Spring til hovedindhold
Den browser, du anvender, understøttes ikke lÌngere. Klik her for at se, hvilke browsere vi understøtter og anbefaler.

Trump: Refleksion over en republikansk valgsejr

Tredje gang (efter januar og post Brexit den 23. juni), blev ikke aktie- og ej heller USD smertens gang. Det er nu 1 uge siden, at valget gjorde Donald Trump til den nÌste amerikanske prÌsident, og jeg vil forsøge at gøre status og se lidt fremad for investorerne. Kommentarer er meget velkomne:

  • Panikken var der, men varede kun meget kort. Initielt var de amerikanske aktiefutures faldet til ”limit-down” niveau, hvor handlen stopper (5 % fald).
  • I løbet af natten blev et større rentefald pĂĽ 10-12 basispunkter for de amerikanske statsobligationer vendt til en netto mindre rentestigning. Det var isĂŚr denne bevĂŚgelse, som kom bag pĂĽ investorerne/analytikere, og var medvirkende til at stabilisere USD og aktierne.
  • Den indledende nedtur i USD og aktier skete ikke mindst med udgangspunkt i hvad der skete, da briterne besluttede sig for at forlade det europĂŚiske samarbejde. Aktier, valuta og renter fik tĂŚv pĂĽ dagen. Renterne er aldrig kommet sig siden og de har trukket valutaen med ned. Det var denne effekt, som investorerne tog udgangspunkt i ville gentage sig i USA. Det skete dog ikke.
  • Under overfladen var investorerne bedre forberedte pĂĽ en 3x republikansk valgsejr (Trump, og flertal i kongressen (Senat og ReprĂŚsentanternes hus), end hvad der var den gennemsnitlige opfattelse.
  • I sin første tale slog Trump en mere forsonlig tale an, og med udgangspunkt i at forsøge at samle det amerikanske folk lykkedes det at dĂŚmpe gemytterne. I en amerikansk valgkamp er der meget mere taktik og mange flere ting er verbalt ”tilladte” end hvad politikere kan tillade sig og slippe afsted med i Europa/Danmark.
  • Siden valget er renterne steget en del. Det har haft betydning for de amerikanske bankaktier, som i bred forstand enten nĂŚrmer sig eller ligger pĂĽ 52 ugers højdepunkter. Udsigten til en stejlere rentestruktur giver muligheder for at den rentemarginal, som er faldet støt de seneste 8 ĂĽr, kan have udsigt til en stigning. Det øger indtjeningsforventningerne.
  • Samme positive udvikling har vi set blandt de ”traditionelle” selskaber. Dow Jones Industrial Average (DJIA) er steget ikke mindst ved udsigten til at der skal investeres massivt i amerikansk infrastruktur. RĂĽvarer som eksempelvis kobber er steget ganske meget.
  • Olien er ikke fulgt med op. Det skyldes ikke kun skepsis med hensyn til om OPEC vil fĂĽ held med og til at fĂĽ udmøntet de produktionsbegrĂŚnsninger, som OPEC landene blev enige om i slutningen af september pĂĽ mødet i Algeriet. Verdensmarkedet er overforsynet med olie og rĂĽolietankere bliver brugt som flydende lagre. Rusland pumper pĂĽ livet løs og Trump agter at give amerikanerne endnu mere billig energi og ønsker at investere i kul, olie og naturgas og gøre USA til en nettoeksportør af energi. Fra alle sider er der pres pĂĽ oliepriserne. Hvis OPEC ikke finder en løsning er der god grund til at antage, at bunden kan gĂĽ ud af oliemarkedet og yderligere fald pĂĽ 10 % eller mere er ikke helt utĂŚnkelige.
  • Aktierne har i det generelle tilfĂŚlde klaret sig nogenlunde, men der har ogsĂĽ vĂŚret selskaber som ikke har kunne tĂĽle Trumps valgsejr. I Danmark gĂŚlder det i sĂŚrdeleshed Vestas, DSV og Maersk. Udsigten til mere amerikansk fokus pĂĽ fossile brĂŚndstoffer og mindre verdenshandel er ikke ovennĂŚvnte aktiers livret.

