Sarah Ophelia Møss
Drømmescenariet for de fleste af os investorer må være muligheder til at maksimere vores potentielle afkast, med lavest mulige risiko. Desværre indser vi gerne lidt nede af vejen, at scenariet forbliver en drøm. På aktiemarkedet ses nemlig en stærk relation mellem risiko og afkast. Vi ved at en aktie generelt set giver et større afkast end en obligation, men vi ved også at aktien er meget mere risikabel og volatil (svinger i pris).
Så hvordan finder vi som private investor frem til en investeringsstrategi, der giver os mulighed for at øge vores afkast, og lader os foretage de investeringer vi finder interessante, men samtidig tillader os at sove roligt om natten?
Jeg vil gerne slå et slag for den såkaldte “kerne-satellit strategi, som giver os investorer mulighed for at få det bedste fra begge verdener – mulighed for potentielt højt afkast med lavest mulige risiko.
Med kerne-satellit strategien, har vi fokus på at stabilisere vores investeringer, mens vi på samme tid søger et potientielt attraktivt afkast. Vores kerne udgør et sikkert fundament, og består af størstedelen af vores portefølje. Vores satelitter er mindre investeringer som vi personligt tilpasser vores individuelle risikoprofil og interesser.
Optimal spredning af vores penge
For at opnå stabilitet i kernen vælger mange af os at sprede vores investeringer (og dermed risiko) over flere aktivklasser fx som aktier, obligationer, fondsbeviser og ejendom så det matcher vores personlige risikovillighed. En god spredning kan eksempelvis opnås ved at købe fondsbeviser i investeringsforeningernes fonde. Den kan være en fond med globale aktier og en med danske aktier. Kernen er som nævnt ovenfor, den største del af vores samlede portefølje (alle vores værdipapirer dvs aktier osv).
Satellitterne derimod er ofte mindre investeringer der ligger uden for kernen.
Det kan være temaer hvor vi som investorer gerne vil løbe en større risiko. Måske har vi særligt tiltro til en lille aktie vi hører om der laver noget vi synes er spændende eller måske vil vi gerne bevæge os ud i en ny type investering, med en risici vi normalt ikke er villige til at løbe. Satellitter kan anskues som en mulighed for at bringe spænding og eventuelle større afkast ind i vores portefølje. De er gerne mere aktive investeringer, der afviger fra den generelle strategi i vores portefølje.
Hvis vi er ekstra risikovillige, kan disse satellit-investeringer, potentielt resultere i langt større fremtidige afkast end vores kerne-investeringer kan. Men satellitter kan også være en fordel for den særdeles risikoaverse investor (dem af os der ikke kan sove om natten, hvis bølgerne går for højt), da de netop er med til at diversificere porteføljen yderligere.
Hvilke satellit investeringer kan jeg vælge?
Nu rejser et interessant spørgsmål sig så, hvilke typer satellit-investeringer kan vi foretage os? Og svaret er ret simpelt: Alle, kun fantasien, interesser og individuel risikovillighed sætter grænser for os. Nedenfor er et par forskellige muligheder til inspiration.
Som udgangspunkt kan det være en fordel at investere i noget vi finder interessant, som nævnt ovenfor, kræver satellit-investeringerne gerne lidt mere aktivitet og opmærksomhed fra vores side end den “mere kedelige del” af porteføljen gør.
Vi kan fx vælge vores satellit-investeringer i en sektor vi har særligt tiltro til vækster i fremtiden. Måske sidder vi med en speciel interesse for tech eller robotter, og placerer vores investering der. Det kan også være at det er guld, sølv og diamanter og hvad vi ellers ville kunne finde i sørøverkisten af metaller der holder vores interesse fangen. Eller måske hører vi til den gruppe af investorer der mener at fremtiden ligger i de såkaldte ”emerging markets” som Latinamerika, Indien og lignende. Vi kan også placere vores satellit-investeringer i ejendom eller privat equity (unoterede aktier, dvs selskaber der ikke er noteret på børsen).
Små nyere selskaber som satellit-investering?
Som sociolog banker mit hjerte for de små selskaber som ér noteret på en børs. De skaber arbejdspladser og demokratiserer deres idéer sådan at vi andre kan købe ind på dem – hvis vi vil.
Food for thought; den nyere danske cannabisaktie Stenocare som blev børsnoteret 26 oktober 2018 er dags dato steget ca. 270 procent siden noteringen. Den raket er vi nok mange der gerne ville havde redet med på.
Kh. Sarah
www.opheliainvest.dk
Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)
Hej Sarah. Tak for endnu en spændende aften i går i Teglværket, hvor jeg deltog i afslutningen og snakkede med flere af deltagerne. Jeg vil gerne igen advare mod at anbefale enkelte aktier eller en bestemt strategi med mindre man fx er professionel rådgiver i en bank eller på anden måde uddannet inden for Investeringsrådgivning og har en autorisation. Hvis man gerne vil investere i aktier, som nybegynder eller uerfaren aktieinvestor, bør man ikke starte med mindre nyligt børsnoterede selskaber med en uprøvet forretningsmodel. Og evt lav eller ingen indtjening. Og produkter og ydelser, som er svære at forstå og… Læs mere
Kære Klaus Tusind tak for din opbakning ved aftenens event for det nye site om dansk vækst, http://www.nordicrise.com. Både jeg selv og resten af mit team i Ophelia Invest, er meget opmærksomme på hvad vi kan/må og ikke kan/må. Vi skaber rum for læring, ikke andet. Hvis du oplever at noget jeg/vi kommunikere ud, har karakter af rådgivning, så skriv endelig direkte til mig gerne på messenger eller min mail (sarah@opheliainvest.dk) så jeg kan rette til med det samme. Jeg er i tvivl om hvornår du ved tidligere lejlighed har “advaret” mig imod at rådgive:)? Hver gang jeg bliver bedt… Læs mere
Hej Sarah. Jeg er også kun mig. Min alder er 81+, Jeg er Philip A. Fisher investor og jeg hjælper stadig andre investorer. Min opgave er at fastholde, at vi ikke kender noget til fremtiden og at risiko derfor ikke eksisterer. Der er altså ingen relation mellem risiko og afkast. Risikoen ligger i de 40% af selskaberne, der ender med at tabe 70% og ikke kommer tilbage igen (Russell 3000 index 1980-2014). Nogle af dine satelliter vil være i denne gruppe. Hvad med at koncentrere dig om din kerne. 94% af min portefølje består af 7 selskaber. I år til… Læs mere
Hej Tage, super spændende betragtninger! Mange tak fordi du deler dem med mig. Personligt tror jeg på at des mere viden man besidder, desto mindre kan man tillade sig at sprede sine midler ud på mange forskellige aktiver. Hvorimod man som ny, i min optik, formentlig er bedre stillet med en meget stor spredning, da det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at foretage “de rigtige” investeringer i enkeltaktier. Jeg plejer at beskrive det som et stykke smørrebrød: Brede indeksfonde som rugbrød, store solide enkeltaktier som pålæg og satelitterne som karsen på toppen:)
Kh Sarah