Anders Egsvang
ESG-rapporter buldrer frem, og selv mindre virksomheder begynder at rapportere på ESG-tal og CO2-reduktion. EU’s målsætning om klimaneutralitet i 2050 påvirker også virksomhederne, som fremover kan komme til at betale CO2-afgifter afhængigt af deres CO2-udledning. Med et øget fokus på bæredygtighed er det vigtigt med virksomheder, som går forrest og igangsætter nye initiativer, der kan fremskynde og bidrage til nye måder at drive forretning på med et lavere CO2-aftryk.
Men hvordan kan man bruge ESG-rapporterne som investor?
ESG er en kompliceret størrelse, og det kan være svært at vurdere, hvad der er op og ned. Med ESG-rapporter på op til alt mellem 70 og 100 sider bør der gemme sig brugbar og interessant information, som selv en ESG-novice som mig kan blive inspireret af.
Hvad er ESG?
ESG er en forkortelse for Environmental, Social and Governance. Det dækker over, hvordan en virksomhed forholder sig til både miljø, social ansvarlighed og ledelse.
Fra tal om CO2 til indblik i nye produkter og projekter
Rapporterne kan selvfølgelig bruges kvantitativt til at se virksomheders CO2-udledninger, ændringerne i disse, og hvor meget olie og gas selskaberne benytter til transport og opvarmning. Ud fra et økonomisk perspektiv bliver virksomheders CO2-aftryk mere og mere vigtigt at følge i den forstand, at en højere CO2-udledning betyder en højere afgift for virksomheden i fremtiden. Regeringen i Danmark har blandt andet fastsat en CO2-afgift i 2030 på op imod 750 kr. pr. ton CO2-udledning. ESG-rapporter kan derfor benyttes til at estimere afgiften og til at se virksomhedernes udvikling frem mod 2025 og 2030.
Men man kan også bruge rapporterne mere kvalitativt. Her kan man kigge efter, hvilke initiativer selskaberne tager, og hvilke projekter de igangsætter og med hvem, de igangsættes, for at nå ESG-målsætninger. Denne information kan bruges som inspirationskilde, til idégenerering og som et indblik i, hvor forskellige industrier bevæger sig hen over de næste 10 år. Rapporterne kan indeholde informationer om nye forretningsideer, nye produktkategorier eller andet, der kan gøre dig klogere som investor på den indflydelse, ESG har på virksomheder.
Eksempler fra rapporter: Initiativer fra Vestas, Mærsk og DSV
Som eksempel vil jeg i dette indlæg tage udgangspunkt i nogle af de største danske virksomheder og dykke lidt ned i de initiativer, de har taget i løbet af 2022, som kan være interessante i et investorperspektiv.
Vestas
Starter vi med Vestas, vil jeg elegant springe over de forskellige tal om CO2-udledning, medarbejdertilfredshed osv. i deres Sustainability Report 2022. Det er for mit vedkommende ikke så interessant, hvad disse tal præcist er. Vi er fortsat i den tidlige fase af øget ESG-fokus, og det betyder, at de nuværende initiativer og projekter er vigtigere end selve tallet.
Vestas har en målsætning om at være CO2-neutrale i sin egen operation i 2030. Nogle af de spændende initiativer selskabet i 2022 har taget for at nå dette er bl.a.:
- Offshore-service drevet af Hydrogen: Vestas har i 2022 indledt et pilotprojekt med selskabet CMB.TECH, der betyder, at Vestas vil teste deres nye Hydrocat 48-skib. Skibet skal benyttes til offshore-service og er drevet af bl.a. Hydrogen. Denne nye løsning kan potentielt nedbringe CO2-udledningen med 37% sammenlignet med de normale service vessels, der benyttes.
Innovationen er interessant og kan blive betydelig inden for offshore-service generelt. CMB.TECH er ikke børsnoteret, men er formentlig ikke den eneste virksomhed, der laver hydrogen-drevne skibe.
- Genbrug af vindmøllevinger: Sammen med bl.a. Stena Recycling, Aarhus Universitet, DTU og den globale virksomhed Olin har Vestas undersøgt nye metoder og materialer, der gør det muligt at genbruge vindmøllevinger. Det har tidligere været en udfordring pga. Epoxy-materiale i vingerne. Med en ny kemisk proces kan selskabet nu nedbryde epoxy-materialet, så det kan genbruges, uden at man behøver at genskabe måden, man producerer vingerne på. Det betyder også, at selskabet kan begynde at genbruge vinger, der allerede er produceret. Metoden skal nu skaleres op, så den kan benyttes industrielt, og det vil ske i samarbejde med Stena Recycling og Olin.
Det er en interessant innovation for Vestas selv, da det kan være en ekstra værdidriver for køberer eller operatører af vindmøller, at de vil kunne reducere deres CO2-regnskab. Ud fra et investorperspektiv kan man ud fra ESG-rapporterne dykke ned i samarbejdspartnere, som fx Olin i det her eksempel, som er børsnoteret og muligvis har andre løsninger i sin produktgruppe.
Mærsk
Mærsk er også en af de store, danske virksomheder, der går forrest, når det gælder ESG-målsætninger og igangsættelse af projekter for at nå målsætningerne. Fra Mærsks Sustainability Report 2022 kan man bl.a. se følgende initiativer:
- Methanoldrevet containerskib: Mærsk bestilte allerede i 2021 det første containerskib drevet af grøn Methanol, og selskabet kunne igen i 2022 bestille flere skibe. Producenten af disse skibe er Hyundai Shipdock i Sydkorea. Dette er en interessant ny løsning, da grøn methanol, hvis det produceres af grøn elektricitet eller biomasse, ses som en CO2-neutral energikilde. At kunne skalere dette op til en industriel brugbar løsning, der kan drive store containerskibe, kan være med til at nedbringe udledning markant for både Mærsk og hele industrien. Løsningen kommer ikke decideret Mærsk til gode forretningsmæssigt, da det ikke er dem, der udvikler skibet. Men det kan komme dem til gavn i deres CO2-regnskab.
Som investor kan det samtidig være interessant at dykke ned i aktører, der står bag innovationen, da shippingindustrien har et højt CO2-regnskab, som kan kræve grønne løsninger. Og der er nok ikke den store tvivl om, at hvis man som virksomhed skal lave store CO2-besparelser, så er det skibenes drift, der skal ændres.
- EV-lastbiler: Mærsk har også i 2022 indgået forskellige partnerskaber på landtransport og nævner bl.a. i deres ESG-rapport, at de har bestilt +400 EV-lastbiler til det amerikanske marked. Der nævnes ikke en specifik udbyder på denne aftale, men søger man lidt, kan man se, at Mærsk i 2022 indgik et partnerskab med svenske Einride og bestilte 300 elektriske lastbiler. Lastbilerne forventes leveret i 2025. Einride leverer både EV-lastbiler og lastbiler, der kan styres af en chauffør remote, uden at personen skal sidde i lastbilen.
Einride er ikke børsnoteret, men løsningen giver et indblik i den innovation, der sker på landtransport, og som man skal tage med i sine tanker, hvis man ser på andre børsnoterede virksomheder inden for dette område.
DSV
Også DSV har i 2022 igangsat pilotprojekter og lavet de første bestillinger af nye løsninger, som kan være med til at nedbringe CO2 på transport. Selskabet undersøger og analyserer forskellige løsninger indenfor luft- og vand-transport, mens de på landtransport allerede har lavet flere forskellige bestillinger. Det drejer sig blandt andet om bestillinger af fuldt elektriske lastbiler i Holland fra DAF. Hypertrucks fra Hyliion til USA og eTrailers fra Krone. Se Sustainability Report 2022 her.
- Hypertrucks: Hypertrucks fra Hyliion kombinerer el med naturgas, som specielt skulle være nyttigt på lange transportture. Ved at bruge naturgas til at oplade batterier er den energimæssige infrastruktur allerede på plads, og opladningstiden skulle være hurtigere. Det lægger et mindre pres på energinettet, og gør rækkevidden længere. Hyliion er også børsnoteret og kan være en interessant virksomhed at dykke nærmere ned i for at forstå deres innovation. Hvor langt er selskabet fx med udviklingen, og hvor innovativ er løsningen ift. andre på markedet? Det kunne bl.a. være de næste spørgsmål at besvare.
- eTrailers: eTrailers fra Krone i samarbejde med Trailer Dynamics gør, at batteriet er placeret i traileren, så alle trailere kan benyttes på alle lastbiler. Derfor behøver selskabet til en start ikke at udskifte lastbiler med el, men kan udskifte trailere med eTrailers, der med el hjælper til at nedbringe CO2 i transporten og ved at udnytte bremsekraft kan generere yderligere energi. Traileren kan benyttes til dieseldrevne lastbiler og nedbringe deres CO2-niveau markant. Men traileren kan også kobles til en EV-lastbil og forbedre rækkevidden markant. Det er altså både en løsning, der kan benyttes på den eksisterende flåde af lastbiler og på den næste generation af lastbiler.
Hverken Krone eller Trailer Dynamics er børsnoteret, men informationen kan være interessant i forhold til at se på andre producenter eller løsninger, der fokuserer på at gøre selve traileren mere grøn, som et skridt hen imod den grønne omstilling.
Så hvad kan du bruge ESG-rapporter til som investor?
Ovenstående er et udpluk af interessante tiltag fra tre danske giganter på aktiemarkedet. Tiltagene giver et indblik i, hvad de forskellige selskaber gør for at reducere CO2 og samtidig giver tiltagene et indblik i, hvad der rører sig på markedet, her særligt inden for transportløsninger. Som investor kan man altså bruge rapporterne til at få en forståelse for, hvilken form for innovation der sker i de forskellige sektorer og måske endda blive inspireret til, hvor man kan kigge efter nye potentielle investeringsmuligheder i en specifik sektor.
I de tre eksempler har jeg ved at kigge virksomhedernes ESG-rapporter igennem fundet flere børsnoterede virksomheder med interessant innovation, og derudover virksomheder med interessante løsninger, der ikke er børsnoteret og dermed ikke mulige at investere i, men hvor der potentielt findes lignende konkurrenter. Med et stigende fokus på CO2-udledning og ESG-målsætninger vil innovation inden for disse felter være interessante ud fra et investorperspektiv, ligegyldigt om det er inden for transportsektoren eller helt andre sektorer.
Virksomheder kommer formentligt til at fokusere på de steder i deres CO2-regnskaber, hvor der er den største besparelse at hente. Derfor er transport, shipping og større maskiner et fokusområde. Det kan også bredes ud til landbrugssektoren, byggeindustrien, produktionsvirksomheder og andre områder, hvor der benyttes store maskiner som en betydelig del af den daglige drift.
Find også inspiration her:
Dette materiale er udarbejdet af Anders Egsvang Rasmussen og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Anders Egsvang Rasmussen har ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler.
Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber. Anders Egsvang Rasmussen ejer ikke aktier i de omtalte selskaber.
Dette materiale blev offentliggjort første gang den 15. maj 2023 kl. 16:00.
Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.
Anders Egsvang modtager honorar fra Nordnet. Honoraret er aftalt på forhånd og er ikke afhængig af materialets indhold eller de virksomheder, som er omtalt heri.
Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.
Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.
Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
