Spring til hovedindhold

Har fedmeaktierne tabt momentum?

Fedmeaktier som Novo Nordisk og Eli Lilly har haft kraftig medvind de sidste 3 år. Men har fedmeaktierne tabt momentum, og hvordan ser fremtiden ud?

Resume:

  • Fedmeaktierne har haft kraftig medvind i de sidste 3 år – kig bare på Novo Nordisk og Eli Lilly.
  • Forventninger til fedmemarkedets størrelse er steget markant over de seneste 3 år fra USD 50 mia. til USD 150 mia. i 2033.
  • Mange selskaber forfølger nu muligheden for at komme ind på fedmemarkedet, og flere aktier er steget meget.
  • Nu kommer vi ind i en periode, hvor selskaberne skal præsentere data på deres fedmemolekyler, og hvis de ikke er best-in-class, kan aktierne godt få bøllebank.
  • Både Novo Nordisk og Eli Lilly har haft udfordringer med produktionen, så hold også godt øje med, om ”nye fedmeselskaber” kan forventes at producere medicinen.
  • Fedmemarkedet forsvinder ikke bare, fordi nogle selskaber ikke kan levere gode data. Det er kommet for at blive.
  • Mit råd er – spred jeres investeringer over flere selskaber. Fedmemarkedet er hot, men der er også vækst i salget af medicin til andre sygdomme. Så søg også at sprede jeres investeringer i selskaber, der har eksponering mod f.eks. kræft, respiratoriske sygdomme, mental sundhed eller neurologiske sygdomme.
  • Husk altid at lave en grundig analyse eller søg råd hos investeringseksperter.

Har fedmeaktierne tabt momentum?

Fra innovativt gennembrud til eufori, til frustration, til tømmermænd eller til realisme? Hvor på hype-barometret befinder vi os?

Figur 1: Hype-cyklussens faser. Kilde: Gartner 2018

Innovation og de sociale medier har åbnet døren til fedmemarkedet

Aktiemarkedet har i mange år varmet op til fedmemarkedet, men det var først rigtigt, da Wegovy fra Novo Nordisk blev lanceret i 2021, at fedmemarkedet blev allemandseje. De sociale medier har i den grad været medvirkende til, at forbrugerne har kastet sig over et medicinsk produkt uden at skulle lade sig overtale af sin almindelige læge.

Dette er nemlig helt nyt, da det plejer at være lægen, der skal overtale patienten. Så vi står i en helt ny situation, og alle er blevet overrumplet. Den vigtigste forskel er, at forbrugeren/patienten nu oplever et meningsfuldt vægttab i forhold til prisen.

Fra vægttabsmedicin 1.0 til 2.0 til måske 3.0?

Da Novo Nordisks 1. generations vægttabsmedicin, Saxenda, blev godkendt i december 2014 var der mange (inkl. undertegnede), der havde høje forhåbninger til salget, og vi blev skuffede.

Lad os være ærlige – salget fløj ikke afsted. Pris og vægttab blev af kunderne vurderet som ikke tilfredsstillende.

Saxendas salg var på ca. DKK 10,2 mia. i 2023 efter 9 år på markedet (!), og salget af 2. generations vægttabsmedicinen Wegovy var på 31,3 mia. samme år kun 3 år efter lancering. Så kunderne ser nu en god balance mellem pris og kvalitet (vægttab).

Hvem finder opfinder vægttabsmedicinen 3.0? Selskabet, der opfinder en vægttabsmedicin med et meningsfyldt vægttab og med kun få bivirkninger, og sætter prisen fornuftigt, kan virkelig se frem til at gå en god bid af fedmekagen, men der bliver kamp til stregen, som vi skal se nedenfor.

Stigende forventninger. USD 150 mia. fedmemarked?

Aktiemarkedet er gået fra lunken til hot, og lige nu prøver alle at finde ud, hvor stort fedmemarkedet kan blive. Forventningerne er steget fra 2021 til 2024. Aktiemarkedet forventede USD 50 mia. i 2021 til nu at forvente et salg på USD 150 mia. i 2033 (se figur 2).

En stor amerikansk bank, Morgan Stanley, var i sidste uge ude med en analyse, der indikerer et marked på USD 105 mia. allerede i 2030, og hvis væksten fortsætter, så kan USD 150 mia. i 2033 måske blive til virkelighed.

