Per Hansen
Novo Nordisk har henrykket næsten 120.000 Nordnet-investorer med fremragende afkast. Fortsætter det i 2024, eller skifter investorerne ”stil”? Kommer der et comeback til den vingeskudte SEK; får forbrugerne en reallønsfremgang, som overrasker og hvad med Elon Musk og Tesla? Her er nogle teser og investeringsovervejelser for det kommende år.
Obligationer bedre end aktier?
Obligationer synes at være det ”sikre” afkast i 2024. Sandsynligheden for at renterne stiger yderligere er lav. I givet fald skal det bl.a. komme fra markant højere energipriser som følge af en Mellemøstlig risikoeskalering. Det synes mindre sandsynligt; ikke mindst fordi stigende energipriser af investorerne bliver opfattet som recessionsstimulerende og næppe vil presse renterne yderligere op, men snarere spiser af forbrugernes købekraft uden overenskomstkompensation.
Fornuftigt afkast til aktier, men er det risikojusteret umagen værd?
For alt for mange aktier har 2022+2023 været skuffende. Du kender de få aktier, som har udviklet sig positivt, men desværre gælder det ikke for de mange. Er aktier umagen værd afhænger bl.a. af din investeringshorisont og din risikoappetit. 2024 bliver ikke nødvendigvis en udvikling i ”lige linje”.
Mere af de fantastiske 7 + de fede 3?
Hvis vi får den bløde makroøkonomiske amerikanske landing, kan det være ensbetydende med mere af det, som har kendetegnet 2023. Fokus på den digitale økonomi, AI og (u)sundhedsmæssig overvægt, kan få investorerne til at fastholde det, som de ved har virket. Men 2024 kan også blive det år, hvor investeringsstilen skifter, og der bliver en tiltrængt revanche til den del af aktiemarkedet, som har været sendt i ”venteposition”.
Vil store lønstigninger og aftagende inflation give forbrugerne den reallønsfremgang, som forplanter sig til privatforbrugsaktierne?
Det er muligt, og det scenarie kan komme til at ”drille” investorerne. Stigende realløn, vil holde økonomien kørende i en tid, hvor virksomhederne holder igen med investeringsaktiviteten. I det her tilfælde, vil udbombede privatforbrugsaktier kunne få en renæssance.
Er forudsætningen for lavere renter og stigende aktiekurser lavere vækst og først negative indtjeningsrevisoner?
I så fald kan aktier få et solidt comeback i midten af 2024, når recessionen har ramt USA, og virksomhederne har nedjusteret forventningerne. Det er nok dette scenarie, som mange venter på eller frygter. Det er i det mindste ikke urealistisk, at mange ”aktiepenge” er parkeret på sidelinjen og venter på, at selskaberne skal begynde at melde om lavere vækst. I starten af 2023 havde vi et lignende scenarie. Nedturen udeblev og med et havde investorerne positioneret sig for defensivt og med for lidt markedsrisiko. Det sker næppe igen, eller gør det?
Bliver USD sendt i rente- og risikodørken?
Hvis Federal Reserve laver et ”pivot” og slår en rentekolbøtte, vil investorerne ret hurtigt ane, at en rentelavine er sat i skred. De fleste er enige om at centralbankrenterne vil falde en del over de kommende 1-2 år. Uenigheden består i hvor hurtigt det går. USD er ”skrøbelig”, fordi den er relativ højt vurderet. Et gensyn med 6-6,25 for USD/DKK, svarende til en 10 % svækkelse lyder som en markant reaktion. Det kan dog hurtigt blive til virkelighed, hvis USA-væksten skuffer, inflationen falder og FED griber til at stimulere markant. For en global investor fylder USA ca. 70 % i en ”Developed World” portefølje. USD-udviklingen er derfor medafgørende for de danske investorers globale afkast.
Kan OMX C25 holde trit med verdensmarkedsafkast?
Afkastet i de danske aktier blandt de større selskaber er i år kommet i Novo Nordisk, Pandora, Demant, Danske Bank og nogle få andre selskaber. Hvis økonomien får det værre, vil Danmark til en start have fornuftige muligheder for at overhale et globalt aktieafkast på grund af life science-vægtningen. En ting er life science-sektorens defensive egenskaber, men hvad hvis betydelige rentefald sætter gang i ”nøgletalsekspansion”?
Er der mere medvind til Novo Nordisk?
Der er fortsat ingen over og ingen ved siden af Novo Nordisk, som ikke er så langt fra at kravle ind i en global top-ti over de mest værdifulde selskaber; i øvrigt sammen med sin ”fede” fætter, Eli Lilly. Vækstforventningerne lyder på 30% vækst i indtjeningen i 2024. Pengene passer og Novo Nordisk kan fastholde sin medvind. Uden en eller flere opjusteringer næste år, vil det ikke være naturgivent at forvente yderligere massiv medvind og merafkast til Novo Nordisk. Novo Nordisk kommer næppe indtjeningsmæssigt til at skuffe, men spørgsmålet er om investorernes appetit på Novo Nordisk har det som med patienternes lyst til søde sager efter Wegovy?
Stiger OMX C25 10% eller mere?
10% er ikke kun ”noget”, men meget. For en række selskaber vil 10% i lyset af de seneste års udvikling lyde af meget, men reelt være ”beskedent”. 10% er meget på indeksniveau, og vil have og kræve en behørig reference til det globale afkast.
Flere dårlige afkast i Kina?
Kina har skuffet investorerne de sidste ”alt for mange år”. Den kinesiske økonomi befinder sig i tomgang og aktiemotoren har sågar kørt baglæns. Ejendomsmarkedet kan ikke længere stimuleres fornuftigt og tilstrækkelig, og geopolitisk, har der været alt for meget modvind også i 2023. Udenlandske investorer har resigneret og solgt betydeligt ud af kinesiske aktier. Hvis Kina skal overraske, kræver det dog måske mindre end man kunne forestille sig på grund af de lave forventninger, og det taknemmelige udgangspunkt. Hvad nu hvis kineserne anbringer en stigende andel af deres opsparing i aktier i stedet for fremadrettet fast ejendom? Kinesiske aktier og investorer har det med at gå deres egne lokale veje. Aktierne er generelt lavt prissatte, men en lav pris er ingen garanti for at investorerne har lyst til at købe.
Comeback til SEK?
De fleste er enige om, at Danmarks nabovaluta er undervurderet og vil stige igen. Uenigheden består i, hvornår det vil ske. Følger der efter en ”undervurdering” en tilsvarende ”overvurdering”, og vil DKK/SEK stige til over 0,70 i løbet af 2024? Det lyder for mange usandsynligt, for SEK plejer at være en ”konjunkturvaluta”, som er efterspurgt, når den globale vækst og risikolyst stiger og vice versa. Svensk økonomi er i 2023 i recession, og konsensus er, at den fortsætter i 2024, og at arbejdsløsheden stiger. På overfladen synes sandsynligheden/muligheden for en SEK i medvind at være dårlige, men det behøver ikke være sådan. Konsensus siger ”nej”, men moderate lønstigninger kan give den inflationsnedtur, som er mere stejl end andre steder. Når/hvis investorerne fornemmer, at de svenske prisstigninger kan komme ned i hastigt tempo, kan den vingeskudte og notoriske svingende SEK få medvind. En 2-3% styrkelse er sandsynlig, men det dobbelte og et ”næsten gensyn” med 0,70 kan ikke helt udelukkes. Den alt for høje inflation sendte SEK i dybet. Derfor kan en positiv overraskende inflation vel have og få den modsatte effekt?
Tesla – fordobling eller halvering?
Få ting deler vandene som (mis)tillid til Tesla og Elon Musk. Prisfastsættelsen er fortsat meget høj og på kort sigt vil pressede forbrugere måske ”kræve” flere prisnedsættelser for at blive elektrificeret på landevejen. Det kan holde aktien nede. Elon Musk kan på samme tid både være et stærkt trumfkort, men også en risikofaktor. Kan Tesla klare sig uden Elon Musk, og hvordan ser Tesla ud med Elon Musk og hans til tider kontroversielle ideer? Der er garanti for store kursudsving.
Sænker Federal Reserve med mere end 100 basispoints i 2024 og laver de flere dobbelte rentenedsættelser?
Aktuelt primo december er konsensus, at Federal Reserve vil begynde at sænke renterne i 2024, og at der samlet set vil blive tale om 75-100 basispunkter i rentenedsættelser. Timing er her og nu 2. kvartal og senere gradvist. Vi blev alle sammen overraskede over, at de renter, som i marts 2022 var på 0-punktet, siden steg til over 5%. Når først der går ”hul på rentebylden”, kan det gå stærkt. Et rentefald på mere end 100 basispunkter for FED funds i 2024, er i det mindste ikke usandsynligt, tænker jeg.
Sænker ECB og Nationalbanken i samme takt som Federal Reserve?
ECB kæmper sin selvstændighedskamp og uafhængighed af den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Vækstafmatningen i Europa og recession +/- er allerede nu et faktum. Korrigeret for udviklingen i og hos Novo Nordisk og den øvrige life science-sektor, viser den danske økonomi tydelige vækstsprækker. Her og nu taler ECB som om renterne forbliver høje ”meget længe”. Stikker de rentehalen mellem benene, når de ser ind i en økonomisk svag udvikling i de kommende måneder og kvartaler? Det er efter min mening mere realistisk end den retorik som vi hører, og som ikke mindst forventningsstyringsmæssigt er beregnet til at dressere forbrugere og virksomheder til ikke at tage noget for givet.
Nominerer republikanerne Donald Trump?
Donald Trump kan være/blive en investeringsfaktor i 2024. Hvis han bliver nomineret, bør man nok ikke undervurdere, at han kan/vil blive en betydelig faktor. Både med hensyn til den førte politik, det amerikanske budgetunderskud og gældsætning, men også i relation til den fortsatte støtte til Ukraine mod Rusland. Donald Trump er for det meste lidt usynlig i slutningen af 2023, men det kan hurtigt ændre sig, når alle politiske fokus skifter til USA’s præsidentvalg i 2024. Nominerer demokraterne Joe Biden og vil han i givet fald blive genvalgt? Jeg tvivler.
Læs også mine tre scenarier for 2024 her.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
