Per Hansen
Den danske regnskabssæson er for alvor ved at komme op i omdrejninger. I uge 5 er det ikke mindst regnskaber fra Novo Nordisk, Danske Bank, Novozymes og Ørsted, som investorerne vil holde øje med. Blandt gruppen af de store og investeringsvigtige stikker Novo Nordisk og Danske Bank lidt ud fra de andre.
Novo Nordisk: Wegovy, Kina og USD-stigning i fokus
Novo Nordisk aflægger regnskab for 4. kvartal og 2021 onsdag den 2. februar. Investorerne kigger efter 12-15 % omsætningsvækst og 8-11 % fremgang i driftsresultatet, og Wegovy, Kina og USD er i fokus:
- Hvordan ser 2022-udsigterne ud for Wegovy (fedme)? Er leveringsproblemerne kun et 1. halvårs problem?
- Novo Nordisk har tidligere gjort opmærksom på, at udviklingen i Kina får en negativ konsekvens på salg og indtjening på 3 procentpoint på vækstraten i 2022. Er det stadig billedet?
- Novo Nordisk foretager en langsigtet afdækning af sine valutaindtægter. Den senest annoncerede hedging periode, for så vidt angår USD, er på 11 måneder. Det billede er formentlig stadig intakt. Det vil sige, at den stærkt stigende USD i hovedsagen først for alvor vil få en større effekt i 2. halvdel af 2022.
Udviklingen i USD/DKK, 1 år
Kilde: Nordnet
Danske Bank: Er fortidens synder fortid?
Danske Bank aflægger sit 4. kvartalsregnskab torsdag den 3. februar. De seneste år har været meget udfordrende og problematiske. Kan investorerne med ro i sindet nu se fremad, er der gedigne kursgevinster at vente på:
- Den 29/10 sidste år nedjusterede Danske Bank sin 2023-målsætning, for så vidt angår egenkapitalforrentningen (ROE), fra 9-10 % til nu 8,5-9 %. Det kom som en nyhed, men ikke som et chok. Investorerne havde ikke turdet købe ind på den indtjeningspræmis. ROE/egenkapitalforrentningen er det absolut vigtigste nøgletal for prisfastsættelse af banker.
- Tror/håber investorerne på, at Danske Bank er ”på plads” til fremtiden uden flere negative intermezzoer? Håber, måske, men det er ikke noget, som tilnærmelsesvis er indpriset i aktiekursen.
- Bliver 2022 året, hvor de amerikanske myndigheder afgør en eventuel økonomisk sanktion?
- Netop den mulige egenkapitalpåvirkning af en eventuel amerikansk økonomisk sanktion er sammen med manglende tillid til den økonomiske genopretning de betydeligste årsager til forskellen mellem den nuværende aktiekurs, fair værdi udtrykt enten via analytikernes konsensus eller Danske Banks egen 2023-målsætning og udmelding.
- For 2021/2022/2023 forventer analytikerne, at ROE bliver 7,16%/7,34%/7,43%. Analytikerne tror således ikke på, at Danske Bank vil være i stand til at indfri den nye og lavere målsætning på 8,75 % i 2023 (midtpunktet af den nedjusterede guidance).
- Prisfastsættelsen afspejler hverken analytikernes eller selskabets udmeldinger. Ultimo Q3 var der en bogført egenkapital på 197 DKK/aktie. Tillagt den forventede indtjening for Q4, den forventede indtjening for 2022 vurderet på konsensus (14,4 DKK/aktie) og fratrukket den forventede udbyttebetaling for 2021 på 7,25 DKK/aktie, svarer det til en forventet indre værdi på ca. 208 ultimo 2022. Ved en aktiekurs på 126 svarer det til en kurs/indre værdi på 0,606. Hvis investorerne havde turde købe ind på konsensusestimaterne, burde aktien aktuelt ligge ca. 20 % højere. Hvis investorerne på et tidspunkt tør investere efter Danske Banks egen 2023-guidance, er der en mulig aktieværdi på 87,5 % af den indre værdi på ca. 215 ultimo 2023 eller kurs 188. Det indikerer et afkastpotentiale, i givet fald, på 49,2 % plus udbytter frem mod 2023.
Kilde: Konsensus, Danske Banks Q3 regnskab, egen tilvirkning
Kursudvikling i Danske Bank, 1 år
Kilde: Nordnet
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning.
