Aktier: Nedturskrusning eller korrektion?

De danske aktier dykkede i gennemsnit med ca. 5 % i september. Er det begyndelsen til en ”rigtig” korrektion og aktiemæssig storvask, eller snarere krusninger på overfladen med enkeltskrammer?

Lunefulde september

Aktiemarkedet har igen vist sig fra sin lunefulde september-side. For tre uger siden var jeg for en gangs skyld bekymret for, om det nu var bedre at stå udenfor end at være investereret i aktiemarkedet. Du kan se eller gense mine tanker fra dengang via dette link.

Evergrande blev undskyldningen

Evergrande blev synonym på nedturen og den label, som investorerne giver skylden for de kursfald, som på indeksniveau har gjort dig som gennemsnitlig, dansk aktieejer 5 % fattigere, og som i udvalgte tilfælde har barberet 10 % eller mere af aktiekurserne i selskaber som bl.a. AMBU og Ørsted. Det er naturligt, at Evergrande blev ”navnet”. Evergrande var ”krisen” på det passende tidspunkt.

Få storme har orkanpotentiale

Evergrande har efter min mening dog ikke potentialet til at blive et nyt Lehman Brothers-moment. Der kommer i reglen 1-2 storme per år, og det er længe siden, der sidst har været en. Lidt som den tropiske storm i den mexicanske golf, hvor man spekulerer i, om den kan udvikle sig til en ødelæggende orkan og en ny Katrina. Der mange dage med blæsevejr. Rent faktisk en del hvert år, men kun et meget lille fåtal ender med at udvikle sig til en ødelæggende orkan.

Korrektionsrisiko består

Evergrande var ikke på min begrænsede bruttoliste over udfordringer. Listen var ikke tiltænkt som udtømmende, og at der kommer en ny årsag ind fra højre, viser dynamikken og den styrke, der bevæger risikopræmien.

Regulært er der ikke meget nyt, som kunne tilsige, at krusningerne skulle komme lige netop på det tidspunkt, hvor de kom – overvejende i hvert fald – ud over den kalendermæssige periode i september, der ikke har det bedste historiske afkastry.

Rentestigning ikke kilde til september-uro

For tre uger siden var rentebekymringerne ikke meget alarmerende. De havde været der. Var kommet og gået, men ikke specielt fremherskende og ikke ”talk of town”. Det blev det 1,5 uge senere, da referatet fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve viste, at et større mindretal tror, den første amerikanske renteforhøjelse kommer i 2022 snarere end 2023. Det er en risiko, som investorerne efterfølgende blev mere opmærksomme på, men som jeg samtidigt vil mene, at de ikke er tilstrækkelig opmærksomme på og slet ikke har investeret og tilpasset deres porteføljer efter. Stigende renter er for mig ét af to krydderier, som kan gøre aktierne mindre porteføljemæssigt spiselige i 2022.

Stigende renter og høj prisfastsættelse en uheldig cocktail

Kombinationen af stigende renter og en meget høj prisfastsættelse i udvalgte aktier kan skabe uro og turbulens. De seneste års massive optur har bl.a. været drevet af lave og faldende renter og mange nye investorer, som hverken har nogen lang investeringshistorik, ikke er særlig bekendte med større udsving og nedtur, og som nok mere er specifikt investeret i teknologiselskaber som Google, Amazon, Netflix og Apple, end de opfatter sig som langsigtede aktieinvestorer.

Korrektion eller ej: 50/50

Jeg tror ikke, nedturen har potentialet til at blive en rigtig stor og grim en af slagsen, men vil ikke udelukke, at vi udviklingsmæssigt kommer tæt på korrektionsdefinitionen om 10 % nedtur. Det vil i givet fald være 15-25 % for udvalgte enkeltaktier. Jeg tror, at risikoen er større, end de fleste mener. Aktuelt er den ligeligt 50/50 balanceret.

En ting er spørgsmålet om korrektion eller ej? Noget andet er hvad der i givet fald sker i tiden efter. Vil investorerne vende tilbage til aktiemarkedet og købe ind på nedturen?

Er nedtursånden ude af flasken?

Både og. Hvis først ”nedtursånden er ude af flasken”, kan der kommer en periode med fald og så en sivende tendens efterfølgende. Hvis de som forsøger at ”bundfiske” og køber på tilbagefald, ikke får kortsigtet succes med at købe, og så efterfølgende hurtigt sælge igen til højere kurser, vil nedturen bide sig fast. Investorer, der køber for at sælge kortsigtet (uden succes), har en anden betydning for aktiemarkedet end de investorer, der køber for at eje langsigtet.

Slut på 10 års vækstoptur?

Det andet spørgsmål, som naturligt trænger sig på, er, om nedturen bliver afslutningen på den fantastiske udvikling, der har kendetegnet vækstaktierne det seneste årti? Vækstaktierne er blevet endog meget dyre, mens ”value”aktierne i mange henseender er blevet efterladt afkastfattige på perronen med en moderat/lav absolut og meget lav, relativ prisfastsættelse.

Et aktiemæssigt hamskifte er meget mulige de kommende kvartaler. Især hvis udviklingen bliver understøttet af stigende renter, som naturligt vil få investorerne til at fokusere på prisfastsættelse.