Morten W. Langer
Aktiemarkedet begynder nu at fokusere mere på de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ukraine-krisen end begivenhederne i Ukraine, hvor kampene mellem russiske tropper og ukrainere til stadighed intensiveres.
Fredag faldt de europæiske bankaktier hele 8 procent, og det afspejler efter vores opfattelse to ting:
For det første er der nu udsigt til en økonomisk recession i Europa i løbet af de næste 3-6 måneder på grund af følgevirkningerne af sanktioner, højere energi- og råvarepriser og forlængelse af propper i logistikkæderne. Oliepriserne er på det seneste tordnet op og ligger nu i 130 USD, og det er tæt på en fordobling på blot tre måneder. Det vil udløse et prischok i hele samfundsøkonomien, hvis energipriserne stiger så meget. Bankerne vil blive hårdt ramt af en recessionslignende udvikling i erhvervslivet, hvor der ellers i bankaktierne nu var indregnet positive forventninger til aktivitets- og udlånsudviklingen.
For det andet har bankaktierne været begunstiget af de stigende renter på obligationer, samt udsigten til højere korte renter. Udsigten til, at den europæiske centralbank øgede de korte renter, har givet ekstra energi til bankaktierne. Men de seneste dage er de ét- og to-årige statsrenter faldet drastisk tilbage fra omkring minus 0,1-0,2 procent til udgangspunktet omkring minus 0,6 procent. Det afspejler, at markedet ikke længere tror på rentesænkninger fra ECB indenfor de næste år.
Konsekvensen af denne udvikling er naturligvis, at især bankaktierne får et drag over nakken, og der er ingen grund til at tro på, at den negative vending i bankaktierne er slut.
Vi må konstatere, at de to bankaktier, vi har i Økonomisk Ugebrevs Portefølje, på blot få uger er vendt fra at ligge på et solidt plusafkast til et markant minusafkast. De to aktier, som vægter knap 10 procent i porteføljen, vil med stor sikkerhed blive solgt i den kommende uge. Det er bare ikke tid til bankaktier. Vi har svært ved at se, at eksperterne i Dagbladet Børsen fredag kan få ret i, at finansaktierne står foran gode tider. I hvert fald ikke på den korte bane.
Alene i den forgangne uge er flere af de store bankaktier faldet hele 13 procent. Og også flere af de stærke danske konjunkturfølsomme aktier har fået store tæsk. Det drejer sig blandt andet om Rockwool, FLSmidth, Nilfisk, Bang & Olufsen, NTG og MT Højgaard. Vi bemærker, at Norden og Torm har præsteret kæmpe afkast den forgangne uge, og det har delvis sammenhæng med de markant stigende oliepriser, som normalt smitter af på transportpriserne for olie.
På den lidt længere bane er det altafgørende, hvordan udviklingen bliver i Ukraine. I forbindelse med Økonomisk Ugebrevs årlige læserundersøgelse om ”Private Banking” har vi spurgt de private investorer, hvordan de ser på udfaldet af Ruslands angreb på Ukraine. Hele 37 procent forventer, at Rusland trækker sig, mens 34 procent forventer, at der snart indgås en våbenhvile mellem de to parter. Flere respondenter påpeger, at deres svar er rent gætteri og i mange tilfælde også ønsketænkning. Under 2 procent forventer, at NATO vil involvere sig i direkte krigshandler i Ukraine.
Ukraine som nyt Afghanistan?
På den korte bane er det en udbredt forventning, at Ukraine bliver et nyt Afghanistan eller Tjetjenien, hvor Rusland blev kastet ud i en mangeårig guerillakrig og til sidst måtte give op. Sådan kan det meget vel ende igen før eller siden, men ifølge de danske privatinvestorer er det også sandsynligt, at Rusland simpelthen trækker sig igen. Det er næppe et sandsynligt scenarie på den korte bane.
Hele 37 procent af respondenterne ser dette udfald, men med forskellige forklaringer på udviklingen. 16 procent ser det som en realistisk mulighed, at Rusland trækker sig, simpelthen fordi den russiske præsident, Putin, bliver væltet af interne politiske kræfter, eksempelvis de oligarker, som nu mærker de vestlige økonomiske sanktioner, og som i flere tilfælde har udtalt sig kritisk om krigen.
Andre 15 procent ser det som en mulighed, at Rusland trækker sig på grund af et internt økonomisk sammenbrud og et efterfølgende folkeligt pres på at få ændret situationen. Der har allerede været folkelige demonstrationer i flere russiske byer, og senest har 4.000 forskere underskrevet en åben kritisk erklæring om Ruslands angreb på Ukraine. Vokser demonstrationerne i styrke, vil det næppe være muligt for myndighederne at arrestere alle deltagerne.
25 procent af respondenterne tror på fortsatte kampe mellem ukrainske tropper og lokale og de russiske soldater. Umiddelbart er der tro på, at det igen kan udvikle sig til en langvarig krig, eller også vil Rusland i første omgang nøjes med at besætte udvalgte strategiske områder i Ukraine.
Morten W. Langer
Prøv Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail her. Første måned 1 kr.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål og er et udtryk for skribentens personlige holdning. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.
