Per Hansen
Når Danske Bank den 6. februar aflægger regnskabet for 2013, bliver det første gang Thomas Borgen for alvor skal lægge arm med et årsregnskab og ikke mindst styringen af de forventninger som er afgørende for aktionærerne og aktiekursen. Tallene i sig selv er altid betydningsfulde, men vigtigere er at investorerne får tegnet indtjeningsvejen for hvordan Danske Bank vil indhente sine store nordiske konkurrenter, redskaberne til at nå det og ikke mindst dreje på tillidsskruen.
Danske Bank regnskab vil lægge fortiden bag sig
Danske Bank, investorerne og ikke mindst Thomas Borgen vil gøre hvad der står i deres magt for at lægge fortiden bagved og kun skue fremad. Flotte tal, prognoser og forudsigelser alene gør det dog ikke. Den store test i forbindelse med Danske Banks regnskab består ikke kun i at fortælle hvordan indtjeningstallene for de kommende år meget gerne skulle se ud. Som i matematikkens verden vil investorerne følge med i mellemregningerne og den ”vejledning” og ledetråd som ledelsen i Danske Bank vil lægge for dagen.
Stigende aktiekurs kræver reduktion i risikopræmie
Hvis Danske Bank fortsætter med at tjene det som de gør og forrenter egenkapitalen med tæt på 10 % er aktien fair prissat omkring den indre værdi eller værdien af den bogførte egenkapital. Bankens og investorernes forventninger og ambitioner må dog række længere end til blot at være ”gennemsnitlig”. For investorerne er en positiv indtjeningsudvikling og ikke mindst en løbende reduktion i risikoen afgørende for at prisfastsættelsen kan svare til bundlinieambitionerne i fremtiden.
Mere end blot 2013 fokus
Danske Bank har i mere end 1 forstand været i det længste stormvejr i nyere tid. 2013 vil dermed nok være endnu et år præget af en skuffende indtjening. Investorerne ser dog fremad og håber at kunne få bekræftet at banken er på vej samme vej. Investorerne vil den 6/2 spejde efter om det kan sandsynliggøres, at:
- 12 % egenkapitalforrentning stadig er reel i fremtiden
- Hvordan vil Danske Bank sænke omkostningsprocenten ned mod konkurrenternes niveau på 50 %?
- Er det muligt at mindske den relativ store afhængig af de fluktuerende handelsindtægter i markets operationerne, som investorerne normalt ikke er villige til at betale en høj pris for?
- Kan vi endelig lægge det irske mareridt bag os og er det rimeligt at antage at nedskrivninger generelt både er faldende og på ned mod niveauet for de andre skandinaviske storbankers?
Det mest sandsynlige er at vejen mod indtjeningstoppen er belagt med mange udfordringer. Fra det øjeblik hvor investorerne kan få lagt deres indtjeningsforbehold på hylden, vil der være mulighed for at få både i investeringspose og afkastsæk. På samme måde som det er meget sandsynligt at de når målet, er det ligeså sikkert at det er ventetiden som stresser investorerne mest.
