Betyder størrelsen noget?

I denne artikel kan du læse om hvad forskellen er på small, mid og large cap selskaber. Ligeledes hvordan de defineres på henholdsvis det europæiske -og amerikanske marked. Nederst finder du en række eksempler fra hver størrelses-kategori.

Hvilke findes der?

Måske har du tidligere hørt om small cap, mid cap og large cap aktier? Basalt set er betegnelserne small, mid og large cap en måde hvorpå, børserne inddeler de børsnoterede selskaber i forskellige kategorier. De mindste selskaber tilhører small cap, de mellemstore tilhører mid cap, og de de største selskaber er large cap. Der kan være meget stor forskel på selskabernes størrelse inden for det enkelte segment. To small cap aktier kan altså være uhyre forskellige i markedsværdi, men hører stadig til i samme størrelses-kategori.

Udover de tre størrelser findes der i mange lande en eller flere “minibørser”. Her børsnoteres selskaber som er for små til at blive noteret direkte på hovedbørsen, også kaldet “main market”. I Danmark hedder hovedbrsen Nasdaq OMX Copenhagen og vi har to minibørsen: Nasdaq First North Growth Market og Spotlight Stock Market.

“Cap” er en forkortelse for “capitalization”, der på dansk betyder markedsværdi. Når vi snakker om market cap, referer vi altså til selskabers værdi på markedet. Helt konkret refererer market cap til den totale værdi af alle udestående aktier i et børsnoteret selskab. Vi kan dermed finde et selskabs market cap ved at gange antallet af alle udestående aktier med den nuværende kurs på aktien. 

Hvor går grænsen?

De præcise grænser for overgangene mellem de forskellige segmenter er forskellige fra børs til børs. 

Europa:

Følgende gælder for de europæiske børser under NASDAQ OMX, og dermed også den danske hovedbørs:

  • Large cap: 1 milliard euro eller mere
  • Mid cap: 150 millioner euro til 1 millard
  • Small cap: Mindre end 150 million euro

USA:

  • Large cap: 10 milliarder dollars eller mere
  • Mid cap: 2 milliarder dollars til 10 milliarder dollars
  • Small cap: 300 millioner dollars til 2 milliarder dollars
  • Micro cap: 50 millioner dollars til 300 milliarder dollars

Hvad skal man vælge?

Således blev vi (måske) klogere, men hvad kan vi bruge det til? Vi kan blandt andet bruge det til en øget viden om, eller opmærksomhed imod, hvilke karakteristika store versus små selskaber har.

Small cap aktier

Som udgangspunkt er små aktier mere volatile (dvs at aktiens kurs svinger mere), samt illikvide (dvs at de er sværere at omsætte/sælge, da der ikke altid står en ny køber klar i kulissen). På den positiv side er det lettere for et lille selskab at vækste med mange procent. Hvis et selskab fx har omsat for 100.000 og næste år omsætter for 200.000 er det en stigning på 100 procent. den øvelse kan være svær at mønstre for et meget stort selskab med mange milliarder i omsætning. En af fordelene ved små aktier er, at de ikke er lige så udsat for analytikernes blik som de helt store selskaber, hvilket giver mulighed for at spotte noget, andre potentielt ikke har opdaget endnu.

Large cap aktier

De store selskaber kan bryste sig af en vis form for stabilitet. Dem ved roret har ofte været gennem hårde tider ved tidligere lejlighed, enten med samme eller andre selskaber. Topcheferne rundt om i verden skulle alt andet lige gerne have større erfaring med selskabsledelse, end de mange nye CEOs fra de mindste selskaber. Et større selskab vil også potentielt have flere penge på kistebunden, og kan således nok overleve længere i tider hvor det er svært at tjene penge versus de små selskaber.

Eksempler på aktier af forskellige størrelse

Eksempler på large cap selskaber

Nedenfor ser du de 10 største selskaber på OMCC25 som alle er large-cap selskaber.
Du kan se deres kursændring ÅTD (År Til Dato), deres C02 udledning samt udbytte til inspiration. Grundet covid-19 har nogen selskaber valgt at annullere eller udskyde deres udbytte, men dette er ikke sædvane.

  • Novo Nordisk: ÅTD 16,32%. Udbytte 1,89%. CO2 udvikling 2018-2019 (steget 10%)
  • Ørsted: ÅTD 12,43%. Udbytte 1,73%. CO2 udvikling 2018-2019 (faldet -46%)
  • Coloplast B: ÅTD 26,20%. CO2 udvikling 2018-2019 (faldet -59%)
  • Nordea Bank: ÅTD 15,02%. CO2 udvikling 2018-2019, oplyses ikke.
  • DSV Panalpina: ÅTD 4,78%. Udbytte 0,32%. CO2 udvikling 2018-2019 steget 25%
  • Genmab: ÅTD 46,41%. CO2 udvikling 2018-2019, oplyses ikke.
  • Vestas: ÅTD 1,96%. Udbytte 1,14%. CO2 udvikling 2018-2019, faldet -16%
  • Carlsberg B: ÅTD 8,87%. Udbytte 2,06%. CO2 udvikling 2018-2019, faldet -9%
  • Chr. Hansen Holding: ÅTD 30,79%. CO2 udvikling 2018-2019, steget 3%
  • Novozymes: ÅTD 19,72%. Udbytte 1,37%. CO2 udvikling 2018-2019, faldet -24%
  • Danske Bank: ÅTD -18,26%. Udbytte 7,51%. CO2 udvikling 2018-2019, faldet -6%

Eksempler på mid cap selskaber

Nedenfor er mid cap aktier, hvor kurs ÅTD, markedsværdi og sektor listes.

  • ChemoMetec: ÅTD 63,25%. Markedsværdi: 5,5 mia. Sektor: Sundhed
  • Per Aarsleff Holding B: ÅTD 10,62%. Markedsværdi: 4,4 mia. Sektor: Industri
  • Tivoli: ÅTD 0,29%. Markedsværdi 4,0 mia. Sektor: Forbrugertjenester
  • Nilfisk Holding: ÅTD -34,57%. Markedsværdi 2,6 mia. Sektor: Industri
  • SAS AB: ÅTD -42,04. Markedsværdi 2,4 mia. Sektor: Forbrug
  • Matas: ÅTD 6,17%. Markedsværdi 2,1 mia. Sektor: Forbrug

Eksempler på small cap selskaber

Nedenfor er danske small cap aktier, deres kurs ÅTD, markedsværdi samt hvilken sektor de opererer inden for.

  • Gyldendal A: ÅTD 54,54%. Markedsværdi: 1,1 mia. Sektor: Forbrug
  • MT Højgaard Holding: ÅTD 37,72%. Markedsværdi: 891,6 mio. Sektor: Industri
  • Flugger group B: ÅTD 6,49%. Markedsværdi: 790,3 mio. Sektor: Industri
  • Sanistål: ÅTD -8,87%. Markedsværdi: 667,7 mio. Sektor: Forbrug
  • BioPorto: ÅTD -9,74%. Markedsværdi: 519,8 mio. Sektor: Sundhed
  • Onxeo SA: ÅTD 43,48%. Markedsværdi: 375,1 mio. Sektor: Sundhed
  • Harboes Bryggeri B: ÅTD -6,78%. Markedsværdi: 293,7 mio. Sektor: Forbrug
  • Boliga Gruppen: ÅTD 3,48%. Markedsværdi: 79,3 mio. Sektor: Forbrug

Et godt sted at få et overblik og en masse information om danske small, mid og large cap selskaber kan findes på Børsen.

Opsummering

Selskaber fås i mange størrelser. Det kan være godt at være opmærksom på størrelsen af de selskaber vi køber aktier i. Hvis man går lidt forsigtigt til værks, er det måske smart at have fx 90 procent store aktier og kun 10 procent meget små aktier. Som vi har læst ovenfor, har både store og små selskaber nogle fordele og ulemper.

En af de gode huskeregler inden for investering er, at risiko og afkast følges ad. Det betyder, at small cap aktierne kan have et meget stort potentiale, og at vi kan blive belønnet for at tage en stor risiko. Det kan dog også gå den anden vej. Hvor large cap aktier er store og som udgangspunkt mere stabile, både i drift og potentiale. 

Hvis du har lyst til at sparre med andre om dine egne aktier kan du fx gøre det i de store investorgrupper jeg driver på Facebook: Aktieklubben Danmark og Kvindelogen.

Kh Sarah

www.opheliainvest.dk
www.forlagetpenge.dk

Ansvarsfraskrivelse

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)

Sarah Ophelia Møss
Sarah Ophelia Møss
Founder & CEO - Ophelia Invest

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer