Sarah Ophelia Møss
Hvad bruger man en semiconductor (også kaldet mikrochip) til?
I dag anvendes semiconductors i tusindvis af produkter, som vi formentlig nødigt ville undvære. Det være sig vores underholdnings- og kommunikationsapparater som TV, gamingudstyret, telefonen og computeren. Apparaterne, der får husholdningen til at køre, såsom vaskemaskinen og køleskabet og et væld af andre apparater som ris-kogeren, det digitale kamera, vores LED lamper, air conditioning og elektronisk medicinsk udstyr. Endda bilen.
Teknologien blev opfundet allerede i 1874, men først i 1947 med opfindelsen af transistoren (ikke at forveksle med radioen) tog det fart. En transistor er en miniature semiconductor, der kan regulere eller kontrollere strøm. Transistorer er dybt indlejret i næsten alle standardchips (de forskellige typer uddybes længere nede), som er en del af enhver elektronisk enhed.
Hvad er en semiconductor?
På dansk oversættes semiconductor til halvleder. Det lyder måske ikke helt så sexet, men det beskriver præcis, hvilken rolle den lille computerchip har.
Dykker man ned i fremstillingen af den lille computerchip, handler det hele om fysik og kemi, hvor antallet af protoner, neutroner og elektroner afgør, hvad chippen er i stand til. Chippen leder elektricitet mellem andre ting. Mellem på den ene side metal og på den anden side glas/keramik. Metal er en “hel-leder”, og glas og keramik er “ikke-ledere”. Og så har vi halvlederen midt mellem hel-lederen og ikke-lederen.
En semiconductor kan være lavet af et rent stof som silicium eller en forbindelse mellem to stoffer som cadmium selenid. Den lille chips evne til at lede elektricitet kan justeres ved at indføre ”urenheder” (kaldet doping), og på den måde kan man tilpasse chippen til det specifikke formål.
Fremstilling af transistorer sker ved at “printe” dem på en silicium wafer (den runde siliconeplade på billedet herover). Dette opnås ved at skinne lys igennem en fotomaske, som trænger ind i silicium og ætser mønsteret på en oblat.
De forskellige slags semiconductors
Der er mange forskellige slags semiconductor-chips, med hver deres egenskaber og anvendelsesområder. Herunder de mest udbredte typer:
- Standard eller Integrated Circuit
- Memory
- Graphic Processing Unit
- Microprocessors
- Complex systems-on-a-chip (SOC)
- Analog
- Mixed Circuit
Standard eller Integrated Circuit
Denne chip bruges til simple formål for eksempel i ting, der skal udføre den samme handling igen og igen – eksempelvis en stregkodescanner eller et elektronisk stykke legetøj. Hvis chippen er produceret til en bestemt anvendelse, kaldes den en ASIC (applikationsspecifik integreret chip). Chippen produceres i meget store partier, da forskellen mellem produktions- og salgsprisen er meget lille. Så der skal noget volumen til at skabe et attraktivt økonomisk overskud.
Selskaber på feltet: NVIDIA, AMD (og herunder Xilinx, som er ejet af AMD).
Memory
En hukommelseschip fungerer som en lille ”lagerhal”, hvor digitalt data eller programmer kan lagres midlertidigt fx i en computer. Der findes to udgaver: en, hvor chippen glemmer det den har lagret når strømmen afbrydes og en, hvor den fortsat kan huske det, den skal huske frem til data slettes, også hvis strømmen afbrydes. Markedet for hukommelseschips er præget af få store aktører.
Selskaber på feltet: Micron, Samsung
Graphic Processing Unit (GPU)
Man kan næsten høre det på navnet, at disse chips har noget med grafik at gøre. De sørger simpelthen for visningen af hver eneste lille pixel af det grafiske indhold på vores mobiltelefon og computer. De bliver dog også anvendt bredere i dag end tidligere og kan have flere funktioner end blot visning af grafik.
Selskaber på feltet: Intel, AMD, NVIDIA
Mikroprocessors
En mikroprocessor-chip er en central enhed, som kan fortolke og udføre instruktioner fra et program og udføre forskellige opgaver. Chippen er altså et multifunktionelt digitalt integreret kredsløb, der accepterer binære data som input, behandler dem i henhold til instruktioner gemt i dens hukommelse, og giver resultater som output.
Selskaber på feltet: Intel (sidder på det meste af markedet), AMD, Samsung
Complex systems-on-a-chip (SoC)
Semiconductor-selskaberne arbejder konstant på at gøre de små computerchips mindre, hurtigere og billigere. SoC-chippen rummer i sig selv alle de elektriske komponenter, der er behov for i et helt system – deraf navnet. Den giver derfor også mange flere muligheder end de øvrige. Det er en nyere type chip end de øvrige.
Selskaber på feltet: Intel, AMD, Samsung
Analog
Den analoge computerchip forbinder den fysiske verden med den digitale verden ved at konvertere elektricitet til computerkraft. Analoge chips er mere tilbøjelige til ”støj”, som kan skabe fejl og er de fleste steder erstattet af digitale chips. Men for eksempel sensorer og bredbådssignaler bruger stadig analoge chips.
Selskaber på feltet: Texas Instruments, Analog Devices, Infineon
Mixed Circuit Chip
I forlængelse af den analoge chip har vi mixed circuit chippen. Den fungerer som broen mellem den digitale og analoge verden og konverterer mixed circuit chips analoge signaler som temperatur, lyd og lys til digitale signaler og omvendt. Et eksempel kunne være lamper, der tænder og slukker, når man klapper i hænderne. Eller air condition, der selv tænder og slukker alt efter, hvor varmt der er i et rum.
Selskaber på feltet: Texas Instruments, Analog Devices, Infineon
Hvem producerer semiconductors?
Siden 2001 har der fundet et omfattende konsolidering sted i semiconductor-industrien. Konsolidering, når et selskab køber et andet selskab, kan være en måde at gøre sig mere uovervindelig i en meget konkurrencepræget industri. Hvis man bliver stor nok, kan andre mindre eller nyere selskaber have svært ved at hamle op (det ser man blandt andet i den populære serie Succession på HBO). I 2001 var der 30 semiconductor-producenter, hvor markedet i dag kontrolleres af meget få meget store virksomheder.
Det er særligt amerikanske og asiatiske selskaber, der producerer de forskellige typer semiconductors. Frem til 1980’erne var det normalt for en virksomhed at varetage alle dele (design, produktion, salg) selv, men derefter specialiserede de fleste virksomheder sig under følgende tre grupper: IDMs, Fabless og Pure Play. Dog kan et selskab godt være en aktør under flere grupper (fx Samsung).
IDMs (Integrated Device Manufacturers): designer, producerer og sælger selv
Integrerede produktioner står for hele processen fra A-Z selv. De designer, producerer, markedsfører og sælger eget produkt. Det er der nogle naturlige fordele ved, men også masser af ulemper. Egen produktion, fremfor at skulle købe produktion hos andre, kan potentielt gøres billigere, men man hæfter således også for alle omkostninger selv, foruden at skulle varetage design og salg. Det var her, de fleste ældre aktører startede, og i dag har mange altså valgt at fokusere mere målrettet på enten design/salg eller produktion.
Primære aktører på feltet: Samsung, Intel
Sekundære aktører på feltet: Texas Instruments, Micron
Fabless (fabrikationsløs): designer og sælger selv mens produktionen udliciteres
De to øvrige muligheder, fabless og pure play, har fordelt opgaven nævnt ovenfor mellem sig. Fabless, eller på dansk fabrikationsløs, betyder, at man udelukkende koncentrerer sig om design og salg og betaler andre for selve produktionen af computerchippene. Man betaler muligvis en højere pris per chip, men til gengæld kan man fokusere udelukkende på at designe og udvikle chip, der følger de nyeste trends og tendenser.
Primære aktører på feltet: AMD, NVIDIA
Sekundære aktører på feltet: Qualcomm, Apple, MediaTek
Pure Play Semiconductor Foundry: producerer kun på vegne af andre
Ligeledes fokuserer pure play virksomhederne på det, de er bedst til, nemlig produktionen. Her modtager virksomheden ordrer på X antal computerchips fra fabless virksomhederne og behøver ikke forholde sig til hverken design, markedsføring eller salg. Med større og større produktion kan de over tid øge, hvor meget de tjener per chip trods eksorbitante udgifter til at bygge nye produktionsfaciliteter.
Primære aktører på feltet: TSM, Samsung
Sekundære aktører på feltet: GlobalFoundries, United Microelectronic Corporation (UMC), Semiconductor Manufacturing International Corporation (SMICY)
Sådan investerer du i semiconductorindustrien
Semicondutorindustrien er en meget cyklisk sektor, hvilket betyder, at efterspørgslen ikke er konstant men svinger op og ned, som verdensøkonomien svinger op og ned. Man kan derfor i perioder opleve store stigninger såvel som store fald i aktiekurserne for de børsnoterede selskaber, der producerer semiconductors.
Man kan investere i en lang række produkter for at opnå eksponering til den populære lille computerchip. Som udgangspunkt er semiconductor-industrien opdelt i henholdsvis chipproducenter og chipudstyrproducenter.
Du kan udvælge enkeltaktier selv, eller du kan lade andre vælge enkeltaktier for dig samlet i en fond med enten andre chip-fabrikanter eller aktier fra andre sektorer. Du kan vælge en indeksbaseret fond enten som dansk forvaltet fond eller en udenlandsk forvaltet fond kaldet en ETF.
Enkeltaktier (de største spillere på feltet):
- Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSM)
- Intel Cop. (INTC)
- Qualcomm Inc. (QCOM)
- Broadcomm Inc. (AVGO)
- Micron technology Inc. (MU)
- NVIDIA Corp. (NVDA)
- Applied Materials Inc. (AMAT)
- ASE Technology Holding Ca. Ltd. (ASX)
- Advanced Micro Devices (AMD)
- 10 ASML Holding N.V. (ASML)
ETF’er (internationalt forvaltede fonde):
Opsamling på semiconductors
Under Covid-19 pandemien fik vi en forsmag på, præcis hvor væsentlig semiconductor-industrien er. Udfordringer med forsyningskæderne og deraf produktionen af de vigtige små computerchips satte produktion af alt mulig andet fuldstændig i stå. Pludselig var telefoner og biler ikke længere hyldevarer, men noget vi måtte kigge langt efter. En af mine kolleger nævnte følgende om chip-giganten TSM: ”If they stop producing, the world stop spinning”. Semiconductors er vævet ind i alle fibre af verdens teknologiske udvikling, og vores afhængighed af dem vil forventeligt kun stige med tiden.
Nu har du forhåbentlig fået lidt mere indsigt i, hvilken rolle de små chips udfører. Hvilke selskaber, der kontrollerer markedet nu og i fremtiden, kan være svært at gennemskue. Foruden at være et høj-cyklisk felt har også geopolitiske spændinger mellem USA og Kina, samt mellem Kina og Taiwan, enorm betydning for, hvordan industrien klarer sig. Der vil være tidspunkter, hvor man med fordel kan holde sig ude af visse områder grundet politisk og økonomisk ustabilitet i en region.
Hvis du er i tvivl om, hvilke semiconductor-selskaber du skal vælge, så har C WorldWide studeret feltet, samt øvrige megatrends der influerer/bliver influeret af feltet (big government, energiomstilling mv.), i over 15 år. I fonden C WorldWide Globale Aktier (se Globale Aktier AKK KL A eller Globale Aktier KL A) er en bred eksponering til både semiconductor-selskaber såvel som selskaber, der laver udstyr og maskiner til semiconductor-produktionen. Her sidder erfarne aktieanalytikere og temaspecialister og sørger for at være eksponeret overfor attraktive selskaber, i attraktive regioner på attraktive tidspunkter. Disse aktier er i fint selskab med ca. 25 lige så nøje udvalgte aktier fra andre sektorer
Uanset hvilken vej, du vælger at gå, så ønskes du rigtig god fornøjelse med dine investeringer.
Kh Sarah
Kilder: Techonomics, Investopedia, Morten Springborg – C WorldWide: leading-edge-pushing-the-boundaries-and-the-future-of-compute.pdf (cworldwide.com)
Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og bestseller-forfatter til blandt andet bogen Den lille guide til investering. I dag er hun ansvarlig for finansiel inklusion hos den danske kapitalforvalter og investeringsforening C WorldWide, hvor hun blandt andet driver podcasten Vild med aktier samt arbejder for at børn og unge introduceres til viden om investering allerede i folkeskolen.
Disclaimer: Dette er markedsføringsmateriale. Denne artikel er udarbejdet af C WorldWide Asset Management Fondsmæglerselskab A/S (CWW AM). Artiklen er alene ment som generel information og udgør ikke et tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud, ligesom den ikke skal betragtes som investeringsrådgivning eller som investeringsanalyse. Artiklen er således ikke udarbejdet i henhold til de regler, der er fastsat for at fremme investeringsanalysers uafhængighed, og artiklen er ikke genstand for noget forbud mod at handle forud for udbredelsen af investeringsanalyse.
Meninger og holdninger gengivet i artiklen er alene aktuelle pr. publikationsdatoen. Artiklen er udarbejdet på baggrund af kilder, som CWW AM anser for pålidelige, og CWW AM har taget alle rimelige forholdsregler for at sikre, at informationen er så korrekt som muligt. CWW AM kan dog ikke garantere informationens korrekthed og påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Prospekt, dokument med central investorinformation, og den seneste årsrapport og halvårsrapport er tilgængelig på www.cww.dk. Historiske resultater er ingen indikation for fremtidigt afkast.
