Spring til hovedindhold

Så fik aktierne igen hug. Men var det overdreven panik?

Det har været nogle hårde dage på de vestlige aktiemarkeder. Den europæiske centralbanks fordame Lagarde kom med en rentemelding, som tog markederne med bukserne nede.

Det har godt nok været nogle hårde dage på de vestlige aktiemarkeder. Først kom den europæiske centralbanks fordame, Lagarde, med en rentemelding, som tog markederne med bukserne nede. Hen over sommeren er der nu lagt op til to gange en halv procent i renteforhøjelser. Det havde markedet ikke ventet.

Fredag kom der så forbrugerpriser (CPI) fra USA, som viste, at inflationen fortsat buldrer derud af. Automatreaktionen var store hug til aktiemarkederne. De to ledende amerikanske aktieindeks, S&P 500 og Nasdaq Composite, tester nu bunden fra medio maj, som var det foreløbige laveste i år.

Den ledende tyske aktiefuture er stadig langt fra marts-bunden, men der er også et godt stykke ned til den højere bund medio maj.

Lige nu ser inflationen altså grim ud. Men vil det fortsætte sådan? Det er det store spørgsmål. Allerede i april viste det amerikanske CPI en moderat inflation på 0,3% efter 1,2% i marts. Faldet i prisudviklingen på privatforbruget blev stort set alene dæmpet af et fald i energipriserne på 2,7% i marts. I maj steg CPI så igen til 1,0%.

Efter den seneste måneds fornyede prisstigninger på olie og gas burde det ikke være den store overraskelse, at CPI-tallene ville stige igen. Komponenten i CPI for energipriserne steg markant igen i maj med 3,8%. Og da energi vægter over 8% i det samlede CPI, var nettoeffekten på månedens forbrugerpriser over 0,3 procentpoint, hvor effekten måneden før var minus 0,2 procentpoint. Altså en samlet difference på 0,5 procentpoint.

Bundlinjen er, at stigningen på CPI i maj på i alt 0,7 procentpoint i forhold til måneden før, næsten alene kan forklares med energipriserne. Men aktiemarkedet gik i nærmest panisk salgsmode, baseret på stigende energipriser, som var mere eller mindre velkendte.

Det store spørgsmål er nu, hvordan energipriserne vil bevæge sig fremadrettet?

Grundlæggende vil opbremsningen i de vestlige økonomier, som tydeligvis er på vej, lægge en dæmper på energiefterspørgslen. Der er altså grund til at tro, at efterspørgslen vil falde. Usikkerheden er større på udbudssiden, hvor vi ikke ved, hvad der sker med krigen i Ukraine, og om der bliver lukket for den russiske gas.

Vores basisscenarie er, at alene markedsforventningerne om kommende centralbankrentestigninger allerede har haft stor opbremsningseffekt. Det ses tydeligt i de ledende indikatorer for økonomi, erhverv og forbrugertillid, at væksten nu er toppet, og både flaskehalse og vigende privatforbrug er ved at påvirke samfundsøkonomien.

Blandt andet Atlanta Feds BNP-indikator bevæger sig mod nulvækst, og Citigroups Economic Surprise indeks peger markant nedad. Fragtraterne på tørlast, og priser på blandt andet kobber og landbrugsråvarer er også vigende. Samlet indikerer det, at inflationen snart bremser op, og det må også ventes at ændre renteforventningerne.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at den femårige amerikanske inflationsforventning nu igen er på vej ned efter en stigning de seneste uger. Men inflationsforventningen er et godt stykke lavere end de 2,7% den 21. april mod nu 2,4%.   

Efter de dramatiske kursfald torsdag og fredag står aktiemarkederne ved nogle centrale pejlemærker. Som det fremgår af denne grafik, er den styrende tyske aktiefuture lige netop brudt ned under den faldende trendlinje, som har ført DAX Future ned de seneste måneder. Men slutkursen fredag aften ligger også over den kortsigtede stigende trendlinje.

Vi forventer, at der er et spørgsmål om kort tid, før markedet vender opad. Men vi kan ikke udelukke, at markedsstemningen lige nu er så negativ, at der kommer yderligere kursfald de næste uger. Vi ser dette som købsmuligheder i nogle af de stærke danske aktier, som nu synes billige på lang sigt.

En af ugens store kursbevægelser ramte SAS, efter den svenske regering udmeldte, at den ikke vil komme med flere penge, og overenskomstforhandlingerne med piloterne er gået i hårdknude. Nedturen blev vendt fredag, da den danske regering meddelte, at den vil holde hånden under SAS, og det synes oplagt, da baggrunden er, at SAS i den grad er med til at sikre Københavns Lufthavn som et nordisk hub med tusindvis af arbejdspladser.

Vi har flere gange tidligere skrevet, at der foregår et underligt spil omkring SAS, hvor ledelsen igen har tordnet ud om, at selskabet er overlevelsestruet, og historien er ukritisk blevet videreformidlet af de fleste danske medier. Faktum er, at det seneste regnskab viser stort set balance på driften, før afskrivninger, og det er endda med store negative valutapåvirkninger og tårnhøje flybrændstofpriser.

Samtidig er selskabets likviditet blevet styrket til 8,5 mia. SEK, så pengekassen løber ikke tør lige foreløbig. Den virkelige dealbreaker for SAS bliver, om pilotstrejken bliver ført ud i livet.

Prøv Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail. Første måned 1 kr.

Dette materiale er udarbejdet af Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling, dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev har ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler. Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber.

Nordnet offentliggjorde dette materiale første gang den 13. juni 2022 kl. 09.00.

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer