkamp er der meget mere taktik og mange flere ting er verbalt ”tilladte” end hvad politikere kan tillade sig og slippe afsted med i Europa/Danmark.
  • Siden valget er renterne steget en del. Det har haft betydning for de amerikanske bankaktier, som i bred forstand enten nærmer sig eller ligger på 52 ugers højdepunkter. Udsigten til en stejlere rentestruktur giver muligheder for at den rentemarginal, som er faldet støt de seneste 8 år, kan have udsigt til en stigning. Det øger indtjeningsforventningerne.
  • Samme positive udvikling har vi set blandt de ”traditionelle” selskaber. Dow Jones Industrial Average (DJIA) er steget ikke mindst ved udsigten til at der skal investeres massivt i amerikansk infrastruktur. Råvarer som eksempelvis kobber er steget ganske meget.
  • Olien er ikke fulgt med op. Det skyldes ikke kun skepsis med hensyn til om OPEC vil få held med og til at få udmøntet de produktionsbegrænsninger, som OPEC landene blev enige om i slutningen af september på mødet i Algeriet. Verdensmarkedet er overforsynet med olie og råolietankere bliver brugt som flydende lagre. Rusland pumper på livet løs og Trump agter at give amerikanerne endnu mere billig energi og ønsker at investere i kul, olie og naturgas og gøre USA til en nettoeksportør af energi. Fra alle sider er der pres på oliepriserne. Hvis OPEC ikke finder en løsning er der god grund til at antage, at bunden kan gå ud af oliemarkedet og yderligere fald på 10 % eller mere er ikke helt utænkelige.
  • Aktierne har i det generelle tilfælde klaret sig nogenlunde, men der har også været selskaber som ikke har kunne tåle Trumps valgsejr. I Danmark gælder det i særdeleshed Vestas, DSV og Maersk. Udsigten til mere amerikansk fokus på fossile brændstoffer og mindre verdenshandel er ikke ovennævnte aktiers livret.

Verden herfra

De kommende måneder vil Trump givetvis planlægge sine første dage som amerikansk præsident. Her er mine ikke udtømmende ideer til hvad tiden med Trump kan betyde for investorerne i 2017:

  • Der kommer næppe større frihandelsaftaler mellem USA/Kina og USA/Europa lige med det første. Måske kommer der en tættere relation mellem USA/UK. Netop konturerne af det fik vi et eksempel på i sidste uge, da det britiske pund steg ganske meget efter at den britiske premierminister havde ringet og gratuleret Trump. Brexit/Trump river på vælgernes modstand mod den politiske elite og dette interessesammenfald kan få en afgørende og positiv betydning for forholdet mellem USA og UK. Med et kan sorteper være UK have givet sorteper videre til Europa, som nu måske har brug for UK til at forsøge på et eller andet tidspunkt trods alt at indgå en frihandelsaftale med Europa.
  • Danmark/Sverige og Tyskland deler det fællesskab, at eksporten udgør omtrent eller endda over halvdelen af økonomien. Mere verdenshandel er godt nyt for disse lande og aktiemarkeder, hvor selskaberne netop afspejler makroøkonomien. Mindre verdenshandel og færre end ventede frihandelsaftaler, gør på den anden side ondt på os og vore naboer. I det store udland er det en tanke som overordnet strejfer investorerne, og det kan betyde et out flow af investorpenge. Samtidig skal dog ikke ignoreres, at styrkelsen af USD på kort sigt kan have en positiv effekt for selskabernes forventninger for starten af 2017.
  • Renterne er som nævnt steget, men renterne er generelt fortsat meget lave i et langsigtet perspektiv. Trump øger de amerikanske hjemlige selskabers indtjeningsmuligheder i 2017 og det udvander den negative aktiemarkedseffekt, hvis prisen på penge går op uden at der sker en tilsvarende forøgelse af indtjeningsforventningerne. På den baggrund kan Trump give de amerikanske aktier et skub fremad; især for så vidt angår de selskaber med en stor hjemmemarkedseksponering.
  • Jo mere Trump træder på den finanspolitiske vækstspeeder, jo mere vil FED sandsynligvis træde på bremsen og hæve renten i et hurtigere tempo end hvad der generelt var forventet for blot få uger og dage siden. Det øger alt andet lige, kun set i et renteperspektiv, attraktionen for amerikanske bankaktier. De har allerede reageret positivt på udsigten til en højere rente og er skudt i vejret og ligger på 52 ugers højeste eller tæt på. Stigende renter vil også i et vist omfang forplante sig til Europa, og burde kunne gavne de europæiske bankaktier også der; inklusive i Danmark.
  • Jeg tror fortsat at den store optur i aktierne er bag ved og ikke foran aktierne generelt. Udvalgte sektorer og enkeltaktier vil dog mærke de forandrede økonomiske vinde. De ringeste aktiemarkeder siden 2. verdenskrig er sket under en republikansk præsident (Bush senior fra 1988-1992 (1. golfkrise) og tidligere under Richard Nixon (som måtte gå af på grund af Watergate skandalen i 1974). I sidstnævnte tilfælde var det dog de generelt dårlige konjunkturer og den første oliekrise i 1973, som tilsammen spændte ben for fornuftige aktieafkast dengang. Trump ”arver” i den henseende et aktiemarked, som har været på en meget lang renterejse.
  • En del af 2017 kan byde på et skifte i det aktiemæssige førerskab. De seneste år har tilhørt Google, Amazon, Facebook, etc. men 2017 kan betyde et større comeback til infrastruktur aktier, som har hængt lidt eller noget i bremsen de seneste år. En del af den effekt har vi givetvis allerede set indpriset på rekordtid efter valget.

Må jeg høre dine tanker?

Ovenstående er mine umiddelbare refleksioner over de finansielle konsekvenser af det amerikanske valg. Det er ikke tanken at det skal være udtømmende, men skal tjene til eftertanke og inspiration. Kommentarer er meget velkomne. Hvad tænker du, hvad har du gjort og hvad tænker du at gøre med hensyn til dine aktier og investeringer i 2017?

ikke kun men ikke mindst i relation til det amerikanske valg som kan vise sig at være en økonomisk og investeringsmæssig game changer. Jeg glæder mig til at høre dine tanker. Måske kan nedenstående være til inspiration:

  • Kan FL Schmidt fortsætte opturen?
  • Kan de europæiske banker ride med på den amerikanske rentestigning?
  • Tror du der er mere potentiale i Caterpillar?
  • Vil Trump betyde varigt lavere oliepriser?
  • Vil old-school selskaber lige med et blive new school aktier og distancere de aktier som via deres teknologiske lederskab har domineret især den amerikanske aktieudvikling de seneste år?
  • Rammer USD:EUR 1 = 7,45 DKK for 1 USD?

Nedenstående tabel afspejler analytikerens eventuelle interesse i de aktier, der omtales i blogindlægget.

Placering Egen position Andre finansielle interesser Andre interesser, som påvirker objektiviteten Ansvarlig for anbefalingen
Aktier nej ja

I aktier generelt

nej

Per Hansen, investeringsøkonom

Disclaimer: Denne investeringsanbefaling deles uændret af Nordnet Bank. Investeringsanbefalingen er udformet i henhold til de love og regler, der har til formål at fremme investeringsanalysens uafhængighed. Investeringsanbefalingen har ikke været underlagt et handelsforbud før denne deling. Investeringsanbefalingen skal ikke opfattes som en investeringsanalyse, men i stedet som markedsføring. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi, og der er risiko for, at du ikke får dine investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
16 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest populære
Se alle kommentarer
Gæst
Gæst
2016-11-17 18:14

Efter at prisen (renten) på penge er faldet til nul eller under nul, har de finansielle markeder i ekstrem grad udviklet sig til spille-casinoer, hvor pengene bliver flyttet rundt fra felt til felt, såsnart der forekommer at være den mindste anledning hertil. Mht Trump, så lad os vente og se, hvad han gør, og ikke hvad han siger. Lad os håbe på det bedste og frygte for det værste.

