Anders Egsvang
Foto: Carsten Lundager
Hvis du er en af de investorer, der fortsat har vækstaktier i din portefølje (ligesom jeg til dels har), er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Køb og behold kan være en rigtig god langsigtet investeringsstrategi, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at markedet løbende ændrer sig – og lige nu er vi i en situation, hvor det specielt har ændret sig for vækstaktier.
Køb og behold går sjældent af mode. Men handler man enkeltaktier, kan det også være en god idé løbende at revurdere sine positioner og tage stilling til, om de fortsat er interessante. Det er vigtigt, at man ved, hvor risikoen i porteføljen gemmer sig, så man ikke bliver overrasket over, at en af de største positioner i porteføljen pludselig kommer i betalingsproblemer eller mangler kapital.
En rigtig god øvelse kan være at spørge sig selv: “Ville jeg købe aktien i dag?”. Er svaret her “nej”, kan man overveje, om aktien så overhovedet fortjener fortsat at have en plads i porteføljen. Er svaret “ja”, har aktien formentligt en velfortjent plads.
Men hvordan svarer man på det spørgsmål, når markedet ændrer sig? Og hvad skal du være opmærksom på ved vækstaktierne i din portefølje lige nu? Jeg giver her et par bud.
En vækstaktie er en børsnoteret virksomhed, som forventes at vokse væsentligt mere end det gennemsnitlige aktiemarked i fremtiden.
1. Har virksomheden kapital til rådighed?
Når vi lige nu har et marked, hvor renterne stiger kraftigt og hurtigt, bliver prisen på kapital dyrere, fordi investorerne får flere gode alternativer og derfor kræver mere afkast, hvis de skal påtage sig ekstra risiko. Det betyder, at det både bliver sværere og også dyrere, hvis virksomheden skal ud og rejse ny kapital. Derfor kan det være en god idé at tjekke balancen igennem på de selskaber, man har investeret i. Har de kontanter på kontoen til at klare sig igennem det næste stykke tid, eller står de over for en ny kapitalrejsning snart?
Det højere renteniveau er formentligt ikke kun et 2022-fænomen, og derfor skal nogle virksomheder forberede sig kraftigt på, at selvom de udskyder en kapitalrejsning til 2023, så kan det stadig blive både sværere og dyrere, end de er vant til.
2. Har virksomheden et fornuftigt cash burn?
Når du har tjekket, hvor meget kapital selskabet har på kontoen, kan du prøve at sammenligne det med selskabets cash flow hvert kvartal. Hvis selskabet har 100 millioner DKK på kontoen, og de hvert kvartal har -10 millioner DKK i operationelt cash flow, så vil selskabet rundt regnet have kapital til ca. 10 kvartaler.
Her kan det være en god idé at holde øje med udviklingen over flere kvartaler, både historisk og fremtidigt, for at se, hvad der skaber dette cash burn. Hvis selskabet i seneste kvartal har ansat mange nye medarbejdere, kan det være en af grundene til et højt cash burn. Forventer selskabet, at de inden for et kvartal kan løfte væksten pga. den store medarbejdertilgang, så kan det være fint nok – men det er vigtigt at følge med i. Ved at følge cash burn de næste kvartaler frem kan du bedre vurdere, om selskabet fortsætter med at have kapital, eller om de skal ud og finde penge andre steder.
3. Har virksomheden mulighed for at skifte strategi?
Nogle virksomheder har nemmere ved at skifte strategi hurtigt end andre. Hos nogle virksomheder kræver det store ændringer for, at det kan mærkes på bundlinjen, og for andre virksomheder giver det ikke strategisk mening at lave disse ændringer, da det vil bremse dem for meget i deres udvikling.
En biotek-virksomhed uden produkter på markedet, men med flere produkter i testfase, kræver ret store investeringer og kan være sværere at skrue ned for og samtidig gøre strategisk interessant. En virksomhed, der producerer fysiske produkter, og hvor virksomheden i dag har lave bruttomarginer hver gang, de sælger et produkt, men forventer at kunne løfte marginen ved at skalere op, kan have flere udfordringer ved at skulle skifte strategi til at fokusere på profit, da det vil bremse den udvikling og den opskalering, der kræves for at løfte marginerne.
En virksomhed, der sælger software med en let onboardingproces, stort løbende salg til eksisterende kunder og et fornuftigt cash burn, kan have nemmere ved at skrue ned for udgifterne og på få kvartaler gå fra negativt til positivt resultat. Virksomheden kan her vælge at skrue ned for markedsførings- og salgsudgifterne som eksempel og på den måde spare penge. De kan også vælge at skrue ned for deres udviklingsafdeling, da de allerede har produkter, der kan sælges og skaber omsætning. Det er klart, at de fleste virksomheder ikke ønsker at skrue ned for salg og markedsføring, hvis det er muligt, da det vil betyde lavere vækst. Samtidig ønsker de heller ikke at skrue ned for udviklingen, da det kan gå ud over fremtidige produkter og den langsigtede konkurrenceevne for selskabet. Dog kan de, uden det går ud over den nuværende del af forretningen, ofte vælge at gøre det for at spare penge og senere hen skrue op igen, når markedet tillader det.
Når man ser på virksomhedens strategiske fokus, kan det være vigtigt at læse selskabernes kommende kvartalsrapporter og lytte med i forskellige conference calls for at høre selskabets syn på fremtiden. Skal de skrue ned for markedsføringen, udviklingen, effektivisere administrationen, eller hvad kan de gøre for at mindske omkostningerne? At blive tvunget til at spare og tænke over, hvad man bruger penge på, kan for mange virksomheder også være en god øvelse. De kan pludselig indse, at de kan være mere effektive i administrationen eller fokusere deres markedsføringsindsats til de kanaler, der virker bedst, og kan spare penge, uden det har stor effekt på væksten.
Eksempler på to vækstvirksomheder
Selvom vi ofte snakker om value- og vækstaktier, som om de to ting kan deles meget sort/hvidt op, er virkeligheden en anden. Hvor går grænsen? Hvornår er det en valueaktie, og hvornår er det en vækstaktie?
Det spørgsmål er ikke helt så let at besvare, da der kan være virksomheder, der ligger på grænsen. Der er også stor forskel på forskellige vækstaktier og forskellige valueaktier. Derfor skal man se på hver enkelt case og vurdere den for sig selv. Jeg har her taget eksempler med på to forskellige vækstaktier for at vise, hvor stor forskel der kan være i den nuværende situation.
Eksempel: Virksomhed 1. Beløb i DKK’000.
Den første virksomhed havde i seneste kvartal et operationelt cash flow på -4,9 DKKm. Det er et fald på ca. 0,5 DKKm siden samme kvartal forrige år. Det skal sammenlignes med selskabets kontantbeholdning for at finde ud af, om selskabet har nok kontanter på kontoen på nuværende tidspunkt. Møder selskabet problemer i sin kapitalrejsning, skal det ud og fyre en masse medarbejdere for, at dets kapital kan holde til bare ét år.
Det vil kræve, at de nedskærer antallet af medarbejdere med ca. 40-50%, hvilket er meget. Gør selskabet det, vil de fortsat have et årligt cash burn på 8-10 DKKm. Det er i det nuværende marked en farlig situation, da det kan ende med at betyde, at selskabet må rejse kapital til en meget lav pris for at tiltrække investorer. Det kan udvande de eksisterende investorer betydeligt.
På nederste linje kan vi se, at der på nuværende tidspunkt er 7,5 DKKm i kontanter og likvide midler på kontoen. Med et cash burn på 4,9 DKKm pr. kvartal betyder det, at selskabet har penge nok til mellem 2-3 kvartaler. Det er i det nuværende marked farligt, da det vil kræve en kapitalrejsning, som kan gå hen og blive dyr for både selskabet og dets investorer.
Eksempel: Virksomhed 2. Beløb i DKK’000.
Næste virksomhed har en kontantbeholdning på 65,5 DKKm, men da selskabet også er større, skal det altid sættes i relation til, hvad selskabet har af cash burn og dermed, hvor langt denne kapital kan holde.
Selskabet har de seneste seks måneder haft et operationelt cash flow på -8,8 DKKm. Gennemsnitligt svarer det til -4,4 DKKm pr. kvartal. Med en kontantbeholdning på 65,5 DKKm betyder det, at selskabet har kapital til 14-15 kvartaler, hvilket er mere end tre år med det nuværende cash burn. Det betyder altså, at selskabet er godt polstret på nuværende tidspunkt og ikke lige foreløbigt behøver at gå ud og rejse mere kapital. Som investor gør det en betydelig forskel i den risiko, man på nuværende tidspunkt tager sig.
Husk, at der er forskel på vækstaktier
Begge virksomheder er det, man ville kvalificere som vækstaktier, hvor fokus indtil videre har været på at vækste omsætningen frem for at vækste overskuddet. Der er dog meget stor forskel på de to virksomheder. Virksomhed 2 har langt mere kapital og bruger færre penge pr. kvartal. Virksomhed 2 har dermed en mere holdbar burn rate, der gør, at de ikke står over for en kapitalrejsning. Derfor er prisen for kapital ikke så vigtig for dem lige nu. Virksomhed 1 er ved at mangle kapital, og med en høj burn rate er prisen for kapital på nuværende tidspunkt meget vigtig for dem. Det gør virksomheden mere risikabel i det nuværende marked.
Input herfra er derfor: Sidder du med “vækstaktier” i porteføljen, eller holder du øje med at købe vækstaktier til din portefølje, så husk, at der er forskel på vækstaktier – næsten lige så stor forskel som på vækstaktier og valueaktier. Selvom to virksomheder befinder sig i samme kategori, er risikoniveauet i dem meget forskellige. Det samme er potentiale og modenhed. Tænk over på nuværende tidspunkt, om de virksomheder, du ser på, er afhængig af en kommende kapitalrejsning, eller om de kan klare sig igennem en længere periode med svær adgang til kapital og dermed har tid til at omdanne sig de nye markedssituationer.
Læs mere om vækstaktier.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
