Vil NETS exit betyde en guldregn over bankerne?

Processen med at sælge NETS er på vej ind i en mere afgørende fase. At dømme efter den annoncerede interesse vil en ny køber skulle lægge et anseeligt bud på bordet mellem 10-15 mia. for at sikre sig ejerskabet af selskabet med den vidtforgrenede betalingsformidling. Hvis beløbet ender i toppen, vil der for selv de største banker være tale om en betydelig kapitalindsprøjtning. Jo højere prisen ender med at blive, jo større er sandsynligheden og risikoen for at private kunder skal være med til at finansiere netop den høje(re) pris. I den modsatte ende af skalaen kan de nuværende ejere glæde sig over udsigterne til en høj pris.

Ekstraordinær indtægt på over 12 mia.?

Med en bogført egenkapital i NETS på lidt over 2,3 mia. er der langt op til ”overgrænsen” for den prislap, som der har været spekuleret i. De nuværende ejere har udsigt til at putte i overkanten af 12 mia. ind på bankbøgerne, hvis forlydenderne om en pris i den øverste ende af prisskalaen på 15 mia. taler sandt. Alt sammen ud fra et udgangspunkt og en præmis, der hedder en bogført egenkapital i NETS på 2,3 mia.

1 procent = 120 mio. i ekstraordinær indtægt?

Hvis vi igen antager at prissedlen ender i nærheden af 15 mia. (på gældfri basis), vil det betyde at for hver 1 % ejerandel, vil sælgerne kunne stikke 120 mio. eller mere ekstra i lommerne. Hvis Danske Bank således ejer i toppen af det udmeldte interval på 16-20 %, vil ekstra 2,5 mia. lande hos dem, mens eksempelvis Jyske Bank vil kunne lægge mellem 240 og 600 mio. til deres kapitalpolstring, når den nye ejer er fundet. Alt sammen behørigt under forudsætning af at ejerandelen er bogført til netop en relativ andel af egenkapitalen og ikke eksempelvis til en højere pris.

Mindre banker mest bogføringspositive

Der kan være stor forskel i netop størrelsen af den potentielle gevinst. Selv om der ikke findes regler uden undtagelser, synes der at være en tendens i netop den værdi som forskellige pengeinstitutter har ”vurderet” værdien af NETS til. Det er tænkeligt, at de største pengeinstitutter anser pro rata egenkapitalværdi som det mest retvisende og dermed har udsigt til den største positive ”overraskelse”. Derimod har der været forlydender om at mindre pengeinstitutter snarere har lagt en samlet vurdering som ”salgsobjekt” og en værdi på 8-9 mia. til grund for opgørelsen af den interne finansielle sundhedsopgørelse.

3 banker ejer halvdelen af NETS

Danske Bank, Nordea og DNB Nor har ifølge de anmeldte ejerandele samlet ca. halvdelen af NETS. Aktieposterne varierer mellem 16-20 %. I tillæg hertil har Jyske Bank og Sydbank ligesom 2 norske banker mere end 2 og mindre end 5 %.

Ny guldregn over pengeinstitutterne?

I forbindelse med salget af realkreditselskabet Totalkredit til Nykredit, fik en række pengeinstitutter en stor ekstraordinær indtægt. Salget faldt sammen med et udlånsbonanza i hvad der vel efterfølgende kan have potentiale til at blive kaldt ”boom perioden” fra 2003-2007. Indtjeningen steg markant og væksten og risikovilligheden var meget høj. Den ekstra indtjening blev især hos de mindre pengeinstitutter omsat til ekstra udlånsaktivitet, høje risici og nye flotte hjemstedsdomiciler.

NETS penge vil falde på et tørt sted

Siden kom nedturen og en brat økonomisk opvågning. Beløbet, som NETS vil indbringe, er markant større end Totalkreditpengene. Til gengæld skal de deles på flere hænder og alene de 3 største aktionærer (som ikke fik del i Totalkredit guldregnen), sætter sig på halvdelen af provenuet og fortjenesten. De gyldne tider er forbi og de ekstraordinære indtægter vil snarere blive brugt til at øge egenkapitaldækningen og lægge afstand til solvensoverliggeren, end blive anvendt til ”fest og farver”.

Pengene falder på et tørt sted og kommer alligevel på et meget belejligt tidspunkt. Salget af ikke-kerne ejerandele kan tænkes at blive fulgte op af andre; eksempelvis Værdipapircentralen. I en verden med knaphed på kapital, bliver alle mønter vendt og drejet for at afsøge, hvor afkastet af den investerede kapital er bedst og mest lukrativt.

Private kunder skal ikke sætte næsen op efter et markant fald i udlånsrenten eller bedre indlånssatser som følge af salget af NETS. Der er andre ting som står foran denne prioritet og samtidig er den økonomisk fremgang fortsat skrøbelig og udsigterne til udlånsvækst fortsat meget moderate. Kortsigtet kan der vente en forsinket julegave til bankerne, hvis prisen kommer helt op at ringe i 15 mia.