Massiv efterspørgsel på globalt plan, men kig mod OECD-landene først

Ingen har krystalkuglen, og ingen ved dermed med sikkerhed, hvor vi ender henne, men med 1.520.000.000 (1,5 mia.) mennesker på globalt plan med en BMI på mellem 25-30, og ca. 1.010.000.000 (1,01 mia.) med en BMI på over 30, så er der rigelig med efterspørgsel (kilde: World Obesity Atlas 2024).

Det er ufattelig mange mennesker, der kunne have gavn af et vægttab, men efter min vurdering bør efterspørgslen i high-income-landene, også kaldet OECD, vægtes højere i estimatet for markedets størrelse. Ifølge mine beregninger er der i OECD ca. 313.000.000 (313 mio.) mennesker, der er overvægtige, og det er dem, der har købekraften til at betale. Resten af de overvægtige befinder sig i lande med meget, meget ringe købekraft.

En million patienter i USA kan rykke Novo Nordisks omsætning

Hvis 1 million patienter betaler USD 19 pr. dag (i USA efter rabatter) giver det en indtægt på ca. USD 7 mia., hvilket svarer til DKK 48.545.000.000, altså DKK 48 mia. Til sammenligning omsatte Novo Nordisk for DKK 232 mia. kr. i 2023. Så der skal ikke mange millioner patienter i behandling, førend det kan ses i Novo Nordisks regnskab.

Novo Nordisk behandlede ca. 1,1 mio. mennesker i 2023 målt som ”helårspatienter”. Faktuelt viste Novo Nordisk på kapitalmarkedsdagen i marts 2024, at en patient i gennemsnit er i behandling i ca. 3-4 måneder. Det betyder med andre ord, at ca. 3-4 mio. patienter har været i behandling med Novo Nordisks vægttabsprodukter på et tidspunkt i løbet af 2023.

Stort amerikansk marked, men der er udfordringer med produktionen

Alene i USA er der ca. 120 mio. med et BMI på over 30, så det siger sig selv, at markedspotentialet er enormt. Men nogen skal betale for festen, og derfor forventes priserne også at falde markant over de næste 10 år.

Både Novo Nordisk og Eli Lilly har også haft problemer med at kunne følge med efterspørgslen, og lige nu er det produktionen, der holder salget tilbage. I sidste uge oplyste de på FDA’s hjemmeside, at der er problemer med forsyningen af Eli Lillys produkter (status: 17.april 2024)

Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvad den sande efterspørgsel i virkeligheden er. Vi bliver klogere i takt med, at produktionen fra begge virksomheder øges.

Figur 2: Forventninger til fedmemarkedet i mia. USD i 2033 på globalt plan. Kilde: Bloomberg og Global Health Invest

Hvordan har aktiekurserne udviklet sig?

Det amerikanske selskab Eli Lilly med vægttabsmedicinen Zepbound og danske Novo Nordisk har haft forrygende 12 måneder på aktiemarkedet, som det ses i figuren nedenfor (se figur 3)

De danske fedmeaktier Zealand Pharma og Gubra har haft et flot 2024 på aktiemarkedet, hvor Zealand Pharma er steget 64% år-til-dato, mens Gubra har givet et dobbelt så stort afkast, hele 128% år-til-dato. (se figur 4). Det er meget vigtigt at følge med i de kliniske data, når de offentliggøres, for de kan være kraftigt kurspåvirkende.

Zealand Pharma kom med kliniske data i slutningen af februar, og aktien steg som en raket. Indikationen hedder MASH (Metabolic Dysfunction-Associated Steatohepatitis) – på almindeligt dansk: Fedt i leveren. De endelige og mere detaljerede data bliver offentliggjort på en videnskabelig konference i begyndelsen af juni, så hold godt øje med aktiekursen der.

Zealand Pharma kommer også med data på dets molekyle petrilintide, som er en ny måde at skabe et vægttab på. De kliniske data, dvs. vægttabet og bivirkningerne, vil blive vurderet med en lup, og udfaldet kan få aktien til at stige eller falde. Så hold godt øje med strømmen af nyheder.

Det mindre selskab i Danmark, Gubra, har samarbejde med det tyske selskab, Boehringer Ingelheim om at udvikle vægttabsmedicin. Udenlandske investorer har fået øje på selskabet, der gerne vil udvikle vægttabsmedicin, som får kroppen til at tabe mere fedt end muskelmasse. Det bliver spændende at følge selskabets innovationsstrategi, så hold godt øje med dette selskab.

Fedmefeber?

Jeg vil ikke sige, at vi er vidne til en periode med guldfeber, men vi er i hvert fald vidne til en periode med fedmefeber.

Der er mange andre fedmeaktier, som er steget det seneste år, f.eks. Viking Therapeutics, mens Altimmune har haft et svært år – ikke mindst i 2024 (se figur 4).

Figur 3. Kilde: Google Finans

Figur 4. Kilde: Google Finans

Kan fedmeaktierne have toppet?

Det er svært at spå – især om fremtiden, menes Storm P. at have sagt. Det samme gælder om fedmeaktierne. Jeg fornemmer, at vi går en periode i møde, hvor selskaberne nu skal levere varen, for ellers er der stryg. Dette kaldes også konsolideringsfasen. Andre vil sige, at det er her, at fårene skilles fra bukkene. Det betyder med andre ord, at vi kommer til at se selskaber, der kommer til at falde meget, hvis deres resultater ikke er tilfredsstillende.

Pas på derude! Der er høj risiko

Det nytter ikke at tro på, at et selskab har et molekyle, som måske kan få f.eks. 10% af markedet, før selskabet har vist mange data, der virkelig underbygger denne antagelse. Selskabet skal også være i stand til at finansiere alle de kliniske studier, der sikrer en godkendelse, og selskabet skal også have tilstrækkelig med produktionskapacitet.

Aktiemarkedet er nogle gange meget hurtigt til at indregne et potentiale for en aktie, men aktiemarkedet er lige så hurtigt til at straffe selskaber, der ikke kommer med gode kliniske data. Vær opmærksom på, at alle kliniske data bliver vejet på en guldvægt, så sørg for en virkelig god risikospredning, hvis der skal investeres.

Der er mange selskaber, der gerne vil ind på fedmemarkedet

Jeg har adgang til en af verdens bedste videnskabelige dataplatforme, som indsamler viden om klinisk udvikling indenfor bl.a. fedme. Platformen leveres af Airfinity, som er et engelsk scientific data intelligence-firma.

Nedenfor er et overblik over den kliniske udvikling pr. 19. april, og den går meget hurtig lige for tiden. Lige nu er der 81 kandidater i fase 1, 64 kandidater i fase 2, og 19 kandidater i fase 3. På lidt under 2 måneder er aktiviteten i den kliniske udvikling (fase 1-3) steget med 27% (!).

Figur 5. Kilde: Airfinity 19.04.24

Mange vil fejle – så spred din risiko

Hvad siger historien? Informa, som er et stort engelsk data- og analyse-firma, har set på sandsynligheden for, at et molekyle indenfor metabolske sygdomme, som f.eks. fedme, bliver godkendt, når molekylet har leveret fase 1-resultater.

Sandsynligheden er 15% efter fase 1 dvs. ca. 1 ud af 7 molekyler, bliver godkendt, og 6 ud af 7 kommer aldrig længere end til fase 1. Så pas på med at tillægge meget værdi til et fase 1 resultat, for vejen til godkendelse er meget lang og risikobetonet.

Når der er fase 2 resultater, stiger sandsynligheden til 25%. ca. 1 ud af 4 molekyler bliver godkendt, og 3 ud af 4 kommer aldrig længere.

Så pas på med at læne jer op ad kun én stolpe, men gerne flere, eller vent med at investere til, der foreligger flere resultater. Endelig søg rådgivning med eksperter, for det er et meget konkurrencebetonet marked, og djævlen ligger altid i detaljerne.

Fedmeaktier i forhold til andre pharma-aktier

De europæiske pharma-aktier har haft en hård start på 2024, og det er kun de engelske selskaber Astrazeneca og GlaxoSmithKline, der har givet et positivt afkast. Resten er i minus (se figur 6).

Roche er et selskab, som med købet af Carmot Therapeutics i 2023, også trådte ind på fedmescenen, men dets produkter kommer ikke lige på markedet i de kommende år. Det er dog alligevel værd at følge med i de kliniske data.

De amerikanske pharma-aktier har ligeledes haft et hård start på 2024, og det er kun Merck og AbbVie, der ligger i plus. Det amerikanske selskab Amgen har også et potentielt produkt på vej mod fedme, og der kommer kliniske data i 2024, så det er værd at følge med her.

Figur 6: Europæiske pharma-aktier. Kilde: Google Finans

Figur 7: Amerikanske pharma-aktier. Kilde: Google Finans

Er det stadig i fedme, at fremtiden ligger?

Det korte svar er ja. Fedmemarkedet er stort og attraktivt og vil være i kraftig vækst i mange år fremover.

På verdensplan fremlægges mange fordele ved at behandle med vægttabsmedicin. F.eks. kan fedmebehandling ifølge analyser fra Airfinity reducere antallet af patienter med sygdomme, der har en sammenhæng med fedme, som f.eks. diabetes, hjertesvigt, alvorlige nyreproblemer osv.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, har også påpeget, at fedme kan øge patienters risiko for 13 forskellige former for kræft (se figur 8).

Så ja – vi kommer til at se på, hvordan overvægtige kan behandles i fremtiden i endnu større udstrækning.

Figur 8: Kræft i forbindelse med fedme. Kilde: CDC

Men fedme er ikke det eneste marked, der er i vækst i de kommende år.

IQVIA, et af verdens største selskaber, der indsamler data indenfor den farmaceutiske sektor, spår i dets seneste analyse, at cancer/onkologi er et af de sygdomsområder, som forventes at se en rivende vækst på hele 14-17% om året frem mod 2028 (se figur 9).

Medicin til behandling af respiratoriske sygdomme, et godt mentalt helbred samt neurologiske sygdomme forventes også at se en pæn vækst i de kommende 4 år.

Selskaber, der er værd at holde øje med i Europa er: Astrazeneca, GlaxoSmithKline, Roche, Novartis, Sanofi, Genmab, Lundbeck, UCB og Argenx.

I USA er det selskaber som: AbbVie, Pfizer, Abmgen, Bristol Myers Squibb, Johnson & Johnson, Merck, Gilead og Biogen.

Figur 9: Væksten i udvalgte terapeutiske områder 2024-2028. Kilde: IQVIA (2024)

Et god råd – spred din æg – søg diversifikation

Et godt råd er at sprede sine investeringer, og mit råd er, at selvom fedme er hot, så er der også andre sygdomsområder, der er værd at nærstudere. Læs mere om det i en kommende artikel.

Dette materiale er udarbejdet af Claus Henrik Johansen og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Claus Henrik Johansen har ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber. Claus Henrik Johansen ejer ikke aktier i de omtalte selskaber.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den 23. april 2024 kl. 14:00.

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Claus Henrik Johansen modtager honorar fra Nordnet. Honoraret er aftalt på forhånd og er ikke afhængig af materialets indhold eller de virksomheder, som er omtalt heri.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
3 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest populære
Se alle kommentarer
Jens
Jens
2024-04-25 12:34
  • Hej Claus
  • Tak for et godt webinar i går, onsdag d. 24/4-24. Jeg skal afgjort se nærmere på bl.a ResMed, HCA, m.fl. Noterer mig, at du i ovenstående artikel omtaler AstraZeneca som et engelsk selskab, i modsætning til Per Hansen, der i en Nordnetartikel om aktiesplittet i Novo Nordisk d. 11/9-2023, omtaler AstraZeneca som et svensk selskab..!?
  • Hvilke kriterier får dig til, at erklære AstraZeneca for “mere engelsk” end svensk..?? Og gælder “dine kriterier” for en virksomheds “hjemland” også andre virksomheder, som fx ABB, Nordea, m.fl..??
  • Mvh
  • Jens
Jens
Jens
Svar til  Claus Johansen
2024-04-25 15:47

Hej Claus Tak for hurtigt svar! Ved ikke om du er bekendt med den amerikanske website; https://companiesmarketcap.com/astrazeneca/marketcap/ ?? Læser dit svar som, at AstraZeneca er engelsk fordi adressen er i England. Hvilket formentlig er årsagen til, at ovennævnte website ikke registrerer AstraZeneca som et svensk selskab..! Eller for den sags skyld de to andre, førnævnte selskaber, ABB (registreret i Schweiz) og Nordea (registreret i Finland). Det gør jo i sandhed størrelsesforholdet mellem Danmarks største selskab, Novo Nordisk og Sveriges største selskab, Atlas Copco så meget desto større..🙄 Frem for hvis man som Per Hansen sammenligner engelske AstraZeneca med danske Novo… Læs mere