Per Hansen
Nu gik det “lige så godt”. Danske Bank var på vej frem og besnærende tæt på at nå de 125, som jeg i min seneste “Wild card” opdatering havde sat investorerne i udsigt frem mod årsskiftet. Du kan se eller gense indlægget ved at trykke her.
Tilsynsrøffel
Så kom finanstilsynet “i vejen” og gav Danske Bank en lektion i finansiel risikomodellering. Som det fremgår af nedenstående, er det alt i alt mindre overrraskende at det netop er Danske Bank som får en tilsynsrøffel. Både fordi de er den største bank i Danmark. På grund af den systemiske risiko og ikke at mindst at de risikomæssigt går til stregen.
Kursfaldet er ærgeligt. Efterfølgende har flere ytret sig om at det bliver svært for Danske Bank at nå sin indtjeningsmålsætning på 12 % egenkapitalforrentning indenfor et par år. At det bliver svært er hævet over enhver tvivl. At de vil nå det, hvis renten fortsat stiger lidt endnu er der dog mindre tvivl om. I modsætning til andre er “failure reelt ingen option”.
Intet nyt er skidt nyt
Hvis vi skruer tiden nogle få kvartaler tilbage var Vestas i eksistentiel krise. Risikoen for en for aktionærerne altødelæggende nyemission var overhængende, og investorerne frygtede med rette den næste fondsbørsmeddelelse. Intet nyt var skidt nyt, fordi det blot var stilhed før stormen og den næste nedjustering og negative præcisering. Der er en risiko for at investorerne i Danske Bank kan sidde med en lignende fornemmelse.
Danske Bank låner i ”FEDs vindue”
I 2008 udnyttede Danske Bank som den eneste danske, og måske sågar som en af de få skandinaviske banker, muligheden for at få adgang til USD likviditet og låne direkte hos FED. Denne facilitet var på 30 mia. USD. Danske Bank havde under krisen ligesom i dag behørige nedskrivninger på kunder. Men de havde også ligeså bemærkelsesværdigt en indtjening på deres handelsfunktioner der indikerer, at de meget aktivt anvender handelsmuligheder og tager risici. Det er der intet odiøst i. Men det viser risikovilligheden og derfor er det i det lys trods alt mindre overraskende, at finanstilsynet kommer med sit påbud.
Danske Bank og forventningsstyring
En betydelig del af utilfredsheden med og årsagen til at mange ”forhold” ender med at gå galt, tager sit udgangspunkt i at gensidige forventninger mellem 2 parter ikke bliver indfriet. De seneste år og kvartaler har Danske Bank flere gange været den ene part i ”ikke-indfriede” forventninger. De nye standarder er ikke et perfekt dansk udtryk. Det er sikkert ikke det vigtigste. Det er nok snarere at Danske Bank løbende har noget vanskeligt ved i hvert fald på overfladen at sætte sig ind i den til enhver tid værende modparts forventninger.
Er Danske Banks dialog med tilsynet mangelfuld?
Det er hævet over enhver tvivl, at Danske Bank har personerne og organisationen, der kan regne tingene ud og hjem. Derfor kan tilsynets påbud ikke have sit udspring i netop det. Samtidig må Danske Bank ligesom og formentlig på grund af sin størrelse og systemisk vigtighed være i løbende og endog meget tæt dialog med tilsynet. En bombe a la den som sprang i går, er en af dem som ikke bør gå af, men som skal ordnes i mindelighed i den trods alt gode og faglige sparring der løbende skal være mellem to dygtige parter.
Ændret tilsynspraksis?
Enten har tilsynet med meget kort varsel ændret sædvane og Danske Bank er blot som det første og største blevet offer for en skærpet praksis. Eller også har Danske Banks ”relationship” manager i forhold til Finanstilsynet gjort et usædvanlig dårligt stykke arbejde. Det får vi givetvis en bedre forståelse af de kommende måneder. Sikkert er det at investorerne er nervøse og at intet nyt er skidt nyt, giver investorerne sved på panden. Så længe det er sådan og indtjeningen for lav og det normale forbliver ”fugle på taget”, vil aktiekursen være underdrejet.
Med mindre påbuddet viser sig at være en forhastet beslutning…
