Per Hansen
Efter at Facebook i denne uge annoncerede sit hidtil største opkøb af applikationen WhatsApp, spørger mange sig selv med rette om opkøbet er kulminationen på den optur, vi har set i aktiemarkederne og at risikovilligheden har nået et plateau hvorfor det kun kan gå nedad? At dømme efter aktiemarkedsreaktionen på første amerikanske handelsdag efter købsannonceringen er Facebook investorerne mere fornøjede end de er kede af det. Er det et tegn på en aktieboble, at investorerne fester videre og at der i aktiemarkederne har bredt sig en holdning om, at de høje afkast kan fås risikofrit?
.com passende langt væk
Om 1 måned bliver det 14 år siden den berømte eller snarere berygtede .com boble sprang. Investorerne jagtede væksten og morgendagens teknologi for nærmest enhver pris. Når bare væksten var tilstrækkelig kraftig, ville indtjeningen følge efter på et tidspunkt. Prisen var mindre afgørende eller decideret ligegyldig. Alt sammen datidens mantra indtil marts 2000, hvor det gamle mundheld om at ”værdisætning ikke betyder noget, før det pludselig betyder noget” blev vakt til live og aktieboblen i netop .com fik alverdens markeder til at styrtdykke.
Finanskrisen på behørig afstand
Den næste store krise er lidt over eller lidt under 5 år væk. Alt afhængig af hvor man mener den startede. Hvis den tager sit udgangspunkt og afsæt i Lehman Brothers 15/9 2008 er det 5,5 år siden. Hvis man i stedet måler fra det tidspunkt, hvor aktierne ultimativt bundede nu, marts 2009, er det snart 5 år siden. Siden dengang, hvor meget så sort ud, er en række aktieindeks, herunder ikke mindst det danske, mere end tredoblet. De sociale medier har for alvor vokset sig store og er blevet børsmodne og sammenlagt vejer Facebook, Linkedin og Twitter mere end 200 mia. USD på markedsværdivægtskålen.
Investorer debatterer aktieboble
Det er ikke underligt at mange får den tanke, at prisfastsættelsen er løsrevet fra de økonomiske realiteter med en så markant stigning, som tilfældet har været i aktiemarkederne. Mange har en lumsk mistanke om, at det ikke mindst er den lempelige pengepolitik ført at alverdens centralbanker, der på kort sigt har afværget én krise for så at medvirke til bygge en ny op et andet sted. ”Er der en aktieboble”? bliver flittigt debatteret.
Investorer på vej mod ”uovervindelighed”
Investorerne nyder tilværelsens ulidelige lethed. De større korrektioner er udeblevet de seneste år og hver gang en af slagsen tog tilløb, er det blevet netop ved det. Tilløbet. Det er det stof som gør investorerne overbeviste om deres uovervindelighed og giver teflonbelægninger på aktierne. De dårlige nyheder bliver blot opfattet som naturlige og ”mindre gode” snarere end ”dårlige” i deres natur.
WhatsApp – Pris 19 mia. USD med 50 ansatte
Det er umuligt at vurdere om Facebooks køb af WhatsApp giver økonomisk udover produkt- og markedsmæssig mening. Det handler om Facebooks vækst kan fortsætte? Om de sociale medier ikke kun fortsætter deres fremmarch, men samtidig kan holde liv og fast i forudsætninger og ambitioner og at blive ved med at vokse i et tempo, der holder investorernes optimisme intakt. At stemningen er i top er uomtvisteligt. I det generelle tilfælde er der ikke nogen boble i aktierne, men der er hjørner hvor nogle virksomhedshandler umiddelbart ikke giver økonomisk mening.
Er store teknologiovertagelser pengene værd?
Ebays overtagelse af Skype var en af dem og tidligere såvel som senere har vi set mange flere opkøb som ikke var økonomisk fornuftige, men mere rimede på vækstambitioner. En pris på 19 mia. USD for et firma med 50 ansatte, giver en markedspris på svimlende nær 400 mio. USD per ansat. Intuitivt stiller det krav om at ideen er mere end blot ”god”.
Stor risikovillighed – boble eller ej
Hvis ordsproget om at det er ”dyrt at være fattig” holder, må det omvendt kunne gælde, at ”det er rart at være rig”. Det er i det mindste det mantra, som Facebook har brugt til at forfølge den vej, som de tror skal fastholde deres vækst. Det siger ikke nødvendigvis noget om at markedet er i en boble, men om en vis form for risikovillighed, pengetilstrækkelighed og måske også lidt om et desperat træk fra Facebook om at fastholde væksten. Måske er det et signal om at markedspotentialet i det mindste er ved at være udtømt?
