Anders Egsvang
Typisk når jeg ridser mine regler op for kvalitetsaktier, er nogle af de primære faktorer stabil vækst i omsætning og overskud, lav gæld og forretningsmæssig overperformance. Den kobling giver ofte kvalitet. Dertil kan man lægge høje marginer, for hvis en virksomhed over tid kan løfte sine marginer, og levere et højt overskud ift. deres omsætning, er det formentligt fordi, at kunderne er villige til at betale en “premium-pris” for deres produkt og dermed få mere værdi ud af det.
Dette er overordnet set altid hvad jeg leder efter i en ny investering – der er dog undtagelser til alle regler. Der kan efter min mening sagtens være kvalitet i en virksomhed, på trods af, at de ikke leverer et overskud i dag, hvis der er en god strategisk grund til det. Her kan man som investor bl.a. se på SaaS-virksomheder.
Fra licens til SaaS
Software har eksisteret i mange år, men Software-as-a-Service-modellen er forholdsvis ny. Går vi nogle år tilbage, solgte de fleste softwarevirksomheder deres løsninger på licens. Det betød, at man betalte en engangspris – ofte en ret høj pris – for køb af en software. Ønskede man efter 5 år at få de nyeste opdateringer, købte man da en ny licens, igen til en høj engangspris. Visse kunder vendte retur for den nyeste version, hvor andre var fint tilfredse med deres nuværende løsning og betalte dermed kun den ene gang.
I 2005 begyndte denne model at ændre sig, da cloud-computing og løsninger som Amazon Web Services så dagens lys. Det førte til nye forretningsmodeller som f.eks. Dropbox, hvor man ikke behøvede at lagre sine filer og billeder på en harddisk, men kunne gemme det i “skyen” via et månedligt abonnement, en såkaldt Software-as-a-Service-model. SaaS-modellen gjorde, at man ikke betalte en høj engangspris for en løsning, der var up-to-date, men måske forældet om et år. Med SaaS-modellen har man altid adgang til den nyeste version, support og opdateringer så længe man betaler for abonnementet.
SaaS-modellen kan være interessant på længere sigt
For virksomhederne har denne ændring ret stor indflydelse på kort og lang sigt. Et godt eksempel er Microsoft, hvor man fortsat kan vælge mellem en licens-løsning til 2.199 kr. eller en SaaS-løsning til 549 kr. per år, når man køber Office-pakken. Umiddelbart vil 10 kunder der køber på licens, have en højere værdi end 10 kunder, der køber en SaaS-løsning, især hvis vi kigger på den korte bane. Betaler Microsoft f.eks. 1.000 kr. for at få en ny kunde, taber de faktisk 451 kr. per SaaS-kunde det første år, hvor de generer et overskud på 1.199 kr. det første år per licens-kunde. Spørgsmålet er, hvor mange år der går, inden kunden vil genkøbe en ny licens? Går der 5 år, vil virksomheden tjene 5.995 kr. på disse 10 licens-kunder, da de kun får betaling i det første år. Ser vi på SaaS-kunderne, vil Microsoft over 5 år tjene 17.450 kr. på de 10 SaaS-kunder.
På trods af at selskabet det første år taber penge på at sælge en SaaS-løsning frem for en licens-løsning, er det over en længere periode altså langt mere profitabelt. Denne mekanisme er også årsag til, at rigtig mange SaaS-virksomheder kører med et underskud i flere år. De bruger nemlig rigtig mange penge på markedsføring og salg for at få nye kunder. Som vi kan se i eksemplet, så stiger underskuddet altså ret markant første år, hvis selskabet får 10.000 nye SaaS-kunder. Til gengæld stiger det langsigtede potentiale ret markant, hvis vi ser bort fra det umiddelbare underskud og tænker fremad.
For at svare på spørgsmålet om der kan være kvalitet i et underskud, er svaret ja. Det kan der efter min mening sagtens være. Specielt SaaS-virksomheder i høj vækst, vil have rigtig svært ved at præstere et overskud i dag, da den store omkostning ligger i at få nye kunder. Jo flere nye kunder de får i løbet af de næste par år, jo højere bliver underskuddet. Men det bør ikke stoppe deres vækst, da det også øger overskudspotentialet, når vi tænker langsigtet. Det kan derfor betale sig for selskabet at have et underskud, så længe væksten og kundetilgangen er høj. Hvis nogle af de vigtigste parametre i en kvalitetsvirksomhed er stigende overskud og høje marginer, vil der på sigt være en hel del kvalitetsvirksomheder med SaaS-modeller, som kører videre på trods af et underskud, da der på længere sigt vil være overskud bl.a. på grund af denne mekanisme
Salesforce
Salesforce er som en af de største SaaS-aktier et godt eksempel på en fremtidig kvalitetsvirksomhed. De har i mange år haft underskud, og begyndte først for alvor i 2015 at levere et stigende overskud. Til gengæld har Salesforce i dag mere end 150.000 kunder, der betaler år for år for at tilgå deres løsninger. De har nået så høj en “kritisk masse” af kunder, at de for alvor ser deres overskud stige mere end deres omsætning, fordi den eksisterende kundebase nu betaler mere, end det koster at få nye kunder. Der har været kvalitet i Salesforce i mange år, det er dog først nu, at det begynder at kunne ses i overskuddet.
Billede af Salesforces regnskabsudvikling på en rullende 12 måneders basis fra AE Investment Research.