Gæst
Gæst
2016-11-17 15:34

Jeg tror ikke på Vestas mere. Vi går ikke engang fra en klima-lover til en klima-hater, men én præsident der mener klimaforandringer er en Hoax! Over sigt finder Vestas ud af at efterspørgslen efter møller er stærkt dalene, for EU og Asien gider heller ikke at købe ‘dyr’ energi hvis den store spiller ikke gør.

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-18 14:08

Hvor finder du belæg for at Trump ikke anerkender at klimaforandringer er menneskeskabte?
Hvilken rolle vil det i givet fald få på opførelsen af nye vindmøller og hvorfor?

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-18 18:42

Spørgsmål 1: Det har han udtalt flere gange. Spørgsmål 2: Det hedder strategi, jeg kan bare ikke forestille mig at det på internationalt plan vil have positiv effekt på opførelsen af nye møller

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-18 21:34

Kan du ikke sende et link på udtalelsen, for jeg vil gerne se den.
Det andet er jeg ikke enig i. Der vil opsættes nye møller hvis økonomien er til det, uanset hvad folk mener om miljøet. Det er et fåtal som ikke vægter profit højest, og de som ikke gør har af samme grund ikke meget at rutte med.

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-22 18:30

Kammerat, kom af med dine Vestas. Det er et dødt projekt nu! 🙂 Med frygt for at lyde arrogant, så er det her ikke noget med at være enig eller ej. Klima aktier er YT ! Bare google Trump + Climate opinion; “its a hoax”. Aktien er minimum halveret på 2-3 år. Jeg har shortet den kraftigt

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-22 18:37

https://www.youtube.com/watch?v=uGEzFbRl-g8

Ham her tænker Coal, Oil, EXPLOIT. Han tænker ikke vind. Fair nok, men udnyt det buddy

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-22 18:44
Gæst
Gæst
2016-11-15 12:06

Jeg håndterede selv valget således: 1) Det sidste stykke tid sparede jeg penge sammen uden at købe noget for at holde mig klar til en eventuel nedtur. 2) En god uge inden valget solgte jeg ud under “Clinton fører euforien”. Jeg solgte hele min position i WWASA i 26,30 for at sidde med flere penge op til valget, og fordi jeg om ikke andet hellere ville sidde tungere i WWIB. 3) Mandag købte jeg amerikanske farma-selskaber, da jeg tænkte at de måtte klare sig godt uanset udfaldet (tak for kurtagefriheden). Tirsdag kl. 9:30 ET købte jeg flere. Jeg valgte at… Læs mere

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-15 12:09

Jeg mente europæiske og japanske bank-aktier i sidste afsnit.

Stigende USD er naturligvis også positivt for selskaber med salg i USA.

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-17 16:05

Hej David,

Spørger måske dumt, men kan du henvise til den 2020 aftale?

PFT,

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-17 16:08

Hej Lisa

Jeg mener det er denne aftale som der kan være tale om

http://energy.gov/savings/renewable-electricity-production-tax-credit-ptc

Med venlig hilsen
Per

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-18 11:16

Ja, det er den.

Gæst
Gæst
2016-11-14 20:35

Hej Per, hvor ser du at der anvendes mange olietankere til flydende lagre? Har du f.eks. tal på hvor stor en del af verdensflåden der benyttes til dette? Jeg tænker, at med de ret lave og faldende tanker-fragt-rater, der er for tiden kan de da ikke være ret mange skibe, der ligger som flydende lagre…

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-15 07:24

Hej Casper

Tak for spørgsmål. Jeg så det i denne Bloomberg artikel:

http://www.bloomberg.com/news/articles/2016-11-11/oil-tankers-used-to-store-millions-of-barrels-as-land-sites-fill

Med venlig hilsen
Per

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-11-17 11:53

Hej Per, tak for link 🙂 Så vidt jeg lige kan sjusse mig frem til er Aframax-flåden dog i størrelsesordenen 700-800 skibe, så når de i artiklen skriver om hvordan 14-16stk ligger som flydende lagre forekommer det mig som pebernødder. Alene ordrebogen på nybestilte Aframax-skibe er på a 150 stk…