Verden herfra

De kommende müneder vil Trump givetvis planlÌgge sine første dage som amerikansk prÌsident. Her er mine ikke udtømmende ideer til hvad tiden med Trump kan betyde for investorerne i 2017:

  • Der kommer nĂŚppe større frihandelsaftaler mellem USA/Kina og USA/Europa lige med det første. MĂĽske kommer der en tĂŚttere relation mellem USA/UK. Netop konturerne af det fik vi et eksempel pĂĽ i sidste uge, da det britiske pund steg ganske meget efter at den britiske premierminister havde ringet og gratuleret Trump. Brexit/Trump river pĂĽ vĂŚlgernes modstand mod den politiske elite og dette interessesammenfald kan fĂĽ en afgørende og positiv betydning for forholdet mellem USA og UK. Med et kan sorteper vĂŚre UK have givet sorteper videre til Europa, som nu mĂĽske har brug for UK til at forsøge pĂĽ et eller andet tidspunkt trods alt at indgĂĽ en frihandelsaftale med Europa.
  • Danmark/Sverige og Tyskland deler det fĂŚllesskab, at eksporten udgør omtrent eller endda over halvdelen af økonomien. Mere verdenshandel er godt nyt for disse lande og aktiemarkeder, hvor selskaberne netop afspejler makroøkonomien. Mindre verdenshandel og fĂŚrre end ventede frihandelsaftaler, gør pĂĽ den anden side ondt pĂĽ os og vore naboer. I det store udland er det en tanke som overordnet strejfer investorerne, og det kan betyde et out flow af investorpenge. Samtidig skal dog ikke ignoreres, at styrkelsen af USD pĂĽ kort sigt kan have en positiv effekt for selskabernes forventninger for starten af 2017.
  • Renterne er som nĂŚvnt steget, men renterne er generelt fortsat meget lave i et langsigtet perspektiv. Trump øger de amerikanske hjemlige selskabers indtjeningsmuligheder i 2017 og det udvander den negative aktiemarkedseffekt, hvis prisen pĂĽ penge gĂĽr op uden at der sker en tilsvarende forøgelse af indtjeningsforventningerne. PĂĽ den baggrund kan Trump give de amerikanske aktier et skub fremad; isĂŚr for sĂĽ vidt angĂĽr de selskaber med en stor hjemmemarkedseksponering.
  • Jo mere Trump trĂŚder pĂĽ den finanspolitiske vĂŚkstspeeder, jo mere vil FED sandsynligvis trĂŚde pĂĽ bremsen og hĂŚve renten i et hurtigere tempo end hvad der generelt var forventet for blot fĂĽ uger og dage siden. Det øger alt andet lige, kun set i et renteperspektiv, attraktionen for amerikanske bankaktier. De har allerede reageret positivt pĂĽ udsigten til en højere rente og er skudt i vejret og ligger pĂĽ 52 ugers højeste eller tĂŚt pĂĽ. Stigende renter vil ogsĂĽ i et vist omfang forplante sig til Europa, og burde kunne gavne de europĂŚiske bankaktier ogsĂĽ der; inklusive i Danmark.
  • Jeg tror fortsat at den store optur i aktierne er bag ved og ikke foran aktierne generelt. Udvalgte sektorer og enkeltaktier vil dog mĂŚrke de forandrede økonomiske vinde. De ringeste aktiemarkeder siden 2. verdenskrig er sket under en republikansk prĂŚsident (Bush senior fra 1988-1992 (1. golfkrise) og tidligere under Richard Nixon (som mĂĽtte gĂĽ af pĂĽ grund af Watergate skandalen i 1974). I sidstnĂŚvnte tilfĂŚlde var det dog de generelt dĂĽrlige konjunkturer og den første oliekrise i 1973, som tilsammen spĂŚndte ben for fornuftige aktieafkast dengang. Trump ”arver” i den henseende et aktiemarked, som har vĂŚret pĂĽ en meget lang renterejse.
  • En del af 2017 kan byde pĂĽ et skifte i det aktiemĂŚssige førerskab. De seneste ĂĽr har tilhørt Google, Amazon, Facebook, etc. men 2017 kan betyde et større comeback til infrastruktur aktier, som har hĂŚngt lidt eller noget i bremsen de seneste ĂĽr. En del af den effekt har vi givetvis allerede set indpriset pĂĽ rekordtid efter valget.

Mü jeg høre dine tanker?

Ovenstüende er mine umiddelbare refleksioner over de finansielle konsekvenser af det amerikanske valg. Det er ikke tanken at det skal vÌre udtømmende, men skal tjene til eftertanke og inspiration. Kommentarer er meget velkomne. Hvad tÌnker du, hvad har du gjort og hvad tÌnker du at gøre med hensyn til dine aktier og investeringer i 2017?

ikke kun men ikke mindst i relation til det amerikanske valg som kan vise sig at vÌre en økonomisk og investeringsmÌssig game changer. Jeg glÌder mig til at høre dine tanker. Müske kan nedenstüende vÌre til inspiration:

  • Kan FL Schmidt fortsĂŚtte opturen?
  • Kan de europĂŚiske banker ride med pĂĽ den amerikanske rentestigning?
  • Tror du der er mere potentiale i Caterpillar?
  • Vil Trump betyde varigt lavere oliepriser?
  • Vil old-school selskaber lige med et blive new school aktier og distancere de aktier som via deres teknologiske lederskab har domineret isĂŚr den amerikanske aktieudvikling de seneste ĂĽr?
  • Rammer USD:EUR 1 = 7,45 DKK for 1 USD?

NedenstĂĽende tabel afspejler analytikerens eventuelle interesse i de aktier, der omtales i blogindlĂŚgget.

Placering Egen position Andre finansielle interesser Andre interesser, som pĂĽvirker objektiviteten Ansvarlig for anbefalingen
Aktier nej ja

I aktier generelt

nej

Per Hansen, investeringsøkonom

Disclaimer: Denne investeringsanbefaling deles uÌndret af Nordnet Bank. Investeringsanbefalingen er udformet i henhold til de love og regler, der har til formül at fremme investeringsanalysens uafhÌngighed. Investeringsanbefalingen har ikke vÌret underlagt et handelsforbud før denne deling. Investeringsanbefalingen skal ikke opfattes som en investeringsanalyse, men i stedet som markedsføring. Finansielle instrumenter kan büde stige og falde i vÌrdi, og der er risiko for, at du ikke für dine investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som lÌser kommentere blogindlÌggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre lÌseres kommentarer. Kommentarindholdet reprÌsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgür ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet hündterer dine personoplysninger, klik her.

guest
16 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest populĂŚre
Se alle kommentarer
GĂŚst
GĂŚst
2016-11-14 20:35

Hej Per, hvor ser du at der anvendes mange olietankere til flydende lagre? Har du f.eks. tal pĂĽ hvor stor en del af verdensflĂĽden der benyttes til dette? Jeg tĂŚnker, at med de ret lave og faldende tanker-fragt-rater, der er for tiden kan de da ikke vĂŚre ret mange skibe, der ligger som flydende lagre…

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-15 07:24

Hej Casper

Tak for spørgsmül. Jeg sü det i denne Bloomberg artikel:

http://www.bloomberg.com/news/articles/2016-11-11/oil-tankers-used-to-store-millions-of-barrels-as-land-sites-fill

Med venlig hilsen
Per

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-17 11:53

Hej Per, tak for link 🙂 SĂĽ vidt jeg lige kan sjusse mig frem til er Aframax-flĂĽden dog i størrelsesordenen 700-800 skibe, sĂĽ nĂĽr de i artiklen skriver om hvordan 14-16stk ligger som flydende lagre forekommer det mig som pebernødder. Alene ordrebogen pĂĽ nybestilte Aframax-skibe er pĂĽ a 150 stk…

