Mød Nordnets nye blogger, MW Compounders

Med en baggrund som cand.merc. i Finansiering og Regnskab og med tilsammen 26 års professionel erfaring inden for investerings- og bankverdenen hos bl.a. Nordea Asset Management og henholdsvis Nordea og Danske Markets, udgør Johannes Møller og Dan Wejse, MW Compounders, en dansk børsnoteret investeringsforening lanceret i november 2020, hvor du kan blive medejer af 20-30 compounder aktier.

Hos Nordnet er vi glade for, at vores læsere af Nordnetbloggen nu får del af Johannes og Dans solide viden inden for bl.a. compounder aktier, investering og porteføljeopbygning, som de tidligere har kommenteret om i både Børsen, Euroinvestor og deres kvartalsvise nyhedsbrev. Vi tog en snak med Johannes og Dan fra deres kontor i Vanløse for at få et lille indblik i deres verden.

Johannes Møller startede selskabet tilbage i starten af 2020. Vi har spurgt ham, hvad der fik ham til at forlade den rigide bankverden for at starte MW Compounders, og hvordan det kom sig, at Dan blev en del af projektet – “Jeg sagde op i Nordea i 2016, fordi jeg bl.a. følte, at der ikke var et godt miljø til at skabe et langsigtet attraktivt afkast for investorerne. Der var for meget fokus på, hvordan vores afkast udviklede sig i forhold til benchmark. Det gjorde, at man fik nogle produkter, som i virkeligheden lå lavere end bechmark afkast – noget man tit ser i medierne, at de store bankers produkter bliver betalt for at lave aktivforvaltning, men er i virkeligheden en mere semi-passiv forvaltning. Jeg var selvstændig investor i 3-4 år, hvilket gik rigtig fint. Jeg tjente gode penge, men i længden blev jeg træt af at sidde derhjemme, og stillede mig selv spørgsmålet, om jeg havde lyst til at sidde og kigge på havetrampolinen til jeg bliver 80? Jeg besluttede mig for, at jeg gerne ville lave et set-up, hvor jeg kunne invitere investorer til at investere sammen med mig, og besluttede mig derfor at lave en investeringsfond i sommeren 2019. Noget tid efter spurgte jeg Dan, om han have lyst til at være med i projektet, hvilket var nogenlunde samme tidspunkt, som han var ved at stoppe i Nordea og kom med i maj 2020”.

Som navnet på investeringsforeningen fortæller, er det primære fokus på compounder aktier. Dan Wejse fortæller, hvorfor det primære fokus ligger på den type aktier, ”Vi vil gerne være langsigtede investorer i nogle gode selskaber. Det er det helt grundlæggende, som vi kigger efter samt firmaest DNA – at vi kigger og køber langsigtet. Vi kigger ikke efter noget, som vi muligvis kan tjene penge på den næste måned eller halve år. Vi køber aktier, som vi kan ligge inde med i 5-10 år. Det er selvfølgelig klart, at hvis aktiekursen flytter sig, at vi så skal genoverveje det.

Når vi taler om at kigge og købe langsigtet, hvad er jeres holdning til de unge eller forholdsvis ivrige investorer, som hopper på investerings-hypes og investerer med følelserne?

Dan Wejse: Vi har investeret i mange år, og det bedste generelle investeringsråd vi selv har fået, som vi kan dele med læserne, er at købe nogle gode selskaber og være i markedet hele tiden. Vi tror på, at aktiemarkedet er et godt sted at være langsigtet investeret. Historiskset har det givet et godt afkast, og vi tror, at det er en kurve, man kommer ind på. Det er ikke en lige linje. Der kan være en masse udsving over tid, men vi har ikke evnen til at sige, ”nu skal du købe og nu skal du sælge”. Vi tror på at være investeret i aktiemarkedet. Vi sover godt om natten, når vi køber ind i nogle gode selskaber. Når man køber ind i nogle skrammelselskaber, kan det nemt ske, at man frygter, hvilke regnskaber og dårligdomme der kan komme fra sådanne selskaber. Der er ikke noget galt i at investere i den type selskaber – som Johannes også sagde, det er blot en anden måde at investere på. Som privatperson sker det tit, at man køber det, som man læser om i avisen eller medierne. Man læser f.eks. om Gamestop eller Norwegian, og så køber man det. Der prøver vi at sætte os ind i, hvad det er for nogle selskaber, vi investerer i. Vi ser på, hvad de laver, og hvad deres forretningsmodel er. For os er aktier en ejerandel i en virksomhed. For os er det ikke bare et tal, der går op og ned. Vi vil gerne eje en andel i nogle gode virksomheder.

Johannes Møller: Til de unge eller begyndende investorer anbefaler jeg at starte med at overveje, om de penge man investerer, er et stort beløb for dem, eller om det er en lille andel af penge, man kan spare op hele ens livstid. Hvis man f.eks. sparer 10.000 kr. op om året, og kan gøre det de næste 20 år, så kan man måske godt lege lidt med nogle af de penge, for man skal også lære og have sig nogle erfaringer – man skal brænde sig lidt før, at man gider lytte til et godt råd. Hvis man er ny på markedet, og man regner med at spare mange penge op, så synes jeg, at det kan være helt fint at prøve nogle ting og finde ud af, hvad man synes er sjovt, hvorimod hvis man har arvet nogle penge fra ens forældre, så skal man måske tage en lidt mere konservativ tilgang. Det kan også være, at hvis man først starter med at investere, når man er lidt ældre, at det så egentlig er en stor del af ens livstidsindkomst, man allerede er i gang med at investere. Man kan f.eks. prøve at dele det op i to puljer og tage en mindre del, f,eks. 10 eller 20 pct., som man selv sidder og spekulerer og leger med – gør det, man synes er sjovt, så man har det som en hobby. Med den store pulje kan man prøve at investere lidt mere konservativt i en investeringsfond af en eller anden art.

Hvad lægger I mest på, når I er på udkig efter en nye selskaber?

Dan Wejse: Vi kigger efter selskaber, som er på en god rejse. De skal have noget organisk vækst, omsætningen skal vokse – ikke via opkøb men forretningen skal grundlæggende vokse. Det er den ene ting. Den anden ting er, at de skal have et godt afkast på den investerede kapital, som er lidt et teknisk ord. Når du investerer dine penge i firmaet, så skal du få et godt afkast på det. Det burde give sig selv, men det er ikke altid tilfældet. Det kan være, at du køber et skib, hvor fragtraterne efterfølgende falder og du ikke kan tjene pengene hjem. Vi vil gerne have nogle selskaber, som laver et godt afkast, og er det man kalder asset-light, dvs. de binder ikke en masse kapital. Grunden til dette er kombinationen af vækst, og noget der har et godt afkast på ens investeringer. Så kan man både vokse, og der kan være penge tilovers til aktionærerne bagefter. Den sidste ting vi kigger på, er kapitalallokeringen. Hvad gør de, når de ikke kan investere mere i deres forretning? Hvad gør de med pengene, der er tilovers? Betaler de dem ud til aktionærerne i form af udbytte eller tilbagekøb, lader de pengene stå på balancen eller laver de opkøb? Det bruger vi meget krudt på at forstå, især når de laver opkøb – er det gode eller dårlige opkøb? Vi kan se på et selskab, der bliver ved med at købe meget dyre selskaber og ikke rigtig tjene et ordentligt afkast på deres investering, uagtet om den grundlæggende forretning er god. Det kommer vi ikke til at købe ind i, for de sløser pengene væk på dårlige opkøb. Det er dog ikke fordi, vi ikke kan lide opkøb. DSV har f.eks. været fantastiske til at opkøbe, og har skabt en masse værdi ved det. Men det er de tre ting, vi kigger på ved et selskab, og når vi har gjort det, og synes at selskabet lever op til de krav, så ser vi på, hvilken pris vi skal betale. Det er det næste i aktiemarkedet – det er ikke svært at finde gode selskaber, men det kan være svært er at finde ud af, om man kan købe det til en rimelig pris. Et godt selskab, som er meget højt værdiansat, bliver ikke en god aktieinvestering, hvis aktiekursen ikke rykker sig. Det bruger vi meget tid på at vurdere og holde øje med.

Hvad har været de største tendenser i 2021 hos MW Compounders? Hvor har investorernes primære interesse ligget?

Johannes Møller: Det kan deles op i to. Efter vi lancerede vores investeringsfond i november sidste år, har vi haft rigtig høj vækst i form af, hvor mange medinvestorer vi har fået i vores fond. Det har gået over alt forventning. Vi har fået over 1.000 medinvestorer, hvilket er ret meget for os. Når det drejer sig om tendenser på aktiemarkedet, dvs. hvor har investorernes interesse ligget, kan man roligt sige, at det har været et rigtig godt aktiemarked i år. Næsten uanset hvilken investeringsfond man har købt, har den steget rigtig flot i år. De fleste sidder gerne med en følelse af, at det har været dejligt at være på aktiemarkedet. Man har fået nogle gode afkast, og formuen er ynglet på den gode måde – meget mere end man kan forvente i en gennemsnitligt år. Hen imod slutningen af året, har tendensen været de stigende bekymringer omkring inflation og forsyningsproblemer. De har dog ikke været nok til at lægge en dæmper på aktiemarkedet.