Spring til hovedindhold

Inflationen topper snart, men den kommer til at falde langsomt

Inflation har været et stort tema igennem de sidste 6 måneder, men er inflationen ved at toppe? Læs, hvad økonom Lars Christensen tænker om det her.

Tilbage i maj 2021 – altså for mere end et år siden – skrev jeg på denne blog følgende:

”Med udsigt til fortsat forbrugsfest og en amerikansk økonomi, der kører på fuld damp, er det blot et spørgsmål om tid før, at vi kommer til at se en markant forøgelse af den amerikanske inflation.

Faktisk kan vi være på vej mod den højeste inflation i USA siden begyndelsen af 1980erne.

På længere sigt er der således en relativt tæt sammenhæng mellem udviklingen i pengemængden og udviklingen i det generelle prisniveau i økonomien. Med andre ord, så vil højere pengemængdevækst før eller siden føre til højere inflation.

”… Det vi nu ser, er en markant forhøjelse af pengemængdevæksten, og hvis den historiske sammenhæng mellem pengemængdevæksten og inflationen skal holde, kunne det godt se ud til, at vi er på vej mod en meget markant forøgelse af den amerikanske inflation. Jeg har tidligere argumenteret for, at vi senere i år kan komme til at se en amerikansk inflation på op imod 12 procent– med mindre Federal Reserve for alvor vågner op og træder ganske hårdt på bremsen.”

De fleste af os ved, hvad der er sket siden da. Inflationen er som forudset skudt kraftigt i vejret ikke blot i USA, men også globalt.

Kilde: Egen tilvirkning

Som vi kan se, startede den amerikanske inflation for alvor med at stige fra marts til juni sidste år – og tog yderligere et ryk op i efteråret.

Således steg den amerikanske inflation fra 1,4% i januar 2021 til 7,1% i december 2021. Med andre ord: langt, langt hovedparten af den stigning i den amerikanske inflation som vi har set, skete lang tid før nogen overhovedet begyndte at tale om risikoen for en russisk invasion af Ukraine.

Måske endnu mere bemærkelsesværdigt, er det faktisk sådan, at den amerikanske inflation ser ud til at være fladet ud i de senere måneder.

Dette er delvist et ”optisk bedrag” i form af en såkaldt basis-effekt, og hvis vi ser på de faktisk månedlige-ændringer i de amerikanske priser, har vi ikke ligefrem set inflationen falde – endnu.

Hvis vi således ser på de månedlige ændringer i de amerikanske priser, eksklusiv fødevarer og energi (altså det som potentielt er drevet af krigen i Ukraine), er der faktisk endnu ingen tegn på aftagende inflation.

Kilde: Egen tilvirkning

Grafen ovenfor viser den såkaldte kerneinflation, altså inflation eksklusiv fødevarer og energipriser, som månedlige ændringer (annualiseret).

Vi ser, at der endnu ikke har været nogen tegn på aftagende kerneinflation, og kerneinflationen har været omkring 7½% i USA i gennemsnit i 2022.

Dette er markant højere end Federal Reserves inflationsmålsætning på 2%, og det er derfor på ingen måde overraskende, at Federal Reserve har indledt de pengepolitiske stramninger og begyndt at sætte renterne op.

Så til trods for, at der på det seneste har været meget snak om, at inflationen er toppet, er der altså ikke meget i de amerikanske inflationstal, der viser, at inflationen allerede skulle have toppet, og det mest sandsynlige er, at inflationen vil fortsætte opad i de kommende måneder.

Men toppen nærmer sig trods alt

Det er derfor bestemt også sandsynligt, at den amerikanske (og den danske og europæiske) inflation kommer over 10% indenfor de næste 2-3 måneder.

I den forbindelse er det værd at huske den amerikanske økonom Milton Friedmans berømte ord om, at ”monetary policy works with long and variable lags”.

Med andre ord, så er der er en tidsmæssig forskydning fra, hvornår pengepolitikken lempes (strammes), og hvornår inflationen stiger (falder).

Grafen nedenfor illustrerer dette.

Kilde: Egen tilvirkning

I grafen er pengemængdevæksten (M2) fremskudt 12 måneder. I marts-april 2020 blev den amerikanske pengepolitik lempet aggressivt. Et år senere blev effekten af dette meget tydelig – inflationen skød i vejret.

Grafen er naturligvis blot en illustration, men der burde ikke være nogen, der bliver overrasket over, at når man foretager den største ekspansion i pengemængden i USA siden anden verdenskrig, får man også en kraftig stigning i inflationen.

Grafen viser dog også noget andet – nemlig, at væksten i pengemængden i USA er bremset kraftigt op.

Hvis vi ser på M2 i niveau bliver dette ganske klart.

Kilde: Egen tilvirkning

Vi ser i grafen ovenfor, at vi faktisk overhovedet ikke har haft nogen vækst i M2 i 2022, og hvis vi ser på M2 i forhold til det amerikanske prisniveau (M2/CPI), har vi faktisk haft et pænt fald.

Vi kan se, at niveauet fortsat er højt i forhold til udgangspunkt fra før marts-april 2020, men der er altså ingen tvivl om, at pengepolitikken er blevet strammet ganske kraftigt fra omkring årsskiftet.

De finansielle markeder fortæller den samme historie.

Hvis vi f.eks. ser på obligationsmarkedernes forventning til inflationen i de kommende fem år, ser vi, at inflationsforventningerne har været faldende siden marts.


Kilde: Egen tilvirkning

Der er derfor god grund til at tro, at den amerikanske inflation nok er ganske tæt på at have toppet, og det bedste bud er nok, at den amerikanske inflation gradvist vil begynde at falde.

”Long and variable lags” kan komme til at spille FED et puds

Det er dog også vigtigt at bemærke, at selvom inflationen givetvis er tæt på have toppet, er det på ingen måde givet, at inflationen kommer til at komme hurtigt ned.

Her er det især vigtigt at huske, at pengepolitikken netop virker med et ”lag”, og at dette også betyder, at pengepolitiske stramninger typisk først slår igennem på den økonomiske aktivitet, og først derefter med en vis tidsmæssig forskydning slår igennem på inflationen.

Det betyder, at de pengepolitiske stramninger, vi har set i USA i det seneste halve år, ganske snart må forventes at føre til en nedkøling af det amerikanske arbejdsmarkedsmarked, og det er derfor også sandsynligt, at vi i det kommende halve år vil se en stigning i den amerikanske arbejdsløshed – og at dette vil ske før, at man for alvor har set et fald i inflationen.

Det vil stille Federal Reserve overfor et dilemma – skal man stoppe de pengepolitiske stramninger, når arbejdsløsheden begynder at stige, eller skal FED fortsætte stramningerne indtil, at man for alvor ser inflationen falde?

Det mest sandsynlige er, at FED kommer til at vælge en middelvej – eller rette hoppe mellem de to ”strategier” i de kommende år.

Lige nu er det klart, at FED har valgt at acceptere, at det er værd at løbe risikoen for højere arbejdsløshed, da det er vigtigt, at inflationen ikke kommer til at bide sig fast, som det skete i 1970erne. Men det kan ganske snart ændre sig, hvis opbremsningen i økonomien bliver for kraftig.

Derfor bliver det givetvis frem-og-tilbage med den amerikanske pengepolitik i de kommende år, og det er derfor også sandsynligt, at den amerikanske inflation ikke kommer til at komme hurtigt ned, og vi må derfor forvente, at den amerikanske inflation kan komme til forblive over FED’s målsætning på 2% de kommende 3-5 år.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest populære
Se alle kommentarer
Peter Juul Vesterager
Peter Juul Vesterager
2022-07-28 15:48

Stærkt indlæg, Lars.

Vi skal også huske at andre faktorer har/vil være med til at trække forbrugernes købekraft ned – benzinpriserne har været utroligt høje grundet krigen i Ukraine. Samtidig med dette, så er boligleje på et all-time-high for den gængse amerikanske forbruger, og dette vil altså også være med til at udhule købekraften. Yderligere har gas/elektricitet også været meget dyrt og jeg tror herved at det er svært at sammenligne med 1980’erne grundet dette. Krigen i Ukraine har i min mening hjulpet med at udhule fobrugernes købekraft hurtigere og vi vil herved få inflationen ned hurtigt igen.

Benjamin Tvorup
Benjamin Tvorup
2022-08-02 14:41

Du ser ikke deflation som en mulighed med de store fald der har været i nogen råvarer og med den hastighed som FED sætter renterne op med?