GĂŚst
GĂŚst
2016-11-15 12:06

Jeg hĂĽndterede selv valget sĂĽledes: 1) Det sidste stykke tid sparede jeg penge sammen uden at købe noget for at holde mig klar til en eventuel nedtur. 2) En god uge inden valget solgte jeg ud under “Clinton fører euforien”. Jeg solgte hele min position i WWASA i 26,30 for at sidde med flere penge op til valget, og fordi jeg om ikke andet hellere ville sidde tungere i WWIB. 3) Mandag købte jeg amerikanske farma-selskaber, da jeg tĂŚnkte at de mĂĽtte klare sig godt uanset udfaldet (tak for kurtagefriheden). Tirsdag kl. 9:30 ET købte jeg flere. Jeg valgte at… LĂŚs mere

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-15 12:09

Jeg mente europĂŚiske og japanske bank-aktier i sidste afsnit.

Stigende USD er naturligvis ogsĂĽ positivt for selskaber med salg i USA.

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-17 16:05

Hej David,

Spørger müske dumt, men kan du henvise til den 2020 aftale?

PFT,

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-17 16:08

Hej Lisa

Jeg mener det er denne aftale som der kan vĂŚre tale om

http://energy.gov/savings/renewable-electricity-production-tax-credit-ptc

Med venlig hilsen
Per

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-18 11:16

Ja, det er den.

GĂŚst
GĂŚst
2016-11-17 15:34

Jeg tror ikke pĂĽ Vestas mere. Vi gĂĽr ikke engang fra en klima-lover til en klima-hater, men ĂŠn prĂŚsident der mener klimaforandringer er en Hoax! Over sigt finder Vestas ud af at efterspørgslen efter møller er stĂŚrkt dalene, for EU og Asien gider heller ikke at købe ‘dyr’ energi hvis den store spiller ikke gør.

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-18 14:08

Hvor finder du belĂŚg for at Trump ikke anerkender at klimaforandringer er menneskeskabte?
Hvilken rolle vil det i givet fald fü pü opførelsen af nye vindmøller og hvorfor?

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-18 18:42

Spørgsmül 1: Det har han udtalt flere gange. Spørgsmül 2: Det hedder strategi, jeg kan bare ikke forestille mig at det pü internationalt plan vil have positiv effekt pü opførelsen af nye møller

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-18 21:34

Kan du ikke sende et link pĂĽ udtalelsen, for jeg vil gerne se den.
Det andet er jeg ikke enig i. Der vil opsÌttes nye møller hvis økonomien er til det, uanset hvad folk mener om miljøet. Det er et fütal som ikke vÌgter profit højest, og de som ikke gør har af samme grund ikke meget at rutte med.

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-22 18:30

Kammerat, kom af med dine Vestas. Det er et dødt projekt nu! 🙂 Med frygt for at lyde arrogant, sĂĽ er det her ikke noget med at vĂŚre enig eller ej. Klima aktier er YT ! Bare google Trump + Climate opinion; “its a hoax”. Aktien er minimum halveret pĂĽ 2-3 ĂĽr. Jeg har shortet den kraftigt

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-22 18:37

https://www.youtube.com/watch?v=uGEzFbRl-g8

Ham her tĂŚnker Coal, Oil, EXPLOIT. Han tĂŚnker ikke vind. Fair nok, men udnyt det buddy

GĂŚst
GĂŚst
Svar til  GĂŚst
2016-11-22 18:44
GĂŚst
GĂŚst
2016-11-17 18:14

Efter at prisen (renten) pü penge er faldet til nul eller under nul, har de finansielle markeder i ekstrem grad udviklet sig til spille-casinoer, hvor pengene bliver flyttet rundt fra felt til felt, süsnart der forekommer at vÌre den mindste anledning hertil. Mht Trump, sü lad os vente og se, hvad han gør, og ikke hvad han siger. Lad os hübe pü det bedste og frygte for det vÌrste.