Vi halter langt efter USA, men nu kommer de europæiske aktier

Europæiske aktier har de seneste uger været en kedelig affære. Overordnet set er det generelle aktiemarked stort set ikke steget, og de store danske health care aktier har nærmest været sivende. Vi tror, at der nu ligger kortsigtede opsparede stigninger forude for europæiske og danske aktier. Dog ikke fordi alt er fint og i orden, for aktiemarkederne er generelt stadig de mest overkøbte i ti år.

På den korte bane tror vi, at europæiske aktier står foran en fremgangsperiode, hvor vi indhenter noget af det amerikanske forspring. Der har været meget fokus på, at europæisk økonomi er langt svagere end amerikansk økonomi. Og det har også været diskuteret, om den europæiske centralbank er løbet tør for redskaber, når det handler om at stimulere økonomi. Læg så oveni usikkerhed om Brexit, det europæiske budget og den nye store europæiske nødhjælpsfond.

Til gengæld er euroen også blevet markant svækket på det seneste, og det betyder alt andet lige en forbedret konkurrenceevne i forhold til USA og andre lande med USD-baserede valutaer. Hertil kommer, at der nu er en stigende tro på en Brexit-aftale, og aftalen om EU-budgettet må nødvendigvis være et spørgsmål om tid og nye kompromisser. Men det er også klart, at det igen udstiller, at hele EU-konstruktionen er baseret på et svagt fundament, som har svært ved at indgå aftaler, der hvor det virkelig betyder noget eksempelvis flygtninge.   

Når vi på den korte bane er positive i forhold til europæiske aktier, er det dels ud fra en tro på, at nogle af de store brikker vil falde på plads inden for nogle uger, og dels fordi markedets egne signaler understøtter stigninger herfra.

For det første bemærker vi, at en af de centrale risikoindikatorer, iTraxx, for europæiske erhvervsobligationer efter fortsat styrkelse i den forgangne uge nu signalerer årets højeste villighed til at tage risici på bøgerne hos de store investorer. Det er et vigtigt signal, fordi iTraxx skærer det meste støj væk, som ofte ses ved hurtige kortvarige udsving på aktiemarkedet.

For det andet gik det toneangivende Stoxx 600 Europe indeks fredag op gennem den tekniske modstandslinje, som har holdt de europæiske aktier nede i et konsolideringsinterval siden starten af november altså i cirka én måned. Gentagne gange har der været forsøg på dette tekniske brud, men det er ikke lykkedes. Og hver gang er denne modstand blevet et stadig vigtigere signal.

Spørgsmålet er så: Hvilke sektorer kommer til at trække læsset?

Vi er ikke meget i tvivl om, at det fortsat bliver de aktier, som gavnes af bedre konjunkturer og åbning af samfundene efter vaccinerne, som vil køre fremad. Særligt bankerne, industriaktier, transportaktier og andre valueaktier, som har ligget underdrejet kursmæssigt det seneste halve år.

Fredag på det danske aktiemarked var meget kendetegnet ved, hvordan vi ser mønsteret fremad: Der var stigninger til Mærsk, DSV, FLSmidth, Mærsk Drilling, NTG, DFDS og DS Norden. Fredag var det altså i høj grad transportaktierne, der gik frem, og der tror vi også, at det vil være godt at være den næste måneds tid.

Vi er mere i tvivl om de store sektorer i det danske aktieindeks nemlig farma, medtech og biotek.

Disse aktier har grundlæggende ligget underdrejet et stykke tid på grund af den sektorrotation, der er sket. Men det kan godt være, at de store investorer vil trække ind i disse sektorer igen. Fredag så vi, at amerikansk health care klarede sig ganske godt, og det europæiske Stoxx 600 health Care synes at have dannet en bund på det aktuelle leje. Så der kan meget vel blive tale om en bredere og mere velfunderet aktiestigningsperiode.  

Skal vi bare hoppe i med begge ben?

Vi tror, at man stadig skal være meget selektiv med, hvad man investerer i. Og man skal især være opmærksom på signaler i det overordnede marked, som kan indikere stormvejr forude. Som nævnt er aktiemarkederne fortsat ekstremt overkøbte, ekstremt prægede af grådighed og overdreven risikovillighed og af ekstremt høje værdiansættelser på de dyreste aktier inden for farma og bigtech. Se eksempelvis Tesla, hvor den aktuelle værdiansættelse svarer til 100 gange overskuddet i 2023 efter tre år med forventede vækstrater på 30-40 procent årligt. Der skal ikke gå meget galt, før korthuset vælter.

Og hvad med alle de store online-forretninger, der har haft kronede dage under corona-nedlukningerne? Vil de holde samme omsætning og vækstrater, når forbrugerne igen kan handle i fysiske forretninger, eller skal vi forvente et mindre eller større tilbagefald? Hvis man kigger på værdiansættelsen på Boozt, virker det som om, at investorerne har en stålsat tror på, at vækstlokomotivet fortsætter derud af uden at sænke farten. Vi er skeptiske.  

Morten W. Langer

Prøv Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail. Første måned 1 kr.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer