Spring til hovedindhold

Vi har planer for alt andet, hvorfor så ikke for pengene?

En plan er afgørende for, om din opsparing trives. Alligevel har mange ikke lagt en plan for deres penge. Sarah Ophelia Møss hjælper dig her godt i gang med de vigtigste overvejelser.

Når vi går i supermarkedet eller IKEA, har vi ofte en indkøbsliste med os. Ligeledes følger mange af os en opskrift, når vi laver mad. Når vi skal et sted hen, følger vi en specifik rute, og når vi går i skole, er der en undervisningsplan, ligesom vi på vores job gerne har mål, vi forventes at nå. Faktisk er det næsten lige meget, hvad vi foretager os i vores hverdag, så har vi en plan for det, uanset om det er en, vi har i hovedet, eller om den er skrevet ned på papiret, computeren eller i GPS’en.

Går vi i supermarkedet uden en plan, så er det ret sikkert, at vi dels glemmer noget af det, vi skulle have haft, ligesom vi med stor sandsynlighed kommer hjem med noget, vi godt kunne have undværet. Og tænk, hvis lærerne i skolen ikke havde nogen plan for elevernes undervisning. Hvis vi skulle besøge et nyt land eller sted og begav os på vej, uden nogen anelse om i hvilken retning vi skulle? Det ville de fleste af os aldrig gøre.

Men, når det kommer til vores penge, vores opsparing, som de fleste af os arbejder vældig hårdt for, så har rigtig mange af os ingen plan. Alt imens en plan er helt afgørende for, hvordan vores opsparing trives. Eller i fraværet af en plan, mistrives.

Så, lad os også lægge en plan for pengene. Det behøver slet ikke være svært. Med nogle få huskeregler og lidt tankevirksomhed er vi virkelig godt på vej.

Den du er alle andre steder, er du også på aktiemarkedet

Måske elsker vi at have travlt, eller det kan være, at vi hellere vil bevæge os gennem livet i et adstadigt tempo. Måske har vi arvet en million, eller det kan være, at vi har et overskud på kontoen hver måned, som står og hober sig op. Måske kører vi lidt for stærkt på motorvejen, måske kører vi præcis det, vi må, eller måske lægger vi os bag lastbilerne for at spare lidt på benzinen. Der er mange forskellige typer mennesker, og derfor er der også mange forskellige typer investorer.

Det første, vi med fordel kan overveje, er disse fem ting:

  1. Hvilke penge vil jeg gerne investere? Er det en pose penge, jeg har arvet/fået i bonus eller lignende? Eller er det en del af min løn/SU/pension, jeg gerne vil investere på månedsbasis?
  2. Hvor længe er jeg villig til at undvære de penge, jeg investerer? Er det penge, jeg skal bruge til udbetaling på en lejlighed eller et hus, eller måske til et bryllup inden for fx tre år? Eller er det tilskud til min pension om 10-20-30 år?
  3. Hvordan har jeg det med at tage risici? Har jeg generelt krudt i rumpetten og en “det går nok” attitude? Eller er jeg til excelark, stabilitet og “livrem og seler”?
  4. Hvad betyder noget for mig? Er der brands, jeg gerne vil eller ikke vil støtte? Er det vigtigt for mig at bakke op om grøn omstilling, eller handler det mest om at “gøre det rigtige” og tage ansvar for min opsparing?
  5. Hvor meget tid vil jeg bruge på min opsparing? Er det en ny hobby, der får plads hver aften, et hyggeligt projekt, der gøres plads til lørdag formiddag, eller er det noget, der bare skal være styr på og måske tjekkes ind til et par gange om året?

Det hele kan lade sig gøre og kræver blot, at der tages højde for det i “planen”.

Det perfekte match

Personligt kan jeg godt lide at tænke på mine samlede investeringer som en rugbrødsmad. Rugbrødet er fonde, pålægget store stabile enkeltaktier, mayonnaisen er crowdlending, og guld og karsen på toppen er fx børsnoteringer, aktier, der er meget små eller svinger meget i kurs, eller krypto. Tanken er, at der er mest rugbrød og mindst karse, hvilket giver stabilitet i bunden af porteføljen, og risikoen holdes i et omfang, der ikke sætter hele opsparingen over styr.

Hvordan vi fordeler os på de forskellige niveauer i rugbrødsmaden afhænger helt af vores svar på de fem ting længere oppe. Har vi brug for en høj grad af stabilitet og tryghed, så skærer vi måske karsen væk og lader det være hestens fødselsdag med en ordentlig humpel brød i bunden. Har vi mange penge, fx 500.000 kroner, så nøjes vi måske med en skive knækbrød og rigtig mange store stabile enkeltaktier for at spare på de løbende udgifter, der er forbundet med at eje fondsbeviser. Enkeltaktier ligger omkostningsfrit i porteføljen i al den tid, vi har dem. Har vi 500 kroner om måneden, vi gerne vil spare løbende op i investeringer, så nøjes vi måske helt med rugbrød og sætter en fuldautomatiseret månedsopsparing i gang (værktøj hos Nordnet).

Det er altså ud fra vores “investorprofil”, at vi kan lægge en plan, der passer perfekt til os. Og husk, at den skal have lov at ændre sig med tiden, som også vi mennesker og vores omstændigheder ændrer os.

Rigtig god fornøjelse med planlægningen:)

Kh Sarah Ophelia Møss

Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og forfatter til blandt andet bogen Den lille guide til investering. Hun skaber “rum for læring” på investeringsfeltet med sine virksomheder Ophelia Invest og Forlaget Penge. Hun driver podcasten Ophelia Invest Talks og Facebook-grupperne Aktieklubben Danmark, Kvindelogen og Bæredygtige Aktier samt hjemmesiden www.opheliainvest.dk, hvor du kan lære at investere.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål og er et udtryk for skribentens personlige holdning. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer