Danske vækstaktier: Afkast skabes af rigtig balance mellem vækst og overskud

Der er stor forskel på top og bund i det danske vækstsegment af virksomheder på Nasdaq First North og Spotlight Stock Market. En analyse af den seneste regnskabsperiode for de 29 mest handlede vækstaktier på tværs af disse to markeder viser, at 10 virksomheder inden for det seneste år både har formået at løfte væksten i selskabet og samtidig øge overskuddet, mens 6 virksomheder oplever tilbagegang i væksten og samtidig også tilbagegang i overskuddet.

Som investorer skal vi derfor altid passe på med at skære alle virksomheder over en bred kam, blot fordi de er noteret på det samme marked. I stedet bør vi dykke ned i dem enkeltvis for at vurdere, hvilke selskaber der rent faktisk leverer de resultater, vi søger.

Når man investerer i vækstaktier, er det ofte mere en regel end en undtagelse, at vækst koster penge. Derfor er det ikke unormalt at se, at de virksomheder, der har et strategisk fokus på at skabe vækst, også oplever, at det går ud over bundlinjen. Der er dog altid en grænse for, hvad man bør tillade – både som virksomhed og aktionær. Vækst kræver investeringer, men at vækste kræver også, at virksomheder træffer de rette beslutninger og laver de rigtige og fokuserede investeringer og på den måde undgår at “brænde” flere penge af end højst nødvendigt.

Overblik over små danske vækstaktier

Når vi taler om små vækstaktier i Danmark, ser vi ofte på Nasdaq First North og Spotlight Stock Market. Et overordnet blik på dem viser, at 22 ud af de 29 mest handlede vækstaktier i dette segment har oplevet fremgang i omsætningen, når vi ser på virksomhedens senest offentliggjorte regnskabsperiode.

Vækst og EBITDA for de 29 mest handlede aktier

Kilde: Selskabernes regnskabsrapporter med egne vækst- og margin-beregninger. Data pr. 18. oktober 2023.

I sig selv er det ikke særligt imponerende, da vi som investorer kræver vækst for, at der er en investeringscase. På sin vis er det ikke svært at vækste, hvis det samtidig koster dig en enorm sum penge, ligesom det som udgangspunkt ikke er svært at levere et overskud, hvis du dropper al vækst og fyrer 50% af medarbejderne. Det er bare ikke holdbart i længden.

Vi skal for eksempel tage det med et gran salt, at Hydract har vækstet med 271% i perioden, da omsætningen kommer fra et meget lavt niveau på ca. 100.000 DKK. Det er derudover mere imponerende, at en virksomhed som Shape Robotics har formået at fortsætte sin vækstrejse og løfte omsætningen til 55,8 DKKm i deres første halvår.

Markedet efterspørger overskud frem for vækst

Markedet har i de seneste par år efterspurgt overskud frem for vækst, og det har været et tilbagevendende emne under regnskabspræsentationer og investor-events. Det har fået flere virksomheder til at kigge indad og ændre organisationen samt strategi. Det kan vi også ret tydeligt se, hvis vi dykker lidt ned i tallene. 20 ud af 29 virksomheder har oplevet en positiv fremgang i overskudsgraden, hvilket siger lidt om, at virksomhederne har lyttet til markedet og fokuseret på at forbedre bundlinjen og mindske underskuddet. En virksomhed som Dataproces har som eksempel forbedret deres EBITDA-margin fra -152% til -15%, hvilket er en betydelig forbedring.

Virksomhedernes seneste periodevise regnskab viser, at 11 ud af 29 virksomheder kunne levere et positivt EBITDA, hvilket for eksempel ses ved OrderYOYO med en EBITDA-margin på 12%. Sammenligner vi dette med samme periode året før, kunne 10 virksomheder vise et positivt EBITDA. Der er dermed én virksomhed, som har krydset 0-linjen, og det er Donkey Republic.

Derudover har 6 ud af de 11 virksomheder med positivt EBITDA også formået at forbedre deres EBITDA-margin i det seneste år. Som eksempel er Hove gået fra en EBITDA-margin på 3% til 14%, en forbedring på 11%-point.

Forskel i EBITDA-margin for de 29 mest handlede aktier

Kilde: Selskabernes regnskabsrapporter. Data pr. 18. oktober 2023. Kriterier: Ikke ejendomsselskaber, der skal være omsætningstal i selskabet, top-30 mål på daglig handelsvolumen.

Kan man skabe øget vækst og samtidig forbedre bundlinjen?

Analysen af de seneste par år viser også ret interessant, at fokus på bundlinje ikke nødvendigvis behøver at gå ud over væksten i selskabet.

13 ud af 29 virksomheder har i løbet af det seneste år oplevet en højere vækst, end de gjorde i samme periode året før. For eksempel har Freetrailer løftet væksten med 18%-point i perioden. 10 ud af disse 13 virksomheder har samtidig formået at løfte deres EBITDA-margin, hvilket viser, at det nok har været meget sundt for de mindre danske vækstaktier, at penge ikke hænger på træerne mere. Virksomhederne er blevet bedre til at bruge deres penge og har set på, hvilke investeringer der er “nice to have”, og hvilke der er “need to have”. Scandinavian Medical Solutions har fx formået at løfte deres vækst til 85% i deres seneste halvår, hvilket er en forbedring på 22%-point sammenlignet med perioden året før. Dertil har de forbedret EBITDA-marginen med 4%-point, hvilket skaber en forøget vækst i overskuddet.

Vækstforskel for de 29 mest handlede aktier

Kilde: Selskabernes regnskabsrapporter. Data pr. 18. oktober 2023. Kriterier: Ikke ejendomsselskaber, der skal være omsætningstal i selskabet, top-30 mål på daglig handelsvolumen.

“Rule of 40”

Inden for Software-verdenen har man et begreb, man kalder “Rule of 40”. Lidt enkelt forklaret betyder det, at man godt er klar over, at vækst kræver investeringer, men at der samtidig også skal være et afkast at hente, når man investerer. Derfor betyder Rule of 40, at virksomhedens vækst i omsætning + overskudsgrad skal være over 40%.

• En virksomhed, der vækster 20% i omsætning, skal altså gerne kunne levere en EBITDA på over 20%.
• Men en virksomhed, der vækster 60% i omsætning, må gerne levere en negativ EBITDA-margin på -20%.

Reglen gælder normalt kun virksomheder inden for Software-as-a-Service (SaaS), da der er en vis skalerbarhed i modellen. Men vi kan også benytte den her for at sammenligne vækstevne og overskudsgrad, blot for overblikkets skyld.

“Rule of 40” på de 29 mest handlede aktier

Kilde: Selskabernes regnskabsrapporter. Data pr. 18. oktober 2023. Kriterier: Ikke ejendomsselskaber, der skal være omsætningstal i selskabet, top-30 mål på daglig handelsvolumen.

Rule of 40 bruges ofte for mere modne vækstselskaber, da der i den tidlige vækstfase kan være flere parametre, som kan ændre billedet. Går man for eksempel fra en omsætning på 100.000 kr. til 3.000.000 kr., vil det være en vækst på 3.000%. Det betyder, at man let kan komme på den “rigtige side” af Rule of 40.

Ud fra dette princip er der 9 ud af 29 virksomheder, for hvem vækst + EBITDA-margin giver over 40%, og yderligere 7, hvor vækst + EBITDA-margin giver over 10%. En virksomhed som Fom Technologies opnår med 69% vækst i omsætningen og -2% i EBITDA-margin en Rule of 40 på 67%, mens Wirtek opnår 21% ud fra deres tal, og altså derfor ikke ligger over Rule of 40, men over det, man kunne kalde Rule of 10. Da mange af disse virksomheder ikke er inden for SaaS, giver det mening at udbrede kriterierne lidt, da det ofte kræver mere at vækste en virksomhed med et fysisk produkt eller lavere skalerbarhed.

I sidste ende giver det os en liste med 16 virksomheder, hvor vækst + overskudsgrad virker til på hver deres måde at hænge sammen, som vi herfra kan dykke mere ned i. Dette er dog kun baseret på to tal, og derfor bør man altid sætte sig godt ind i det enkelte selskab og forstå udviklingen bag tallene. Der er dog i denne periode en klar tendens til, når vi ser på de samlede tal, at virksomheder inden for Rule of 40, klarer sig bedre end resten.

Havde man i det seneste år investeret i de 9 virksomheder inden for Rule of 40, havde det givet et afkast på 34%. Havde man investeret i de 7 virksomheder mellem Rule of 10 og Rule of 40, havde det givet et negativt afkast på -8%, og havde man investeret i gruppen af virksomheder under Rule of 0, havde det givet et negativt afkast på -31%. En bred investering i alle 16 selskaber over Rule of 10, havde resulteret i et afkast på 16%.Dette skal ses i lyset af et samlet First North-indeks, der i samme periode er faldet med -5%. Husk dog, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast.

Afkast i de forskellige kategorier

Kilde: euroinvestor. Data pr. 18. oktober 2023. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Rule of 30 på C25

Sammenligner man med det store danske C25-indeks, ligner det nærmere en Rule of 30. Det kan skyldes, at indekset er fyldt med selskaber, hvor profit trækker mere opmærksomhed end vækst, og flere selskaber har oplevet tæt på 0-vækst i perioden. Samtidig er C25 et meget komprimeret indeks, og derfor vil Rule of 40 i denne opgørelse kun indeholde 4 virksomheder, hvor Rule of 30 indeholder 9 virksomheder, der giver en lidt bedre spredning, hvor man ikke bliver for afhængig af et enkelt selskabs performance. Reglen er altså ikke helt ubrugelig, når man prøver at vurdere virksomheders evne til at skabe resultater, men i et indeks med blot 25 selskaber, udvider vi altså grænsen en lille smule til Rule of 30 i stedet. Rule of 40 virker fortsat, men performance her er langt mere afhængigt af enkelte virksomheders performance.

Nogle virksomheder fokuserer på vækst, andre på profit og nogle på en blanding. Men i sidste ende handler det om, hvad der giver mening. Og der kan reglen være en god rettesnot. På C25 ligger 9 virksomheder inden for Rule of 30 det seneste år. Havde man i det seneste år investeret lige meget i de 9 virksomheder over Rule of 30, havde det givet et afkast på ca. 18% i det seneste år, hvilket ville være langt bedre end indeksets udvikling på 7%. Havde man investeret lige meget i virksomhederne under Rule of 30, havde det givet et negativt afkast på -10% det seneste år.Men igen er det historiske afkast selvfølgelig ingen garanti for det fremtidige.

Til C25-indekset

C25 sorteret for bankaktier og forsikringsselskaber

Kilde: Selskabernes regnskabsrapporter. Data pr. 18. oktober 2023.

Noget interessant til en videre analyse herfra kunne være at gå tilbage i historien og se, om denne regel kan bruges til på lang sigt til at vurdere, hvilke selskaber der vil bidrage med afkast fremadrettet, både store og mindre selskaber. Dog vil det være mere interessant at se på flere markeder end Danmark, da vi ikke har nok virksomheder i de danske indeks til at lave et godt statistisk grundlag. Som det tydeligt ses på C25, hvor man er meget afhængig af få selskabers performance.

Afkast vs. risiko

Resultater og afkast hænger typisk sammen, og derfor ser vi også, at flere af de virksomheder, der viser gode tal her, også er nogle af dem, der performer bedst på det danske aktiemarked i år. Faktisk finder vi tre af disse First North-aktier i top-5 over afkast i hele Danmark i år. De tre er også nogle af dem, der ligger på den gode side af “Rule of 40”.

Det er dog heller ikke uden risiko. Flere af de virksomheder i bunden af Rule of 40 er dem, som klarer sig dårligst på hele det danske aktiemarked i år. Ofte har disse mindre virksomheder lav likviditet i aktien, der gør, at der kan opstå store kursmæssige udsving. Samtidig giver lav likviditet også udfordringer, når man skal ind og ud af aktierne.

Handler man Novo Nordisk-aktier, vil man næsten altid kunne købe og sælge til en fornuftig pris på få sekunder. Det er ikke altid tilfældet i disse aktier, specielt ikke med større beløb. Som investor skal man derfor være opmærksom på den øgede risiko og have det med i sine betragtninger, når man vurderer afkastmuligheder.

På nuværende tidspunkt er der en ekstra skattemæssig risiko ved at investere i de mindre vækstaktier, eftersom regeringen ifølge et lovudkast ønsker at ændre beskatningen på unoterede aktier, bl.a. First North-aktier. Disse aktier vil fremover blive beskattet efter reglerne for normal aktieindkomst. Det betyder, at man ikke længere kan trække tab fra i anden indkomst, såsom løn, med 27%, hvilket hidtil skattemæssigt har været en skattemæssig mere attraktiv model for nogle private investorer.

Dette materiale er udarbejdet af Anders Egsvang og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Anders Egsvang har ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber. Anders Egsvang ejer aktier i Odico, Scandinavian Medical Solutions, Freetrailer, Donkey Republic, Hove, RISMA, MapsPeople og Genmab.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den 27. oktober 2023 kl. 13:15.

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Anders Egsvang modtager honorar fra Nordnet. Honoraret er aftalt på forhånd og er ikke afhængig af materialets indhold eller de virksomheder, som er omtalt heri.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.